www.per-olof.dk | Mail til per-olof.dk | Blog


Debatforum WWW

  Dette er et forsøg på at lave et debatforum, som svarer til de muligheder www tilbyder. Jeg skriver her min uforgribelige mening om dette og hint. Den som ønsker at deltage i debatten, laver en lignende side hos sig selv og sender mig adressen, som jeg så naturligvis publicerer helt uanset kommentarens indhold.
Det der vindes ved debat på denne måde er, at du selv er redaktør af dine indlæg. Du ved præcis hvorfor det bliver langt eller kort osv. Og du laver hos dig selv en tråd med dine indlæg.
Har du ikke selv en homepage, er det muligt at finde steder at placere indlægget på www alligevel. Og så sender man mig bare den adresse og overskriften på indlægget og dit navn, så er det det link jeg sætter på. 16.12.2008: - skrev jeg dengang for længe siden! Ideen var god nok - men bloggen har jo helt taget over på disse punkter på bedste vis.

*

Anti hate speech

If hate is God
God hates you
Hate is a poison,
it kills you, your family,
your goal its' self.
Hate create hate,
makes hate your God.
If hate is God
God hates you.

Per-Olof Johansson
December 21, 2004

*

ps: Nogle af de følgende link kan være forældede. Links til Geocities vil være flyttet til http://perolofdk.com/[filnavn.htm]


Indhold 

Den utopiske enighed
Kommunisme eller ej
Jeg læser manifestet
Casper Christensens kødkværn
Skal poesien på Nettet?
Digtet i avisen -
KL - en uopdaget skandale
Mine egen klumme. 5.10.1997.
Demokrati, IT - og kulturtidsskrifterne
BUPL debatoplæg: En ny skolestart

Politikens debat om klodens sande tilstand
poj deltager med
flere indlæg
Lester Brown forelæser

Afviste indlæg til POLITIKEN
Rapport fra fronten -
Appellen til poeterne
Argumenternes sammenbrud
Argumentets krise
Er Skåne en religion?

 

Links 
Cafe Utne
PROSA's elektroniske forum
Stedet som ikke er: Ordet er frit
FDB/Forbrugerinformation/Debat
Øko-net

www.poesi.dk -rullende poesidebat

Flere links til trykt og utrykt af Per-Olof

2004: per-olof.dk skriver....en blog

I bloggen vil måske en del af det som ellers ville havne i "trykt" eller "utrykt" få plads

2008 Oversigt over mine blogindlæg til 13.oktober 2008


Forum One

Søg i web-baserede nyheds- og debatgrupper

Goggles: Søg i newsgroups

Søg her

 

GoogleSøger i WWW

Liszt: Søg i listservs


 

Kommunisme eller ej. 

Per-Olof Johansson

Er det ikke mærkeligt at resultatet af kaos er orden?
Den geologiske sortering og så meget andet. Orden er er afslutningen på en proces - en ny kan begynde. Et helt særligt aspekt af forløbet kaos-orden-kaos er, at det selvsamme som på et tidspunkt fremstod som orden på et andet tidspunkt fremstår som uordnet kaos. Måske er forløbet snarere noget i menneskers hovede end i verden.

Da Sovjetstaten styrtede sammen betød det ikke kun uorden i Rusland. Også i nogens hoveder. Det som før var orden blev uorden. Det hører vi så en del om. Vi der aldrig nogensinde har opfattet sovjetstaten som den realiserede humanistiske stat forundres jo over den publicitet de omvendtes bekendelser nu skal have. De skal have lige så stor publicity som deres synspunkter skulle have dengang de var de forkerte, men for os jo netop forkerte dengang og som aldeles ikke skulle have publicity! Jeg læser en kronik i Politiken den 5.3.1997 af Jørgen Grimstrup. (Tillad mig at sige hvor godt det er at skrive her - jeg synes det er vigtigt med sådan en dato fordi den giver dig mulighed for at finde den artikel og se hvad det er jeg refererer til. I avisen er sådan noget ikke velset. Det er “tungt”. Jamen hvad nu hvis det vigtige ER tungt?) Jeg vil ikke her tage stilling til kronikkens totalitet. Der er blot nogle passager, som er blevet stående i særligt lys.

Den første er denne: ”Jeg selv er en af dem - var medlem af DKP fra 1974 til 1985 -” Jeg er selv født i 1942, så en som bliver medlem af DKP i 1974 og forlader det i 1985 med formentlig en masse gode argumenter - kan jeg da se har allerede i 1974 alle de selvsamme gode argumenter for hånden til overhovedet ikke at melde sig ind. Men man kan sige, at hvad argumenter udefra ikke har kunnet formå, formåede åbenbart den personlige oplevelse, og det er jo da godt.
Men blandt de personlige oplevelser er der så et aspekt som jeg finder særligt uhyggeligt. Jeg må forudskikke, at den vinkel jeg her anlægger på kronikken næppe er helt retfærdig og helst ikke må fremstå som en fordømmelse af kronikøren. Han skriver: “Jeg brød mig ikke meget om partiavisen Land og Folks beskrivelser af Sovjetunionen og de øvrige socialistiske lande. Alle problemer blev skubbet ind under gulvtæppet. Da avisens korrespondent i Moskva kolporterede en nyhed om, at Andrej Sakharov, der var forvist til Gorki havde opfordret USA til at atombombe Sovjet, måtte jeg protestere over avisens sludder. Jeg skrev et læserbrev til Land og Folk, men de ville ikke trykke det. Da begyndte det at løbe mig koldt ned ad ryggen. Her sidder jeg i lille fredelige Danmark og kan ikke få et læserbrev trykt i min partiavis.” Det fører ham til tanken: at havde det været i Sovjet - hvad ville der så ikke være sket, og hvis DKP fik magten i Danmark ville udsigterne blive de samme i Danmark?

Det jeg hefter mig ved er den lille sten på hans vej som fører ham til den helt rigtige konklusion. Jeg synes simpelthen den sten er for lille! Den oplevelse behøver man da ikke personligt at have for at vide at sådan forholdt det sig! Der var allerede i 1974 bjerge af dokumentation herfor! Målt med dette bjerg som intet indtryk gør, bliver den lille personlige fortrædelighed: at et læserbrev ikke bliver trykt i avisen skelsættende i et menneskes liv.
Jeg tror ikke det er noget særligt for Jørgen Grimstrup. Jeg tror det siger noget om argumenternes vilkår.

Det undrede en jo dengang, at marxismen havde den fremgang den havde, med de konsekvenser det havde. At Karl Marx ikke bare kunne læses som en filosof blandt andre med den og den historiske placering, de og de skelsættende og igangsættende tanker. Men også med den konklusion, at forsøget på at realisere marxismen i sin grund og sit udgangspunkt havde smidt barnet ud med badevandet i og med dens nonchalante forhold til de borgerlige frihedsrettigheder.
Som om de afsløringer af svineriet, som selv ivrige tilhængere tilsidst ikke kunne afvise, var de afgørende beviser mod bevægelsen.
Hele undertrykkelsen var jo en åbenbar logisk konsekvens af ideologien fra første færd. Kommunismens foragt for anderledes tænkende og vilje til at undertrykke anderledes tænkende og vilje til at undertvinge dem med magt og rænkespil finder jo allerede i Det kommunistiske Manifest sin enkle legitimering. Manifestet udgør i så henseende et pejlemærke, som aldrig blev revideret.
Hvordan kunne man bilde nogen ind, at dette blot var et historisk skrift når man kunne se for sine øjne, at det var manifestets udsagn om de borgerlige frihedsrettigheder, som var styrende i den realiserede kommunismes hverdag? Jo, man trøstede sig ved at tale som om frihedsrettighederne var noget som skulle genfødes, når målet var nået - ! Skønt det er ganske logisk, at frihedsrettighederne er en uomgængelig del af midlerne på vejen til et menneskeværdigt samfund. Dem kan der ikke dispenseres fra. Det vil enhver magtapparat-tænkning til hver en tid forsøge sig med - åbenbart eller snigende. Der er ikke andet at gøre end at holde øjne og ører åbne. Kan vi ikke bøje os for andres argumenter - så er det jo godt hvis en lille personlig fortrædelighed kan få hejst faresignalet.


Casper Christensens kødkværn 

Per-Olof Johansson

Da tæskeholdet siden blev solgt som video og altså her og der kan ses den dag i dag, har jeg ladet dette ellers antikverede indlæg blive stående.

---------------------------

Tæskeholdet hedder en udsendelse som sendes direkte i radioen P3 om fredagen og efterfølgende sendes filmet på DR1 i TV.
Jeg hører ved et tilfælde en del af den en fredag formiddag og finder den modbydelig. Godt nok er vi fra skjult kamera m.m. vænnet til meget mærkeligt - men den måde Casper Christensen behandler det opringede offer på er ikke humor men tilsvining, latterliggørelse. Ikke kun i samtalens løb - også når røret er lagt på og vedkommende ikke kan komme til orde. Men iøvrigt var radioprogrammet så larmende, at mange pointer ikke kunne slippe igennem.
Anderledes i TV, hvor jeg også tilfældigt dumper ind. Da det går op for mig, at det er filmningen af radioptagelsen, bliver jeg hængende. Så forstår jeg, at tilsvining simpelthen er hele grundlaget for udsendelsen. Det må vist være det som hedder konceptet.
For at understrege svineriet er studieværten suppleret med et hold grinebidere, der simpelthen synes at ALT hvad Casper Christensen gør bare er SÅ morsomt og dem han angriber SÅ dumme og latterlige. Kvinden ser ud til at være den hårdtarbejdende del af teamet, som skal få det tekniske til at køre, mens de tre fyre skal bakke Casper Christensen op og supplere, hvis han selv løber tør for dumme vitser. Jeg vil nødig sige noget generelt nedsættende om værtshuse - men jeg tror nok det nærmeste jeg er kommet til noget tilsvarende må henlægges til et værtshus.

Lad vitserne være dumme - det som er alarmerende er den måde, hvorpå mennesker her har mulighed for at komme i kødkværnen og blive mast for øjnene af Danmark uden at kunne tage til genmæle.
Øjensynligt har studieværten været vært ved Grammy uddelingen, hvilket har fået Ole Ernst til at skrive noget kritisk i en avis. En slags absurd digt, fordi værttjansen måske er blevet udført noget i stil med det, jeg ser han præsterer som studievært. Og så får Ole Ernst ellers en på goddagen med understatements og direkte svineri. Jeg kan godt savne, at jeg ikke fik taget det på video med henblik på at kunne gengive replikskiftet.

Men når vi nu er ved Grammyen - så bliver det værre endnu.. For Casper Christensen har åbenbart sagt noget til Lisa Nilsson, som var mindre pænt, hvilket jeg ikke har vanskeligt ved at forestille mig efter det jeg altså samme dag har oplevet med ham som studievært. I den anledning har Niels Henning Ørsted Pedersen efter selve Grammyen - så at sige i omklædningsrummets hyggelige euforiske atmosfære efter at det hele var overstået og vennerne samlet - opsøgt Casper Christensen og kritiseret hans ord til Lisa Nilsson og sagt han skulle undskylde dem overfor hende.
Dette fortælle Casper Christensen ivrigt sekunderet af grineholdet i baggrunden i hæsblæsende fart mens han karrikerer NHØP på det groveste.

Dét var simpelthen lavmålet af dansk fjernsyn. Bunden er simpelthen nået. Karikaturen af NHØP var fuldstændig nådeløs og med en bemærkning fra en fra grineholdet blev liget fejet af bordet efter henrettelsen og vi gik videre i den liderlige strøm af ord.
Improviseret skal det lyde - og lyder det i radioen. Set filmet forstår man, hvor velplanlagt og tilrettelagt hele lortet ej. Føj for pokker.

Casper Christensen er blevet en gigant i fjernsynet. Og hvad man kan forstå af denne udsendelse er, at hurtigsnakkeren overhovedet ikke tåler modsigelse. Han har hele batteriet til sin rådighed og han kan bare køre løs. De mennesker der kommer ham for nær, skal han nok få gennem kødkværnen.
Man forstår også på den flok mennesker som cirkulerede omkring studiet under optagelserne, at han har en kraftig tilhængerskarer. Så de verbale tæsk modsigerne ikke får af tæskelederen selv kan de få af hans supporters. Et flovt og tåbeligt indslag med en brystbar dame der skulle slikkes salt af og forskelligt andet havde samlet gangen fuld. Hvor plat kan det blive? Nå det var småting mod det Niels Henning Ørsted Pedersen var udsat for.

Hvad venners 5-årige Maja havde sagt da programmet tidligt på aftenen blev forannonceret var ganske rammende. Hun greb et tørklæde og holdt det for skærmen idet hun udbrød: Nå det er ham Casper Christensen, ham gider vi ikke se.
Tvært i mod, jeg vil bede Danmark se det svineri efter i sømmene, så vidt jeg forstår er det en serie vi kan følge hver fredag de næste måneder. Der er kun et håb for landet, og det er at jeg har taget grundigt fejl.

Ugen efter bliver ligheden til værtshus skinbarlig virkelighed: I et forsøg på at nå op på Hans Engells promille sættes en af medarbejderne til at drikke sig fuld - med henblik på at skulle cykle rundt om Christiansborg for at minde om, at det skal man holde sig fra. Fakta er: I fuld offentlighed og for Danmarks Radios penge drikker en person sig fuld for med fortsæt at begå en ulovlighed! (Man må sandelig heller ikke cykle beruset!). Jeg kan ikke få afslutningen med i radioen . I TV-versionen var hele episoden betydeligt beskåret - så jeg er uvidende om, hvorvidt den fulde virkelig cyklede rundt om Christiansborg. Men her ser man da i renkultur hvor tæt dumhed og forbrydelse er på hinanden.


Skal poesien på Nettet? 

af Per-Olof Johansson

Det er faktisk ikke et spørgsmål, for den er der allerede. 
Spørgsmålet er snarere, hvordan vi sorterer den, når vi skal i kontakt med den.
Dette ikke uvæsentlige spørgsmål får nogle til at give op på forhånd idet de slår på, at det rigtige sted at læse poesi og litteratur i det hele taget er i bøgerne.
Det er da også et godt sted, men det ville være hele tåbeligt at lade world wide webs muligheder ligge ubrugte hen. Det er ikke et valg mellem bøger og Nettet, det er et både og. Nettet er fremragende til præsentation af forfattere, som så kan opsøges på adressen, i bøger, trykkes i bøger, havne i bøger.
Hvordan finde poesien på Nettet? En stor del af den er naturligvis på engelsk. Finder man en side er der let adgang til de næste, for alle hefter de et link på til Poetry Webring. herfra kan man springe til fem nye sider, til fem nye sider, til fem nye sider............
Vil man have mere sortering så standser man et af de steder man kastes hen til, og det skulle gå mærkeligt til hvis ikke et af dem har navn af Webzine både med et snævrere udvalg af digte og med links til andre webzines med poesi.
En relativ nyskabelse er f.eks. Park & Read som kalder sig et multilingual tidsskrift. Hvis man ikke skriver på engelsk, spansk, fransk eller tysk skal ens digt blot følges af en linje for linje oversættelse til et af dem. Herfra er der links til en mængde anden europæisk poesi. Nr. 3 er undervejs.

De danske tiltag er målt med hvad der sker udenlands små og forsigtige, men de findes. 
Først og fremmest er der naturligvis Det Kongelige Biblioteks initiativ omkring den ældre litteratur, som jo så også omfatter poesien.
Så er der Runeberg Projektet som sponsoreres at de, der indscanner de gamle tekster, også danskere. Aarestrup er så vidt jeg kan se ene om at repræsentere den danske poesi.
Forfatterforeningen har helt åbenbart en kamp med sine rettighedsovervejelser. Derfor er de sider man laver i samarbejde med Det Kongelige bibliotek sider hvor teksterne er syltet ind i omtale. Det tæller foreløbig 36 forfattere og blandt poeterne kan nævnes Benny Andersen, Strunge, Nordbrandt, Tafdrup, Jæger. Men det er klart at det er sådan et institutionelt samarbejde vi må forvente bliver samlingspunktet hen ad vejen.
Knud Pedersens initiativ med Net-Bog-Klubben er ikke blevet hilst velkommen af Forfatterforeningen men er ikke desto mindre oppe i at give adgang til 105 manuskripter. Skal man kalde det bøger? Knud Pedersen har valgt at kalde det Net-Bøger, skønt de startede som disketter. Jeg synes at det fremgår af navnet, hvad det drejer sig om. Målgruppen er bibliotekerne, som ved abonnement gives adgang til at downloade og eventuelt udskrive og udlåne.

Der er nogle helt private initiativer: 

Det mest kendte er vel Arne Herløv Petersen, men hvad han har af tekster på sine sider er i høj grad noget som også findes i trykt form. Dog ikke hans elektroniske tidsskrift, som havde en diskette-tilværelse før det kom på Nettet. Han er oppe i Loke nr. 23 siden starten i 1992. Loke læses ikke på Nettet men downloades.
En gruppe udgiver Webzine Zimulator som bringer digte, essays og prosatekster. At læse på Nettet. I skrivende stund venter vi på en ny sending. Lige så bred i vingefanget er Thomas Thøfners ÆSKEN, som iøvriogt teknisk set er anderledes. ÆSKEN kan du først læse efter at have downloaded den. Til gengæld koster det så altså ikke telefontid at læse! ÆSKEN publiceres i programmet Adobe Acrobat hvilket gør at der er mange grafiske muligheder. Til Dato er der kommet 4 udgivelser og vi venter på den femte.

Så er der mit eget initiativ, webzinen Splints & Co, Journal of Scandinavian Poetry on the Web/Tidsskrift med nordisk poesi på Nettet. ISSN 1396-867X . For den indviede er teknikken enkel: Den ene side af Splints & Co er links til alskens nordisk poesi på Nettet som jeg kommer over. Jeg prøver ikke at gruppere dem efter nationalitet men prøver at lave et andet hierarki: 1) links til de større autoriserede centrer 2) webziner med videre adgang til digtere 3) digteres egne homepages. Jeg finder frem til disse links dels ved nu og da at søge på de nordiske søgemuligheder, dels ved at benytte mig af de opfordringer jeg får jeg at bringe adresser.
Hovedindgangen er imidlertid en række digte som jeg dels selv anbringe på min homepages, dels aftaler med andre de har anbragt på deres egne homepages men med samme enkle layout som jeg har valgt. Til disse digte kommer man via indholdsfortegnelsen i Splints & Co.. Jeg er ikke blevet overrendt af folk som vil være med, men bringer da både digte af Thomas Thøfner, Martin Budtz, Kurt Johansson bortset fra af mig selv. Sune bidrager med et interessant eksperiment , digt med indbyggede links. 
Jeg bruger også Splints & Co til at formidle ældre tekster: En gammel skillingstekst om Jesu Kristi 24 lidelses timer og netop nu P.Syvs tilegnelse til dronningen fra “200 viser om Konger og Kiemper og Andre.”

Der har netop været en konference om litteraturen på Nettet i Stavanger, som blev refereret i Information. Det synes at fremgå, at forbeholdene har domineret. Måske er de blot i størst overensstemmelse med referentens egen opfattelse? I hvert fald har selv indholdet af de originale tekster som er blevet lagt ud på Nettet ikke på noget tidspunkt givet anledning til noget der blot lignede anmeldelse. Argumentet skulle angiveligt være, at det er jo heller ikke al den trykte litteratur som bliver anmeldt. Bla bla bla.
Ingen skal få mig til at tro, at der ikke er et eneste af de over hundrede manuskripter i Net-Bog-Klubben der ikke fortjener at anmeldes. Men indtil videre må læserne altså selv ud på Nettet og vurdere. Det er jo i og for sig udmærket, hvis de blot gør det. Husk at sende forfatterne en hilsen på e-mail - ros eller kritik. Det kan jo være at direkt-anmeldelse er fremtiden! At tro at der skulle komme så meget på Nettet, at intet bliver læst, fordi kvaliteten drukner i kvantiteten skulle snarere give anledning til at medierne bidrog til at hjælpe læserne med at finde vej end til at afsværge net-litteraturen. Og hvad Forfatterforeningens initiativ angår er det med hensyn til valg af personer helt traditionelt, hidtil er ingen sluppet igennem uden i forvejen stribevis af blå stempler. Helt fri af blå-stemplingen er ej heller Net-Bog-Klubben, idet de inviterede forfattere samtlige er medlemmer af den ene eller anden forfatterforening. Hvad vi mangler er, at redaktionerne beder anmelderne gå igang - materialet er tilstede.

****************************

ADRESSER

 

 

Poetry Webring

Poetry Webring
 

Park & Read

http://www-public.rz.uni-duesseldorf.de/~zinner
 

Runeberg Projektet

http://www.lysator.liu.se/runeberg/
 

Det Kongelige bibliotek

http://www.kb.dk/elib/lit/dan/.
 

Forfatterforeningens projekt

http://www.kb.bib.dk/elib/lit/dan/new/
 

Net-Bog-Klubben

Net-Bogklubbens Homepage
 

Arne Herløv Petersen

Arne Herløv Petersen: Skriftlige produktion
 

Splints & Co

http://perolofdk.com/readme.htm


Per-Olofs egne hjemmesider 

Per-Olof Johansson
Hjemmeside for Per-Olof Johansson med links til Digte, Kommunalpolitik, Folkekultur, chief Seattle, adresser fra Politiken COMPUTER sektionen fra uge 7- uge 41, adresser på søgemaskiner.

Search and Find with Per-Olof
Søgemaskiner

Høvding Seattle på Nettet
Chief Seattles tale, og links til informationer, opfattelser, litteratur om emnet, dansk og engelsk

Journal of Scandinavian Poetry on the Web/Tidsskrift med nordisk poesi på Nettet
Nordiske digte tilgængelige på www

Ask, Tidsskrift for Dansk Folkekultur
Information om Ask Tidsskrift for Dansk Folkekultur og enkelte artikler derfra.

Kronikker
Udvalg af egne kronikker.

A Personal History of Splint Basketry in Denmark and Sweden.
Engelsk version af historien om spånkurvens vej fra Sverige til Danmark. S/h illustrationer.

  • Skriv gerne til mig på adressen :