Klodens tilstand

Dagbladet Politiken startede den 12. januar 1998 en kronikserie med titlen : Klodens sande tilstand. Kronikkerne kan læses på PolOnline men også på Politikens homepage. Her kan samtidig føres debat, og debatten kom straks igang. Første indlæg var mit eget skrevet kl. 06.53.
Siden er debatten nået frem til avisens spalter - med en uges forsinkelse, hvilket viser hvordan nettet har nogle kvaliteter i forhold til papiravisen. 22.1. er det et indlæg, hvis indhold vi på WWW har læst den 16.1. - og vi har også læst den videre debat.

I dette Debatforum WWW har jeg talt for, at man ved debat på WWW satte sine indlæg på egen homepage og derefter linkede til andre indlæg.
Med denne debat kan jeg se et nyt behov for denne form: Det giver en muligheden at formattere eget indlæg i en mere læselig form, end debatkonferencer ellers giver mulighed for.
For at indlægget også skal kunne læses på PolOnline sender jeg det almindeligt til konferencen, men tilføjer en aktiv linje, så læseren på WWW har mulighed for at linke til WWW-version.
Jeg har ikke mulighed for at linke til det enkelte indlæg i konferencen, hvilket ville være det idelle. Men jeg vælger alligevel at samle mine indlæg her.

Politikens kronikserie og debatkonference

14.12.2009: Politiken har ikke anbragt kronikkerne tilgængelige for almenheden, derfor dette

link til Libertas

Klodens sande tilstand -

Dagens kronikør har sikkert ret i, at medierne elsker en negativ vinkel. Han kunne med bedre ret have sagt, at medierne elsker absolutte vinkler. Så ville vi nemlig have fået præciseret, hvorfor dagens kronik er dagens kronik. Ingen kan selvfølgelig give svar på spørgsmålet om "klodens sande tilstand".
Kronikøren påtager sig at nedgøre en hel masse argumenter, undersøgelser, gængse opfattelser samlet under ordet "klagen": Det går dårligt med miljøet her. Han samler argumenter, der skal vise, at grundlaget for klagen er forkert.
Men nu skriver han jo i et af medierne, han er altså underlagt mediets krav. Og mediets krav er, at argumentation ikke skal føres til ende. Der skal skiltes med konklusioner, som sagt helst absolutter. Et sådan skilt er dette: "Ifølge FN har vi reduceret fattigdommen mere de sidste 50 år end de foregående 500 år, og vi har reduceret den i næsten alle lande."
Det er et komplet meningsløst udsagn, når det står alene. Hvordan bærer man sig overhovedet ad med at udmønte et fattigdomsbegreb, der kan spænde over 500 år og alverdens samfund indenfor denne årrække. Det er komplet meningsløst.
Hvis nu kronikken var skrevet i en munter tone, der viste, at kronikøren nok vidste, at han selvfølgelig heller ikke kan komme med et virkeligt bud på "klodens sande tilstand", ville jeg tage den til mig. Nu går han for mig blot ind i rækken af dem, som danser efter mediernes pibe. Blandt alt det, jeg ikke skal tro: Jeg mangler kun lige udsagn såsom, at København ikke har bredt sig synderligt de sidste 100 år og at de fleste af os stadig er bønder :-).

********* 21.26 13-01-1998

Jeg synes, de indlæg som kom efter mit er så ganske udmærkede at jeg burde tie, når vi nu ligger på linie.
Som det måske fremgår af klokkeslettet var mit svar den hurtige, umiddelbare reaktion på læsningen af kronikken.

Jeg skrev:
"Et sådan skilt er dette: "Ifølge FN har vi reduceret fattigdommen mere de sidste 50 år end de foregående 500 år, og vi har reduceret den i næsten alle lande."
Det er et komplet meningsløst udsagn, når det står alene."

Nu siger Bjørn Lomborg til mig, at jeg ikke bør deltage i debatten før jeg har studeret henvisningerne. Og så er det jo helt sikkert, at så bliver der ingen debat denne gang.

Han giver mig dog altså ret i, at udsagnet, såvel som overskriften er journalistiske snuptag. Og når man skriver under den synsvinkel, så synes jeg der bør indblandes lidt humor, når man nu ved at de absolutter, man serverer ikke er så absolutte, som overskriften tager sig ud.

09.50 17-01-1998

2. læsning.

BL skriver: "I 1980'erne fik vi at vide, at syreregn dræbte skovene. Vi ved idag, at denne påstand var forkert."
Fik at vide - af hvem? Jo vel af "medierne". BL bestrider vel ikke, at undersøgelserne blev sat igang fordi man konstaterede udbredt skovdød? Så var det vel også værd at undersøge? At så journalister og mediernes krav tvinger "undersøgelser" over i hurtige konklusioner kan vi vist godt blive enige om. Men det virker på mig, som om det er en lidt anden debat end den annoncerede om, hvorvidt katastrofen er aflyst.

Ved 2. gennemlæsning af kronikken får jeg det indtryk, at BLs kritik primært er en kritik af mediernes formidling og brug. Først derefter kommer "utallige forskere og beslutningstagere" som åbenbart villigt har lagt navn til journalistiske snuptag. Det kunne så være interessant at høre, om de forskellige synspunkter om verdens elendighed som BL argumenterer mod, føler sig retfærdigt refereret. Jeg kan forestille mig, at der er flere som føler sig udsat for journalistke snuptag og manglende fordybelse i referencer.

For journalistisk at leve op til modparten samler kronikken mest muligt under en hat, og det gør da også kronikken til underholdende læsning (også uden humor!), men får altså også den læser, som ikke har revet en uge ud af kalenderen til at læse kilder, til at føle skepsis over for projektet. Værst når der skal drages de store konklusioner:" Verden er ikke ved at gå under". Jamen sådan et løfte det må da være morsomt ment. Det er en så vidtrækkende påstand at det er og bliver en forhåbning. "Nyd det" slutter kronikken oven i købet. Det er altså et livsstilsprojekt, jeg er udsat for.
BL mener, at når "vi" bekymrer os om miljøet, er det for at undgå at tænke på vores eget ansvar for eget liv.
Jamen hvis nu alle de positive opregninger ellers er rigtige - så er de vel et resultat af menneskelig handlen? Blandt andet et resultat af mange menneskers krav gennem 200 år for rimelige livsvilkår? Krav der bunder i negative forventninger ved blot at lade "udviklingen" passe sig selv.
"Den store dræber er i dag ikke miljøet, men vores egen levevis. Læser man Middellevetidsrapporten, skal vi stoppe med at ryge, drikke, mindre og spise mindre fedt. Mere kompliceret er det ikke." Hvad så med os, der ikke siger vi men jeg? BL går nemlig selv i den forkromede mediefælde. Tænk, der er faktisk folk som trods al statistik får blodprop uden at ryge, uden at drikke og uden at spise fedt - og så må jo være forklaringen altså være mere kompliceret end som så.

BL møder læseren som 'eksperten', så hans advarsel passer på ham selv, han har leveret et partsindlæg. Og hvem er i stand til at levere andet? For ikke at blive misforstået må jeg nok hellere her sige, at jeg i mange henseender finder det både vigtigt og sympatisk. Det skal blive spændende at se den politiske effekt af projektet. For BL kan jo ikke styre hvordan kronikken bruges som grundlag for politiske beslutninger.

Fejl kilde.

Endelig får jeg kigget i den såkaldte kilde til BLs udsagn: "Ifølge FN har vi reduceret fattigdommen mere de sidste 50 år end de forgående 500 år, og vi har reduceret den i næsten alle lande." Han bruger dette i en kæde af udsagn der bringer ham frem til konklusionen: "Menneskeheden har fået det bedre på næsten alle målbare, fysiske indikationer."
Den pågældende rapport er forsåvidt citeret korrekt. Men meningen ikke. For rapporten er ellers een lang veklage over fattigdommen i verden og indeholder f.eks. dette afsnit:

"The latest data show that the human development index declined in the past year in 30 countries, more than in any year since the Human Development Report was first issued in 1990. Between 1987 and 1993 the number of people with incomes of less than $1 a day increased by almost 100 million to 1.3 billion - and the number appears to be still growing in every region except South-East Asia and the Pacific."

Rappporten konkluderer, at hvis alle sejl sættes til kan denne udvikling vendes til det bedre - men optimismen bortset derfra er svær at få øje på. Det journalistiske snuptag er her virkelig groft. Jeg kan ikke umiddelbart tro, at brugen af konklusionerne fra andre rappporter i øvrigt er lige så løsagtig - jeg har heller ikke ork til at gå dem igennem.

************* 17.1.1998

Bjørn Lomborg og Kristoffer Schantz skriver i sit svar til mig:
>Disse to ting er dog ikke i indbyrdes modstrid, og citatet i kronikken går derfor ikke imod rapportens overordnede mening! Man kan sagtens mene, at det faktisk er lykkedes, at nedbringe fattigdom og sult problemet, men at sult og fattigdom stadigvæk er et af verdens største - ja måske verdens aller største problem.<

Når jeg ikke synes at BLs citat i kronikken er i overenstemmelse med "rapportens overordnede mening" så er det selvfølgelig fordi BL bruger citatet i en sammenhæng der får læseren til at tro, at der altså ikke er belæg for "klage". Og det er der jo.

I den sammenhæng som citatet bruges i kronikken får jeg på ingen måde opfattelsen af "at sult og fattigdom stadigvæk er et af verdens største - ja måske verdens aller største problem."

Hvis vi nu ikke skal trampe på stedet i dette spor, vil jeg som den læge læser i sammenhængen spørge: Hvem er det, som på dette område har fremsat den usande klage? Hvem er det, som efter holdets mening har opgivet håbet om at fattigdom og sult kan nedbringes? Er det konkrete forskere, eller medier eller blot "den almindelige stemning i Danmark"?

19.1.1998

I dagbladet Information fra den 17. januar (bagsiden) har meldt sig en støtte for Bjørn Lomborg:
Inger Holst, med artiklen: Dommedag nu - eller aldrig? Meget munter skrevet!

Informations store projekt er ellers en gæstforelæsning af Lester Brown på grundlag af bogen: State Of The World, som Munksgaard/Rosinante udsender under titlen Verdens Tilstand.

"Gæsteforelæsning ved Lester Brown onsdag den 4. februar kl. 15 - 16.30 H.C. Ørsted Instituttet."

Så vidt jeg kan se har Information endnu ikke noget herom på www, men det er vel relevant i denne debat at gøre opmærksom på, at vi her loves
"en enestående chance for gratis at opleve Lester Brown live i København eller ved direkte videokonferencer landet over." Arangør er ikke blot Information men sågar Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og forlaget Munksgaard/Rosinante.

Selvom der nu er en konkurrerende avis indblandet håber jeg, at Politiken - ja måske ved at sørge for udgifterne for deltagelse af vort kronik hold - følger sagen op, da Lester Brown jo er en enkelt af de helt konkrete skydeskiver for holdets kritik af dommedagsprofeterne.

Jeg har fået et svar - eller har jeg? Vi kan på nettet gå langt ned i en detalje, fordi pladsproblemet ikke er det samme som i en avis. Mængden kan så i sig selv forplumre debatten. På den anden side er det et faktum, at avisen først 8 dage efter kan levere et læserindlæg med et modspil - der langt er overgået af indlæg på nettet. Udfra publiceringen på nettet er det muligt at komme bag om kilderne til det som i avisform må præsenteres som holdning.

Mit spørgsmål lød: Hvis vi nu ikke skal trampe på stedet i dette spor, vil jeg som den læge læser i sammenhængen spørge: Hvem er det, som på dette område har fremsat den usande klage? Hvem er det, som efter holdets mening har opgivet håbet om at fattigdom og sult kan nedbringes? Er det konkrete forskere, eller medier eller blot "den almindelige stemning i Danmark"?

Udgangspunktet var denne sætning:
I følge FN har vi reduceret fattigdommen mere de sidste 50 år end de forgående 500 år, og vi har reduceret den i næsten alle lande.(5)

Spørgsmålet om kilden (5) kan bruges, som gjort af BL har vi debatteret og vi bliver ikke enige. Nu skal dette så være BLs svar på hvem som har opgivet håbet:

BL svarer mig:
Per Olof skriver, "Hvem er det så, som på dette område har fremsat den usande klage? Hvem er det, som efter holdets mening har opgivet håbet om at fattigdom og sult kan nedbringes? Er det konkrete forskere, eller medier eller blot "den almindelige stemning i Danmark"?". Ja, ja og ja (på spørgsmålet om hvem der har fremsat den usande klage).

Konkrete forskere/institutioner: Thomas Malthus "An essay on the Principles of Population" (1798), John M. Keynes "The Economic Consequences of the Peace" (1920), Paul Erhlich, Stanford University, "The Population Bomb" (1968) Meadows, Donella H., Dennis L. Meadows, Jørgen Randers, William W. Behrens III "Limits to Growth" (1972) Paul og Anne Ehrlich "Healing the Planet: Strategies for Resolving the Environmental Crisis" (1991) "Betrayal of Science and Reason: How Anti-Envionmental Rhetoric Threatens Our Future" (1995), Al Gore "Earth in Balance: Ecology and the Human Spirit" (1992), Lester Brown (Word Watch Institute) o.s.v. tjek lige fodnoterne i kronikken (på nettet) for nærmere referencer. Medier: - læs kronikken. Almindelige stemning: - læs kronikken.

Min reaktion:
Det er da en kanonade der vil noget. Jeg kan jo nok læse mig til, at BL synes mit spørgsmål er latterligt. Han forsøger at agere den tålmodige pædagog. Han forstår tydeligvis ikke, at jeg som læser af det pågældende afsnit i kronikken ikke kan få øje på den dokumentation, han nu mener at dynge på bordet.

For nu at tage besvarelsen bagfra:
Ja kronikken henviser i høj grad til almindelig stemning. Men den almindelige stemning er en glat ål og enhver kan påstå hvad som helst om den almindelige stemning.

Medier skulle man jo nok kunne præcisere lidt nærmere. Og det kommer kronikken da også ind på og det er nok der jeg er mest enig. Det er dog noget vidtgående at slutte fra en amerikansk undersøgelse i 1990 til Danmark anno 1998: "Vores primære fornemmelse for, at miljøet går skævt, stammer fra medierne og ikke fra egen oplevelse." Det er det alle-inddragende : "vores" jeg protesterer imod. Det er også noget af en slutning, at fordi noget stammer fra medierne, så er det løgn. Når folk bliver syge af støj og skidt, får forbud mod at drikke vand fra hanen osv - så er det vel egne oplevelser. Alle har ikke alle oplevelser men alle har nogle og dem kombinerer de med hvad medierne bringer. Og noget af det medierne fortæller, er faktisk sandt.

Så kommer kilderne fra kronikken engang til. Mit spørgsmål var faktisk ikke retorisk ment - men jeg får et retorisk svar. Jeg opfatter det helt klart som arrogant. Jeg gættter mig til ud fra listen, at en del af de pågældende bøger nok er at at opfatte som formidlere af katastrofeteorier, men at deres konklusion er af arten, at katastrofen indtræffer hvis ikke vi nu og her gør - sådan og sådan. Det kan jo i flere tilfælde læses direkte ud af titlerne, altså kan de umuligt bruges af BL som svar på mit spørgsmål: "Hvem er det, som efter holdets mening har opgivet håbet om at fattigdom og sult kan nedbringes? "

Hvad henvisningen til John M. Keynes "The Economic Consequences of the Peace" (1920) angår har jeg ikke megen anvendelse for henvisningen "tjek lige fodnoterne i kronikken (på nettet)" selvom jeg er specielt nysgerrig på dette punkt. Umiddelbart forekommer det mig også lidt søgt, at Keynes synspunkter på forholdene efter 1. verdenskrig skulle kunne bruges i denne sammenhæng, såmeget mere som de altså åbenbart ikke er gentaget i hans General Theory - hvortil der vel ellers var henvist. Jeg kan huske, at jeg har heftet mig ved, at Keynes har det synspunkt, at økonomiske teorier er af tidsbegrænset værdi. Om hans General Theory gælder i hvert fald at den er optimistisk. Han tror på, at der er såvel sociale som psykologiske grunde til ulighed " but not for such large disparities as exist to-day" - og hele hans bog og liv gik med at mindske den ulighed. Så hvis BL helt præcist vil fortælle, hvilket sted i fodnoterne jeg skal søge, skal jeg nok gå på biblioteket og læse videre.

25.1.1998

Der blev en intensiv debat i PolOnlines nyoprettede konference Katastrofen aflyst på grundlag af Bjørn Lomborgs første kronik om Klodens sande tilstand. Det tog en uges tid inden debatten fandt vej til avisens spalter og næsten to uger inden den nåede TV, hvor man 24.1.kunne se et kort indslag i en af nyhedsudsendelserne - jeg mener det var DR1 kl. 18.30.
Her slog Bjørn Lomborg på, at det holdet var gået til angreb på var de overbekymrede.
Som jeg læste den første kronik var det de bekymrede overhovedet.
Men sæt nu det er de overbekymrede, som her mødes af en protest - så er det vel kun godt, at vi får noget på den anden vægtskål. Den anden kronik om manglen på råstoffer har ikke endnu givet anledning til en lignende debat i konferencen. Måske fordi BL nu giver mere plads for usikkerhed. Om menneskehedens kreativitet vil stå mål med problemerne kan jo kun fremtiden vise. Når der ingen debat er fremkommet kan det måske også forklares med, at de potentielle debattører af den tidligere debat har lært konferencens mekanik at kende og derfor anser debat for spildt ulejlighed - BL viger næppe for argumenter. Som der står i et indlæg kan man jo kun håbe, at BL faktisk får ret.

Bliver der en debat efter dommedag? Vi ved godt, at for hver af os kommer der en dommedag og det er måske den naturlige forventning og frygt herfor som skaber dommedagsforventninger i almindelighed på jordens og menneskehedens vegne. Det er ikke noget nyt og ingen dokumentation eller beviser vil kunne afskaffe det. Men det er da klart, at hvis man har argumenterne ved hånden og ser hvordan indtrykket fra medierne pisker en stemning op som om jordens undergang var nær - må noget gøres. Men ligesom BLs hold finder, at miljøet har det godt ville et andet forskerhold måske finde, at mediernes formidling af dommedagsvisionerne ikke har påvirket menneskeheden som helhed synderligt? Eller har vi her endelig en kritik, der holder .

Fra konferencens intensive detaljedebat og til TVs korte summering er der noget af et spring. I dagens Politiken ser vi, at BL er villig til at foretage dette spring. Kim Carstensens indvendinger bliver i overskriften på BLs indlæg til "mere sludder". Vi der er uden særlig sagkundskab står simpelthen bare af, vi er stort set uden muligheder for at dele sol og vind lige når debatten kommer på det niveau.
Men f.eks. siger BL om KC:" Han påstår urigtigt, at woodlands kun er buske." I KCs indlæg står faktisk så noget andet:"Når vi i Verdensnaturfonden - og det gælder også alle andre, - undtagen åbenbart Bjørn Lomborg - taler om skov, mener vi områder, der er dækket af træer. Ikke områder som 'woodlands' med mindre end 10-20 pct. kronedække,som i øvrigt ofte er dækket af buske og ikke træer."
Jeg kan ikke veje den ene kilde om mod den anden. Men jeg kan umiddelbart læse, at BL pådutter KC noget, jeg selv kan læse, at han ikke siger. Der er forskel på at påstå, at 'woodland kun er buske' og så at sige 'som i øvrigt ofte er dækket af buske og ikke træer'.

Hvad mening er der i at debattere sådanne detaljer? Enhver må jo gå ind der, hvor han har mulighed for en vurdering. Da man i TV så BL med holdet læse i konferencen på WWW hørte vi et eller andet nedvurderende udbrud - men ingen andre end KCs indvendinger blev nævnt i udsendelsen. Avisen har heller ikke taget andre indvendinger op.
Nej, jeg synes ikke overskriften på Kim Carstensens indlæg var bedre end overskriften idag:'Helt ude i skoven, Lomborg'. Avisen giver med sine overskrifter en negativ vinkel på debatten som konferencen på PolOnline har været foruden. Chat på nettet virker ofte som ping-pong på overskrifter - indholdsløst. I avisen overtager overskriften rubrikken - mediet laver selv debatten, mer eller mindre løsrevet fra indholdet. Faktisk har kritikken af BLs første kronik jo været bredere, end avislæseren nu må tro.

Historisk ved vi, at stærke bevægelser kan gribe store menneskemasser på trods af al fornuft.
Oplysning menes af nogen at kunne modvirke dette. Det svære er jo, om der findes en fælles fornuft at holde fast i. For nogen er det dommedag for miljøet, der stunder til forude. For andre er det mediernes dommedags visioner, der er den store fare. For nogen måske endog begge dele!
"Mens græsset gror, dør horsemor" lyder det gamle ordsprog. Vi har en forestilling om, at der sidder nogen ved rattet, mens vi debatterer på bagsædet. Vi tror , at fordi det går fremad går det også den rigtige vej. Her kan alle være med i debatten, for så drejer det sig ikke mere om fakta men om livsindstilling. Og så håber vi hesten ikke er død, inden græsset kan ædes.

30.1.1998

Vi hører kun klagen.... siger Bjørn Lomborg. Men er det rigtigt? Fylder den avisen?
Igår kunne det være svært at finde den. Men måske kan disse overskrifter bruges:
"Arbejdernes helbred trues af giftige dampe."
"Afgift på sprøjtegifte fordobles".

Idag er der mere held i sprøjten:
"Blyfri benzin truer grundvand."
"Irak klar til kemisk krig."
"Nu er det tigerens år: et truet rovdyr."
"Og nu Henning Larsens skrin til den franske malerisamling, en helt nødvendig beskyttelse af kunstværkerne i en situation, hvor 90.000 biler daglig passerer på H.C.Andersens Boulevard. Aldrig nogensinde har forureningen været så voldsom, vi får mængder af skidt, som ødelægger samlingerne, ind i museet. Det er virkelig dramatisk."
Og selve kronikken: "Ikke alle humanister vil erkende, at Jorden har et overbefolkningsproblem."

Går jeg et par dage tilbage finder i Dagens Nyheter på forsiden en lille spalte om en leopard, som er truet af udryddelse - i Negevørkenen. Alle Gallilæas leoparder er allerede udryddet og Judæas sidste leopard blev kørt over sidste år. Tilbage er der seks leoparder i Negevørkenen. Nogle få ulve er der også men det meste taler for, at de lam og kid, der ifølge Esajas's Messiasvison kapitel 11 skulle leve side om side med de vilde dyr må klare sig selv. En noget uventet konsekvens af en forsinket dommedag.

Hvilket leder mig til dette utilladeligt muntre apropos:
BLs budskab er: Verden er ikke ved at gå under. Hvem det så er, der har fremsat den modsatte påstand. Han henviser til kilderne. Måske har han glemt en og anden, f.eks. Biblen. Kristendommen har vel en forventning om, at jorden går under, dommedag er ikke en trussel men et håb - hvis man ellers er frelst. Sådan kan det, der er en en trussel for den ene, være et håb for den anden.

Dagens Information indeholder en sidelang reportage om BLs kronikserie og den deraf affødte debat. Den uudtalte hensigt er naturligvis at lægge op til den debat som følger af Informations deltagelse i arrangementet "Gæsteforelæsning ved Lester Brown" den 4. februar.
Overskriften er "Citatfusk i angreb på miljøbevægelsen". I den første artikel inddrages danske repræsentanter for miljøbeveælgelser: Nils Bredsdorff, formand for bestyrelsen i Greenpeace Danmark og Kim Carstensen, generalsekretær i Verdensnaturfonden. Desuden professor Jon Fjeldså med biodiversitet som speciale, som mener BL med fordel havde kunnet inddrage en miljøforsker eller to i undersøgelsen, så man kunne have undgået en del fejltagelser.
Næste artikel er baseret på indhentet kommentar fra Lester Brown, lederen af World Watch Institute.
I den sidste artikel omtales det væddemål mellem en amerikansk universitetslærer J. Simon og miljøskribenten Paul Ehrlich som BL hentyder til. For at forklare, at grunden til at grænserne for vækst ikke har vist sig skyldes bl.a. at Romklubben skabte opmærksomhed om spørgsmålet. J. Simon opfattes her som den væsentligste inspirator for BL, hvorfor hans URL bringes http://www.inform.umd.edu/EdRes/Colleges/BMGT/.Faculty/JSimon/

31.1.1998

Så er det ikke fredag mere men lørdag og Fremskridtspartiets miljøordfører Aage Brusgaard har et indlæg i Politiken, som bakker op om BL: Stop skrækampagnen. Han har det synspunkt, at "negative historier om miljøet har vist sig som nyttige redskaber for en regering, som søger nye muligheder for opkrævning af skatter." Det er altså for den vogn, som BL kan bruges som trækkraft. Her identificeres driftighed og skaberkraft med tankeløst forbrug af jordens ressourcer.
Velbekomme!

2.2.1998

Den sidste kronik i serien ender med et spørgsmålstegn. Havde det været den udtrykte holdning fra seriens begyndelse af, havde min holdning til den været anderledes. Denne gang får vi opfattelsen af en ikke-sagkyndigs undren over et misforhold mellem hvad han læser i de videnskabelige rapporter og hvordan den danske regering handler. Jamen det synes jeg er godt, og jeg vil med interesse sammenholde kronikken med svaret. Her er det ikke et hypotetisk altomfattende "vi" som er under anklage men konkrete parter - regeringen og pressen. "Pressen" er nok en for bred anklaget til at vi kan vente os noget - men fra miljøministeriet får vi vel svar - ellers må redaktionen prøve at indhente det.

Det er naturligvis lidt morsomt, at reportagen om denne debat er sprunget over i Information - en hel side den 31. januar. Vil Politiken ikke være ved sit initiativ?

Med venlig hilsen
per-olof johansson

************************************************************