 Sidens links
justeret 29.08.2007, og igen 03.11.2012 ellers uændret fra 1997.
|
Indlægget optræder [optrådte!] her som
indlæg på FDKs debatside Debat om kulturtidsskrifterne. Når vi taler om demokratiet, har vi let ved at standse ved institutionerne, stat, kommuner, domstole. Men det er jo kun toppen af isbjerget. Hvad demokratiet dybest set tilstræber er borgernes muligheder for fri udfoldelse under hensyntagen til andres samme ret. Så når vi taler om demokratiet er det også vigtigt at fokusere på de frie udfoldelser: hvor er de, hvad går de ud på, hvilke betingelser har de rent faktisk. Vi kan se på den enkelte , familien, lokalsamfundet, foreningerne. Det er jo måden at lave noget fælles på i Danmark - man starter en forening. For at inddrage atter andre starter man et tidsskrift. Tanken kan også starte med et tidsskrift. Men såsnart man er flere om det ender det tit i en forening. Kulturtidsskrifterne kan anskues dels som sådan fri udfoldelse indenfor demokratiets ramme, men også som en fri udfoldelse som forsøger at definere rammerne. Der er en sand syndflod af tidsskrifter i Danmark. Et
tidsskrift har hidtil kunnet opfattes som et trykt
medium. Radio og fjernsyns brogede kulturudsendelser
kunne godt annonceres som tidsskrifter - altså bortset
fra skriften! Og er også blevet det under en eller anden
titel af “magasin”. Men som alle ved er vejen
trang til de store medier, kun ganske lidt slipper
igennem nåleøjet. Ideen med lokalradioer og lokal-tv
var selvfølgelig at bryde monopolerne. Fakta er at de
monopoler nok først brydes når internet og tv flyder
sammen. Hvis de gør det og hvis måden Internettet
fungerer på idag bliver en del af systemet. At udgive et kulturtidsskrift i Danmark er en kamp, en
kamp som kæmpes fordi den et langt stykke ad vejen
bærer glæden i sig selv. En af kamppladserne har hidtil
været finansieringen, en anden selve den fysiske
fremstilling af kulturtidsskriftet. På begge disse
områder tilbyder internettet sig med løsninger. Frederik Stjernfelt skrev i Weekendavisens tillæg
BØGER den 31. oktober 1997 en meget kritisk anmeldelse
af bogen. Jeg læste først anmeldelsen, siden bogen og
så anmeldelsen igen. Jeg fandt bogen meget inspirerende.
Den er skrevet med stærkt engagement, men jeg opfatter
den ikke som så jubeloptimistisk som Frederik Stjernfelt
(FS). Alligevel kan FS have ret i mange af sine
indvendinger. Nørretranders ser bagud - og interpolerer
fremad. Han forsøger at se det han ser positivt og
spørgsmålet er, om FS så når han opfatter den
selvsamme interpolering negativt - helt har fanget
pointet hos Nørretranders. TNs bog har affødt en adresse på Stedet
som ikke er - - hvor der før ville være blevet
oprettet et tidsskrift til at opsamle debatten. Hvor de,
der ville arbejde på sagen kunne samle sig og vise
verden vejen. Hvor tidsskriftets målgruppe altid er stor
har det tit svært ved at nå ud. Med Internet ligger
tidsskriftet allerede på målgruppens skrivebord. Jeg
køber bogen - og læser videre på nettet. Noteapparatet
er på nettet. Debatten er igang. Og det er gratis. Der hvor TN ser farer, trækker FS så til gengæld
den anden vej. Hvor TN ser en fare i at den redigerede
informationsstrøm styres af kapitalen, ja hvor vi
faktisk bliver lokket med betaling for vores
opmærksomhed, der mener FS at se mulighederne for
tidsskrifterne for at gå den modsatte vej - for en
beskeden betaling til abonnement på net-tidsskrift uden
reklamer. For tidsskrifterne redigeres jo, også på nettet.
Selvom vi kan lave “vort eget tidsskrift” ved
at samle stoffet selv på nettet, så er det jo
spørgsmålet om dette “vort eget tidsskrift”
kan leve op til det tidsskrift, vi idag må købe os til.
|
