Debatforum WWW

Per-Olof Johansson

Artikel i Weekendavisen 13.8.1999: Nonchalancens mester. Egen titel: Adrian de Vries frem i lyset.

På Sveriges Nationalmuseum i Stockholm vistes frem til den 29. august 1999 en udstilling med 50 bronzeskulpturer og tegninger af Adriaen de Vries - velkendt i Danmark for fontænen på Frederiksborg Slot.
Siden 2001 vises de originale skulpturer indendørs i staldbygningen ved Drottningehom Slot og kaldes Museum de Vries.

OBS! Se også

Fontæne skulpturer svensk krigsbytte kronik i Frederiksborg amts Avis 12.12.1998. Egen titel: Drottningeholm Slott set af en dansk turist

Linkside

Det forsmædelige ved tyveriet førte så med sig, at det blev fortrængt. Da Johan Peter Rasbech i 1832 udgiver bogen ‘Frederiksborg Slots Beskrivelse’ kan han fortælle hvilke figurer fontænen bestod af, men nævner ikke kunstneren bag. Han ved endog ikke hvor de er blevet af men tror, at de har været der endnu i 1699: ’Aar 1699 den 1ste Juli siges Billedhugger Morten Grøvaldt, at have ladet forstøbe en haand til Neptuns Billede paa Slotsgaarden.. Siden meldes ikke noget om denne prægtige Vandkunst, eller om hvor den er bleven af.’

Man kunne måske tro, at mindet om kunstneren ville have bevaret mindet om fontænen og dens skæbne, men Adriaen de Vries repræsenterede en kunstform, som selv gik i glemmebogen.

Først i slutningen af 1800-tallet ansås han igen for interessant, og det gav anledning til at fontænens skulpturer blev opdaget i Drottningsholms Slotspark i Stockholm. Brygger Jacobsen blev straks fyr og flamme og fik taget afstøbninger af dem og i 1888 kunne den rekonstruerede fontæne indvies - uden bryggeren, som var død i mellemtiden.

Dermed blev Adriaen de Vries’ navn kendt i en større offentlighed. Men det var i høj grad den kulturhistoriske værdi af fontænens skulpturer og deres skæbne som optog sindene.

Gennem de mere end hundrede år har interessen for Adriaen de Vries selv som selvstændig kunstner været i stigning. I 1967 udgav svenskeren Lars Olof Larsson en registrering af alle de da kendte værker af ham og i år - drager en udstilling med en stor mængde af hans værker verden rundt: Stockholm, Amsterdam, Los Angeles. Er der en realistisk mulighed for at få udstillingen til Danmark? Det burde undersøges.

Ellers må man opsøge dem i den store verden! I forbindelse med udstillingen er der udkommet et pragtfuldt katalog. Alle de udstillede værker er fornemt afbildet og katalogets artikler redegør mangfoldigt for, hvad der idag vides om Adriaen de Vries.

Har interessen for Adriaen de Vries før med god grund kunne nøjes med den kulturhistoriske indgangsvinkel, er det en oplagt konsekvens af udstillingen og dens katalog, at vi som interesserede i hans fontæne på Frederiksborg Slot nødsages til også at tage stilling til ham som kunstner.

I den henseende virker udstillingen overbevisende. I hvert fald har den overbevist mig og gjort mig interesseret i en kunst, jeg hidtil mente at kunne tillade mig at overse.

Adriaen de Vries anses nu for født omkring 1556 i Haag som søn af en velstående apoteker. Måske startede han sin uddannelse som guldsmed. Han rejste til Italien for videre uddannelse, boede en tid i Firenze hvor han arbejde i den berømte Giovanni de Bolognas værksted. Dette førte til videre samarbejde med andre kendte kunstnere for tilsidst at føre ham til Prag hvor han blev hofbilledhugger for den tysk-romerske kejser Rudolf II. Han vender kun tilbage til Haag på korte besøg, men han angav sin fødeby i forbindelse med sin signatur - så han havde ikke glemt sit hjemland. Men han bosatte sig, hvor opgaverne var. Efter Kejserens død forblev han i Prag selv om den nye kejser og hans hof flyttede til Wien. Han var en berømt kunstner i sin tid, berømt i sin egen ret. For efterfølgende tider fremstod han, måske på grund af den overfladiske opmærksomhed man skænkede ham, som en efterligner og kopist. Det som en senere eftertid så prøver at vække vor opmærksomhed med er ved at pege på hans originalitet. Ikke en originalitet i emnevalgene, de var ikke specielt hans men heller ikke kopistens - det var simpelt hen tidens ‘sprog’. Men i den måde han valgte at bruge sproget på kan man forstå han var original, dygtig, med en personlig stræben ikke uden vovemod. Den udførelse han valgte til sine skulpturer forhindrede at der kunne tages flere afstøbninger af samme værk, så det var knald eller fald i hvert enkelt tilfælde. Man tillægger ham stor teknisk viden og gode kontakter med støberierne. Han døde i 1626.

Da Christian IV sendte en udsending Schwab ud i Europa for at finde en kunstner til at udføre fontænen var det ikke Adriaen de Vries han skulle opsøge. På rejsen så han imidlertid hans fontæner i Augsburg så da han vendte tilbage, var det med den klare opgave at skrive kontrakt med Adriaen de Vries. Man kender en afskrift af kontrakten, som nævner figurerne og gruppernes antal. Hvordan man er blevet enige om selve programmet for opstillingen er ukendt. Ved læsningen af Ovids forvandlinger kan man standse ved genfortællingen af sagnet om genskabelsen af jorden efter den store vandflod:

’Havet standser sin vrede. Dets konge lægger sin trefork / fra sig og stilner bølgernes bråd og hidkalder Triton, / byder ham blåladen stige af dybet med skuldrene dækket / af purpursnegle og på sin konkylie lydeligt blæse / retrætesignalet til ferske og salte vande i verden.’

Har Christian ikke sjælet netop over dette afsnit? Er det ikke her inspirationen er hentet? På Kronborg stod Neptun med hævet trefork, på Frederiksborgs fontæne ser man netop øjeblikket hvor Neptun "lægger sin trefork fra sig ".

Det første som længe har mødt en ved indtræden i Sveriges Nationalmuseum har været Neptunfiguren fra Frederiksborg Slot. Siden 1992 har man taget afstøbninger af figurerne, som var opstillet i Drottningeholms park og taget originaler indendørs af bevaringshensyn. Til denne udstilling er han på pladsen blevet erstattet af Merkur og Psyke, udlånt af Louvre. Neptun møder man først i udstillingens centrale rum, hvor Psyke står eller snarere svæver - løftet af amoriner - i rummets midte.

En væsentlig del af rummet optages af noget så usædvanligt som et hjørne af en rekonstruktion af fontænen fra Frederiksborg Slot. Sært at se når man har dens højde og drøjde hjemme på slotspladsen fastkittet på øjenlågene!

Foruden Neptun er der til rekonstruktionen anvendt fem andre af skulpturerne: Den gamle mand med krukken, barnet med gåsen, Ceres med seglet, Fama med trompeten og løven. Og endelig Triton, i den af de tre versioner, som Sverige har givet Amsterdams Rijksmuseum som langtidslån - hvor han holder på skinnebenet. Som regel siger man "tre tritoner". Men Triton er Neptuns søn og een person, blot vist i tre faser af sin bevægelse for at gøre billedet desto mere levende. At vi ser ham tredobbelt er i vor filmiske nutid intet problem. Netop filmisk: han holder om sit skinneben, han slipper og hæver hånden og han holder hornet med begge hænder for at give den kraftigst mulige lyd og bevægelsen gentages. I fontænen på Kronborg drejede Neptun sig rundt, når vandet pumpedes op, tro ikke at bevægelse i kunsten var den tid fremmed.

Hvad fremmanes hos Ovid er jorden, med fontænens sprog: alle kongens riger og lande. Tankerne bag fremstår måske på det denne baggrund lidt pompøse. Det er ikke hyldest til kongen over lille-Danmark men over et storrige. De tre ‘flodguder’ som kataloget kalder dem, har ikke repræsenteret bælterne men sikkert Norskehavet, Skagerak og Østersøen.

Af de tre gudinder på delfiner, Ariadne, Venus og Ceres, ser vi her kun Ceres. Hvad de symboliserer på de tre kongelige delfiner er et sørige, der skænker brød, vin og elskov. Delfinen er et kongeligt symbol og det er desuden betegnet med kongens monogram, for ikke at efterlade tvivl. Af de tre løver med guderne Merkur, Fama og Pax ser vi altså kun Fama, af de tre smådrenge med gås, slange, hund kun ham med gåsen. . Meir Stein kalder de tre kvinder for najader og nævner derefter Francis Becketts opfattelse: at der er tale om gudinderne. Beckett forklarer, at sammen med Venus og Ceres burde tredie figur have været Bacchus, men at arkitekten af hensyn til figurernes virkning mod den arkitektonisk inddelte pille har valgt at erstatte Bacchus med hans elskede Ariadne, forbindelsen er betegnet ved at hun er kranset med vinløv og plukker druer af klaserne. Venus sætter sit hår mens hun spejler sig i kummens vand og Ceres har aks i håret og kornstrå i hånden. Neptun er havets gud som naturligt nok betegner kongen - kongen som behersker havene. Løverne er selvfølgelig de tre løver i det danske rigsvåben. Men løverne har en betydning mere - det kan vi glemme, men næppe 1600-tallet: løverne symboliserer solen - den planet som står i midten i galleriet i den indre slotsgård. og som symboliserer kongen selv. Som han står afbildet i Bonde-Practica med krone, scepter, skjold med sol og en løve for fødderne. De tre løver på kummens rand følges af Fama - berømmelsen med trompet, Pax - freden med olivengren og Merkur, handel og snildhedens gud med vinget hjelm og hæl.

De grønne ranker er jo planteriget, og de tre drengebørn med gås, slange og hund - de repræsenterer faunaen, siger Beckett, og således mangler der ikke noget i denne optakt til den nye jord, den nye tid som fontænen skal indvarsle. Men helt sådan kom det jo ikke til at gå, hvad den tomme slotsplads i et par hundrede år vidnede om.

Udstillingens lille rekonstruktion kan naturligvis kun give tilskueren en lille smule - men jeg synes man straks fornemmer aldersforskellen på Frederiksborg Slots kopier og originalerne. Overfladen er en ganske anden, og det skyldes åbenbart, at figurerne har været igennem forskellige patineringsprocesser - således at Ceres er nærmest rød - og der er teorier om, at dette skyldes en bevidst patinering, figurgrupperne har haft hver sin symbolske nuance.

Neptun er kommet os nærmere og det er vel på dette punkt t rekonstruktionen virker mest overbevisende. Men mærkeligt er det, hvor lidt udstillingen gør ud af, at der faktisk har eksisteret en rekonstruktion i Frederiksborg Slotsgård i 111 år! I kataloget er den repræsenteret med et af de elendigste billeder. Denne negligering medførte også, at jeg ikke købte den CD-ROM om Adriaen de Vries, som udstillingen også byder på. Hvor fontænens figurer finder omtale udpeges Stockholm og Amsterdam som hjemsted, Frederiksborg Slot/Hillerød er end ikke med på kortet, det er da for dårligt.

Udover Skulpturerne af Adriaen de Vries byder udstillingen på en række stik, et par malerier hvoraf et portræt af ham, på hans tegninger og på et rum om støbeteknik. Ikke i kvadratmeter nogen kolossal udstilling, i Stockholm mangler da også 12 af katalogets 66 numre. Alligevel virker den stor, især når man netop ved den sammenbragte mængde af hans kunstværker får øje for helheden i hans værk.

Hvad Adriaen de Vries dyrkede var hvad samtiden kaldte sprezzatura, hvormed mentes en bevidst nonchalance forenet med teknisk mesterskab. Og næsten ingen af hans værker er uden bevægelse, de peger ustandseligt hen mod det næste punkt i en uafsluttet bevægelse, så det tilskueren ‘ser’ ligger i forlængelse af det fysisk tilstedeværende værk. Også heri følger han tidens ideer men på en sådan effektfuld måde, at jeg virkelig tror på den!

Som dansker vender man naturligvis igen og igen tilbage til rekonstruktionen af fontænen til Frederiksborg Slot. Jeg ser den som det første anslag til at overbevise den svenske offentlighed om, at rekonstruktionen bør gøres i fuld skala i Drottingholms Slotspark. Her findes skulpturerne enten enkeltvis eller indgående i anden sammenhæng, en fontæne med Herkules på toppen. Man kan da kun glæde sig over at originalerne er kommet under tag, men en velbegrundet rekonstruktion i slotsparken vil netop kunne trække opmærksomhed til Nationalmuseets originaler.

Enkeltstående eksemplarer af "vores" skulpturer er naturligvis også interessante. På vej ned af Götgatan på Söder får Marianne øje på en af Triton figurerne langt inde i en port. Jo ganske rigtigt - i Louis de Geers Palads som i dag rummer den hollandske ambassade. Der sidder han og blæser i sin konkylje, skønt fader Neptun er krøbet indendørs til en kunstig barokhave og højtaler-fuglefløjt. Afstøbning eller original? Smukt vil det engang se ud i Drottningholms Slotspark når den nyvundne viden har etableret en troværdig rekonstruktion af hele familien fra vor udvandrede fontæne!