Debatforum WWW

Per-Olof Johansson

OBS!

Se også Nonchalancens mester - Artikel i Weekendavisen 13.8.1999. Egen titel: Adrian de Vries frem i lyset.

Linkside

Den originale fontæne blev udført i årene 1616-21. Den og de originale skulpturers skaber er hollænderen Adrian de Vries og han er en af de berømteste kunstnere fra samtiden, levede 1560 - 1626. De bevarede opstillinger, som han selv havde ansvaret for virker i forhold til den rekonstruerede opstilling på Frederiksborg Slot mærkeligt kompakte. Det er jo imidlertid ikke Adrian de Vries’ fejl - men kopiens!

Det fine med skulpturkopier er selvfølgelig, at de som afstøbninger er et langt mere autentisk udtryk for originalskulpturen, end en maleri-kopi kan være for maleriet.

Denne forskel er måske mere tilsyneladende end reel. Det forudsætter, at den som kopierer ikke lapper og forbedrer, ja der er mange muligheder for at kopi og original ikke er så identiske som beskueren tror! En af figurerne på fontænen er nymodelleret til opstillingen, da den ikke var at finde blandt de øvrige bevarede.

Når det, som i dette tilfælde, handler om en gruppeopstilling hvoraf der ikke findes en nøjagtig gengivelse, bliver der under alle omstændigheder tale om en rekonstruktion. Ved tiden for Frederiksborg Slots genopbygning efter branden 1859 havde man ingen klar opfattelse af, hvordan fontænen så ud. Det får man et billede af ved at se Heinrich Hansens maleri fra 1849 af Frederiksborg Slot med Christian IVs fontæne. Han malede en replik "Frederiksborg Slot i det Syttende Aarhundrede" hvor fantasien havde bredt sig til et antal figurer på pladsen, som der står: "Udfört til Bortlodningen af Konst og Konstflids Arbejder", gengivet som lithografi og altså brugt som gevinst i "Kunstflidslotteriet". Heinrich Hansen havde dyrket Frederiksborg Slot som emne for sit maleri i mange år før branden. Da der skulle samles penge ind til genopbygningen blev han sjælen i det lotteri der samlede penge ind dertil. Hans skitser og malerier kom til at indgå i forudsætningerne for genskabelsen. Men altså ikke hans tidlige versioner af fontænen, for den fontæne han anbringer i den ydre slotsgård er en fantasi.

Formentlig er der tale om en sammenstykning af elementer, i hvert fald er Neptun en ganske anden end originalen, som vi kender den. Heinrich Hansens Neptun ligner mest Neptun af en helt anden kunstner end Adrian de Vries, nemlig den fra fontænen fra Kronborg. Denne Neptun er formentlig smeltet om, mens tre andre figurer fra Kronborg er bevarede. I modsætning til fontænen på Frederiksborg Slot findes der en tegning af fontænen fra Kronborg som igen er gengivet i et værk 1730. Det er dog ikke denne Heinrich Hansen har gengivet i detaljer, f.eks. kan man se at en af figurerne med løve er Merkur, og den findes rigtignok i fontænen på Frederiksborg Slot. Det ved han sikkert fra samtidens omtale af fontænen, men proportionerne er helt forkerte. Fontænen fra Helsingør blev mere alment kendt via en træsnitgengivelse af det ældre forlæg i Illustreret Tidende fra 1875.

Først omkring 1884 blev man klar over, at originalskulpturerne til Fredeiksborgs fontæne endnu fandtes, og det blev Heinrich Hansen indblandet i, idet det var ham der blev en slags kunstnerisk leder af genopstillingen, sammen med Ferdinand Meldahl, skønt begge efterfølgende godt ville skyde skylden på I.C.Jacobsen. At der skulle være tale om skyld i denne forbindelse er naturligvis uforståeligt for den umiddelbare betragtning, fontænen er formentlig den mest fotograferede enkeltgenstand på musæet overhovedet. Men kunsthistorisk var man straks klar over at den ikke var ganske korrekt.

Men hvorfor har vi ikke originalerne?

I dagene 3. - 5. marts 1658 holdtes der fest på Frederiksborg Slot. Der var blevet sluttet fred mellem Danmark og Sverige og for at besegle fredsaftalen havde Frederik III inviteret Carl X Gustaf til Frederiksborg. Begivenheden blev illustreret af general, arkitekten og superspionen Erik Dahlberg og blev siden i 1689 stukket i kobber til Pufendorfs værk om Carl Gustafs bedrifter. Den svenske hær bliver modtaget af den danske ud for Hammersholt med Frederiksborg Slot i det fjerne, som det kan beses den dag i dag. Vi er med til taflet inde på slottet. Og vi følger afskeden ved foden af Jægerbakken, med nysgerrige tilskuere i de forfrosne træer og andre som står på skøjter på den tilfrosne slotssø. Han har ikke fundet på at tegne springvandet, han har ikke set det i funktion, men fristet af det er nogen blevet alligevel.

Frederik viste Carl Gustaf herlighederne, som den riddersmand han var. Krigen var slut, freden aftalt, men det var ikke en riddersmand som besøgte slottet. Carl Gustaf fandt anledning til at bryde freden og i august vendte han tilbage til Danmark.. Inden svenskerne igen var ude af landet var Frederiksborg og Kronborg plyndret for kunstskatte, der i blandt skulpturerne fra fontænerne.

Resultaterne af disse plyndringer kan - hvor de ikke blev smeltet om - idag beskues i Stockholm. Ikke kun krigsbytte fra Danmark men også resultaterne fra det øvrige Europa. Hvad skal man mene om det?

Nutiden kan jo ikke have ansvar for fortidens synder, så det er svært at trække grænsen. Vi kan undres og beklage slaveriet i almindelighed - men har det nogen mening som dansker at undskylde på fortidens vegne over for de nuværende beboere af De Vestindiske Øer? Jeg synes det ikke.

Men det giver da et gib i en dansker, når vi på Stockholms Nationalmuseum konfronteres med den danske bordhimmel fra Kronborg. Man behøver slet ikke være royalist, for at få den oplevelse: Den er vores! Og af den har vi ikke en kopi. Den opbevares som det klenodie den er, skønt måske ikke helt efter sin værdighed sådan som den er anbragt i et hjørne, skummelt af bevaringshensyn.

Fontænen fra Frederiksborg Slot er det lettere at glemme. Også fordi originaldelene befinder sig spredt omkring. Som Palle Lauring skrev i 1972: Mærkværdigt nok fik man ikke den kultiverede ide igen at samle dem til en fontæne i haven.

Thorkild Kjærgaard mener, at det var fordi man hurtigt glemte, hvor de kom fra og at de hørte sammen. Hovedfigur Neptun står foran slottet på Drottningholm. Nogle af figurerne indgår i Herkules- springvandet i samme slots have, hvor hovedfiguren Herkules kommer andetsteds fra. Engang stod den vist i Prag. Atter andre figurer fra Frederiksborg står andre steder i haven - eller på Sveriges Nationalmuseum. Man skal faktisk gøre et stort arbejde for at finde dem.

Endnu mere forvirret bliver man så ved at træde ind i det svenske Nationalmuseums vestibule - for der hilses man endnu engang velkommen af Neptun fra Frederiksborg Slot! Hvad er nu kopi og hvad er original? Det fremgår ikke af skiltningen.

Den samme forvirring bringes man i på Rijksmuseum i Amsterdam. Her står en af tritonerne fra Frederiksborg Slots fontæne, foræret til museet af Sverige. Er det en kopi eller en original? Udfra skiltningen opfattede jeg det som en original.

Til Jyllands Posten fortæller Hermod Lannung i 1996 at han sammen med andre medlemmer af foreningen Skånsk Framtid arbejdede på at få fontænens figurer hjem til Danmark. I den forbindelse siges det, at Sverige har foræret Amsterdam 3 af figurerne. Og der udtrykkes betydelig forargelse over, at figurerne er gået til Holland og ikke til Danmark!

Lars Olof Larsson omtaler i sin bog om European Bronzes 1450-1700 indgående figurerne fra fontænen på Frederiksborg, Jo, Sverige har faktisk i 1977 foræret Amsterdam en af tritonerne, som blæser i en konkylje. "As a present on loan" og det betyder vel nærmest deponeret.

I fortidens krige var der nogle som tabte og nogle, der vandt - vi kan ikke skrue tiden tilbage, men måske kunne vi bede om, at krigsbyttet behandledes med den rette pietet?

Og kan man kalde det pietet, at anbringe figurerne fra Frederiksborg Slot adskilt fra hinanden, i helt andre sammenhænge?

Den helt rette sammenhæng kan naturligvis være svær at etablere, men Herkules-skulpturen fra Prag hører notorisk ikke sammen med tritoner og andet fra Frederiksborg. Skal den efterfølgende forkerte brug i Sverige tælle så meget mere end den notorisk rigtige sammenhæng?

Her synes jeg Sverige svigter. Behold gerne skulpturerne men bring dem sammen og giv beskueren oplysninger om den rette sammenhæng. Idag er det måske muligt at have en sikrere opfattelse af, hvordan en Adrian de Vries fontæne så ud. Kunsthistorikeren Hanne Honnes de Lichtenberg har givet et bud -

en lavere placeret Neptun, en sekskantet kumme som den oprindelige, etc.

Godt, så fjern Herkules-hybriden og lav forsøget på rekonstruktion i Drottnigholms have. Og er Herkules det eneste man fik med sig fra hvor den nu hørte hjemme, så lad det være ham som troner på søjlen foran slottet.

Set i det rette lys vil en revideret anbringelse af skulpturerne fra Frederiksborg Slot kaste en ny glans over det slot, hvor de af historiske årsager i dag findes. Det vil være en værdig opfølgning på den renovering af skulpturerne, som man tog fat på i begyndelsen af dette årti.

Skal man finde en sort sten til kummen, kunne den hentes i Göinge i Nordskåne, hvor diabasen som lokalt kaldes "svart granit" er blevet genfundet af nutidens billedhuggere. Det ville være passende med et sådant bidrag fra gammel dansk undergrund til at minde om, at gammel ufred skal besegles med fred og kultiverede ideer.

Kilder:

Beckett, Francis: Frederiksborg. Bd II. 1914.

Behrendt, Mogens: Hit med krigsbyttet, Sverige.

Jyllandsposten 5.9.1996

Eller, Povl: Frederiksborgs restaurering.

i H.D.Schlepelern et al: Omkring Frederiksborg Slots brand 17. december 1859. Hillerød 1964.

Jenvold, Birgit: Heinrich Hansen. Haderslev 1992.

Kjærgaard, Thorkild: Neptunfontænens genrejsning 1884 - 88. i Mette Bligaard (red.): J.C. Jacobsen og Frederiksborg. Holbæk 1997

Larsson, Lars Olof: European bronzes 1450 - 1700. Stockholm 1992.

Lauring, Palle: Frederiksborg. København 1972.

Nordenankar, Agneta: Friska gudar åter i parken.

Dagens Nyheter, DN på stan, 11.4.1992.

Pedersen, Kenno og Lars Bjørn Madsen: Det gamle Nordsjælland med samtlige træsnit fra Illustreret Tidende. U.å.

Diverse opslagsværker, såsom Weilbach, Dansk Håndbiografisk Leksikon, Dansk Biografisk Leksikon.

De omtalte billeder litografiet "Frederiksborg Slot i det Syttende Aarhundrede" og stikket fra Pufendorf i en version fra 1696 har jeg selv .

Pufendorf er udgivet med illustrationerne i fotografisk gengivelse: Samuel Pufendorf: Sju böcker om konung Carl x Gustafs bragder. 1915. Kongernes møde og afsked er billede nr. 74, side 423.

Heinrich Hansens oprindelige Maleri fra 1849 er gengivet både hos Jenvold og Kjærgaard.

Bagstykket af Frederik 2.s bordhimmel fra Kronborg, nu Stockholms Nationalmuseum kan f.eks. ses i Gyldendal og Politikens Danmarks Historie bd. 7 s. 305.