.....Allerød sider fra per-olof.dk

Debatforum WWW

Allerødside

Her står vi så, tænkte jeg så, en ganske almindelig dag tænkte jeg så, nogle ganske almindelige mennesker, tænkte jeg så, en ganske almindelig regnvejrsdag, tænkte jeg så, og hvad så. Jo, vi står her i valget mellem, om verden er almindelig eller mærkelig, tænkte jeg så. Hvis jeg ikke tænkte det, så skrev jeg det i hvert fald. Det er ganske almindeligt, at vi ikke er så mange, tænkte jeg så, det kunne lige så godt have været det almindelige, at vi var mange flere, tænkte jeg så, mange andre steder er det almindelige at der er rigtig mange tænkte jeg så, hvis man kan kalde det at tænke. Det regner helt sikkert, tænkte jeg så, det er en almindelig dag i hvert fald en almindelig søndag, tænkte jeg så, for vi kan ikke tænke verden så ualmindelig, at det ikke skulle være søndag, vel, selvom så almindelig kunne verden også være, at det slet ikke var søndag. Hvis jeg tænker mig om, så vil jeg tro, at der er mennesker et sted i verden, for hvem det slet ikke er søndag, for søndag, det er noget vi har fundet på, tænkte jeg så. For det er jo sådan det er, tænkte jeg så, at selvom hele verden sådan i almindelighed er ganske almindelig lige fra begyndelsen, så har menneskene ikke kunnet holde denne almindelighed ud, tænkte jeg så. Hvad gør man så, jo man finder på søndag, tænkte jeg så. Og pludselig er det så en ganske almindelig søndag, tænkte jeg så, og så må man finde på noget nyt, tænkte jeg så. Nej det er forkert tænkt, tænkte jeg så, det begyndte med jul, tænkte jeg så. Det begyndte med at dagene blev dag og hver dag blev mere og mere almindelig, det var almindeligt mørkt og det var almindeligt snevejr, regnvejr, mørket blev almindeligere og almindeligere og pludselig gik det den anden vej, så mørket kunne tænkes ikke mere at være det almindelige, tænkte jeg så og menneskene havde allerede opfundet hjulet, og det var ikke helt almindeligt, og så fandt nogen på at sige, at nu drejede året og så blev det jul – tænkte jeg. Og så fik vi måneder og så fik vi mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag og det hele blev så almindeligt, men julen – den var ikke almindelig. Jo lige pludselig var julen også almindelig, tænkte jeg så, eller måske var det svært at køre med kun ét hjul, så der måtte mere til. Jesus skulle have en fødselsdag, så kunne det blive en rigtig jul, det hed i gamle dage en jumpe, når man havde en lille hestetrukken vogn med to hjul. Så blev julen en jumpe på to hjul, tænke jeg så. Men hvad kommer det os ved, tænkte jeg så, vi kunne vælge, at det bare var en ganske almindelig regnvejrsdag, men ville det ikke være for mærkeligt tænkte jeg så. Og det tror jeg, alle I få, som er mødt op her i dag er enig med mig i. Vi vil have en ganske almindelig jul, der begynder med denne søndag – er det ikke mærkeligt.

Tænkte og skrev per-olof søndag den 3. december 2006

To artikler af Per-Olof Johansson

Kort version, Frederiksborg Amts Avis 29. november 2006

Allerød Kommune har fået et firma til at lave en undersøgelse om Allerødlivsformer, hvor det ikke er undersøgelsen, som gør grupperne synlige, modellen er så at sige lavet på forhånd, og det det gælder om er, at finde data som bekræfter modellen. Man vurderer at arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomster såsom pensionister ikke hører med i undersøgelsen! Uden at sige det direkte men vel affødt deraf ryger folk i lejligheder også helt ud af undersøgelsen. Derfor synes jeg det er en grov forenkling, at kalde den ”Allerødlivsformer”.

- Udelukkelsen af disse vigtige, måske talmæssigt mindre grupper strider da også helt mod de anbefalinger, som anføres som undersøgelsens resultat. Her siges det, ”at det nemlig er en afgørende styrke for et sted, at dets borgere identificerer sig med stedet og bærer dets identitet med sig.” Undersøgelsesteamet vurderer betydningen af fornemmelsen af tilhørsforhold, ’”ejerskab”, særdeles højt. At dette også skulle have betydning for de ”frakoblede” turde være indlysende.

- Jeg er derfor kritisk mod undersøgelsens teknik, men det kan der jo ikke gøres meget ved nu. Måske er det mere nyttigt at gå i dialog med de borgere, som kommer til orde i undersøgelsen! Gang på gang må jeg sige til mig selv: Jamen hvor har de været henne, siden de kan sige – dette og hint. De som udtaler sig om mer eller mindre tryghed i Ugle- Ørnevangskvarteret – færdes de der overhovedet? Hvorfor kan så mange få øje på Mungo Parks kvaliteter og betydning for at føle, dette er et godt sted, mens ingen nævner Lillerød Badminton klubs kvaliteter, ingen nævner Fritz Hansen, ingen nævner PP-møbler, ingen nævner Lokalhistorisk Arkiv og Forening, ingen nævner Allerød Kunstforening. Ingen nævner F.P.Jac. Ingen nævner Harald Herdal. Og det er da helt ulideligt at høre de gentagne forventninger til caféliv. Her må man sige at undersøgerne har svigtet, de har simpelthen manglet at stille spørgsmålet: ”Hvad har du så selv gjort for, at det kunne blive, som du ønsker?” Lea Herdal nævnte på mødet i Centerhallen det paradoks, at der er styrke i at forsvare biografens eksistens, når den er ved at dø, men sværere i dagligdagen at få tilskuere.

- Henrik Dahl var dygtig til at sige Lillerød på en naturlig måde. Det var måske et sted kommunen kunne begynde, når den lokale identitet skal styrkes: At lære os, hvor vi bor. Det turde være helt klart, at man ikke kan udvikle et steds identitet, ved at starte med at udslette hovedcentrets navn, hvilket efterhånden er blevet en ”naturlig udvikling”. Os der nævner den kendsgerning, at byen hedder Lillerød, er jævnt hen til grin. Internettets Goggle Earth med foto af hele den vide verden ved bedre. Der hedder Lillerød Lillerød.

Efterskrift 3. 12. 2006

Man kunne blive ved med at nævne, hvad man som allerødder kunne og burde være glad for ved stedet. Vores unikke genbrugssystem, der på en gang er et effektivt opsamlingssystem, og som samtidigt finansiere en masse vigtigt ungsomsarbejde.

Det er ufatteligt, at nogen i det kommunale system kan finde på at ville sabotere dette system ved at pege på den i sammenhængen mindre udgift som kommunen har ved at stille et antal køretøjer til rådighed på indsamlingsdagene. Tænk at der i den grad skal argumenteres for det selvfølgelige!

Søndag c per-olof johansson

Illustration: c per-olof johansson

Lang version Allerød Nyt Internetudgave 29. november 2006

Allerød Kommune har fået et firma til at lave en undersøgelse om Allerødlivsformer. At ønske sig en beskrivelse af borgerne fra en anden vinkel, end man får gennem læserbreve og anden offentlig aktivitet, er helt legitimt. Den der gider rode i gamle aviser vil finde et sådant forslag fra mig fra 1992 og sikkert også tidligere. For jeg kendte en forsker, der havde detaljerede ideer om levevilkår som udgangspunkt for byplanlægning. Ideen var, at man ved at undersøge levevilkår også for tavse grupper på den måde fik et gunstigere udgangspunkt for at vurdere, hvem man egentlig planlægger for.

- Er det en sådan undersøgelse vi har fået? Nej, for i den foreliggende undersøgelse er det ikke undersøgelsen, som gør grupperne synlige, modellen er så at sige lavet på forhånd, og det det gælder om er, at finde data som bekræfter modellen. Man vurderer at arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomster såsom pensionister ikke hører med i undersøgelsen! Uden at sige det direkte men vel affødt deraf ryger folk i lejligheder også helt ud af undersøgelsen. Derfor synes jeg det er en grov forenkling, at kalde undersøgelsen ”Allerødlivsformer”.

- Jamen – det gælder da ikke kun for de stabile, ressourcefolket og netværkerne – det gælder da også for os andre.Men vi er åbenbart ikke noget at bygge på. Vi lever i en ”frakoblet livsform”.

Hvis man betragter os sådan – så tror da pokker, at det er svært at vække ressourcerne!

- At de tre nævnte grupper ”de stabile, ressourcefolket og netværkerne” findes, og måske som påstået er de ”almindelige” livsformer i Allerød Kommune behøver vi måske ikke diskutere. I hvert fald virker de genkendelige, som læsningen skrider frem. Undersøgelsens resultat er en række anbefalinger af, hvad kommunen kan gøre for at disse grupper kan opleve en stærkere tilknytning til lokalsamfundet, end de gør i dag. Det er svært at se noget væsentligt nyt i disse anbefalinger. Men det kan da også være en værdi at få bekræftelse på det, man allerede gør. Værdien kunne også være, at de nævnte grupper i kraft af undersøgelsen opdager, at det er det der foregår.

- Jeg tror godt man på mange af anbefalingerne vil kunne sætte etiketter på, hvem der i tidens løb faktisk har sloges for de nævnte ting. Her har debatten tit kommet til at dreje sig om den øjeblikkelige økonomi, så det kunne være et positivt resultat af undersøgelsen, at politikerne kunne få øje på betydningen af langsigtede virkninger. Her vurderer undersøgelsesteamet betydningen af fornemmelsen af tilhørsforhold, ’”ejerskab”, særdeles højt.

- Og her er det så jeg mener, jeg fra at debattere undersøgelsens teknik og kommunalpolitiske historier må have lov til at gå i dialog med de borgere, som kommer til orde i undersøgelsen! Gang på gang må jeg sige til mig selv: Jamen hvor har de været henne, siden de kan sige – dette og hint. De som udtaler sig om mereller mindre tryghed i Ugle- Ørnevangskvarteret– færdes de der overhovedet? Hvorfor kan så mange få øje på Mungo Parks kvaliteter og betydning for at føle, dette er et godt sted, mens ingen nævner Lillerød Badminton klubs kvaliteter, ingen nævner Fritz Hansen, ingen nævner PP-møbler, ingen nævner Lokalhistorisk Arkiv og Forening, ingen nævner Allerød Kunstforening. Ingen nævner F.P.Jac. Ingen nævner Harald Herdal. Og det er da helt ulideligt at høre de gentagne forventninger til caféliv. Her må man sige at undersøgerne har vigtet , de har simpelthen manglet at stille spørgsmålet: ”Hvad har du så selv gjort for, at det kunne blive, som du ønsker?” Lea Herdal nævnte på mødet i Centerhallen det paradoks, at der er styrke i at forsvare biografens eksistens, når den er ved at dø, men sværere i dagligdagen at få tilskuere.

- Undersøgelsen konkluderer ud fra grupperne, at foreningsliv er en uddøende form. Det er måske ikke usandsynligt. Spørgsmålet kunne så være, om det er kommunen, der skal erstatte denne form.

- Svaret må være nej. Det forhindrer jo ikke, at kommunen bevidst kan arbejde på, at bevidstgøre os om allerede eksisterende kvaliteter. Henrik Dahl var dygtig til at sige Lillerød på en naturlig måde. Det var måske et sted kommunen kunne begynde: at lære os, hvor vi bor. Det turde være helt klart, at man ikke kan udvikle et steds identitet, ved at starte med at udslette hovedcentrets navn, hvilket efterhånden er blevet en ”naturlig udvikling”. Os der nævner den kendsgerning, at byen hedder Lillerød, er jævnt hen til grin. Internettets GoggleEarth med foto af hele den vide verden ved bedre. Der hedder Lillerød Lillerød.