Debatforum WWW

Per-Olof Johansson, tilegnet Poesiens Dag 2005 i Frederiksberg Have
Vi vil ha'

Vinder af publikumspræmien samt billedgalleri på Beatnix

DR Alfabet
Søg 2. sept. 2005

Per-Olof Johansson:
Ordsamling

Skjalden Wennerbom
findes i min e-bog
Digte Online 1994

Videoprojekt

ANDEN POSITUR i
Nørre Alslev

Poesitur 2001's CD

Per Nielsen:
Udvalgte digte

Om Marianne Kristensen

Bøger af Bjarne Gårdsvoll

Links til Benny Pedersen

Benny Pedersen har samlet Marianne Kristensen, Bjarne Gårdsvoll og jeg selv,
vi står som gruppen ANDEN POSITUR,
læser op i den østlige side af Frederiksberg Have.
Bag os sejler robåd på robåd med turgæster forbi os som
en rullende video fra 1800-tallet.
Engang imellem rejser en mand sig op og fotograferer ind mod land, måske os.

Foran os passerer løbere, vandrere med stokke,
men også publikum til Poesiens Dag.
Vi er hundrede digtere, som er stimlet sammen.
Vi har spredt os med hver sit skilt at slå op på plænen foran os.
Jeg kalder mig per-olof.dk, let at huske
Alle er vi ikke kändiser og vi i ANDEN POSITUR er slet ikke.

Vi venter ingen folkesammenstimlen, starter på bar bund med
Bennys videokamera som eneste publikum sammen med
Marianne Petersen, min kæreste naboen.
Der begynder at standse nogle, nogle kort tid, nogle længere, men i starten
er vi hinandens publikum mange gange.

Hvor mange, der har passeret ved jeg ikke.
Men jeg vurderer det til, at på de fire timer har jeg selv haft 50 lyttere.
Benny og jeg har optrådt sammen så mange gange, så vi kender os.
Bjarne og Marianne er mig nye bekendtskaber. Vi læser flere ting flere gange,
i løbet af eftermiddagen.
Hvor vi sniger os til en bolle fra madkurven eller en muffin til teen.
Det er dejligt at stå under høje træer eller
sætte sig op ad et højt træ og holde mund.

Jeg bliver gladere og gladere for mine nye venner.
Ved denne gentagen og gentagen
fornemmer jeg arbejdet bag,
at resultatet netop måtte ende sådan.

Selv kan man blive lidt træt af sine egne gentagelser,
jeg griber i posen efter andet.
Her er det børn med farmor eller mormor eller bedstemor,
jeg får stoppet dem ved at synge min oversættelse af Idas vise,
da hun troede hun kunne trylle sommeren frem.
Et mesterstykke af Astrid Lindgren, som danske børn
bør kende, de smiler og lytter.

Nu skal vi slutte og jeg ser parken og ser mig selv som skjalden Wennerbom.
Skønt jeg er totaltørlagt parat til operation om en uge,
Jeg må simpelthen synge min gendigtning af Gustav Frödings
Skalden Wennerbom. Selvom man ikke skal oversætte fra svensk men -
Børge Madsens version i Samvirke var så himmelråbende elendig,
så jeg måtte kæmpe denne her frem og Niels Erik Nielsens
melodi er fremragende - ingen har villet bruge den, det var i 1979 og nu 2005.

Som førstegangsoplæser i Haven er jeg godt tilfreds og nærmest udmattet.
Det blev til mange små samtaler, hist og her en klapsalve.
På et tidspunkt da lidt for mange bare gik og gik forbi måtte jeg improvisere

De går
de går
de går
de går
de går og går
de går
i dag
de går
de går forbi
de går forbi med cykel
de går
de går forbi med paraply
de går og går og går og går
De går videre

Og sådan videre derud ad. Og så stoppede de lidt og sendte mig et smil

Bjarne stod roligt og fortalte sine skipperskrøner.
Marianne læste rammende næsten haikukorte digte.
Benny læste udvalg fra udvalgte digte "Genskabte Minder".
Jeg læste 'Ordsamling' fra 'Ordsamling', hele Balkan Suiten blev det til.

Flere gange læste jeg et digt jeg havde tilegnet dagen og stedet.
Det er så skrapt, at jeg måtte sætte mit snedigt på bagsiden, for at mildne lidt.
De zappende tilhørere fik mig til at indse,
at min ironi kunne være spildte Guds ord på Balle-Lars.
De fik jo hverken de første eller de sidste uskrevne gåseøjne med.
Det er rettet her.

Så står vi alle hundrede, mon ikke vi er flere og bliver fotograferet
under megen frem og tilbage og fnis af Gorm Valentin. ned med paraplyerne!
Det kan vi snart se på nettet over hele verden, så gør det måske ikke så meget,
at Papirpolitiken ingenting skrev. Den når ikke så langt ud.
Jeg når lige at hilse på Jac og frue, som jeg kender og Charlotte,
som ikke kan huske mig, skønt hun burde.
Vi når lige ind i bilen, da regnen begynder at styrte ned. Hvor var vi heldige,
fire timer i tørvejr. Regnen vælter ned, lige til Lyngby, hvor vejen er tør som før.

Per-Olof Johansson