Hvordan skulle to gipshorn kunne være
guld værd? Jo, vær sikker på, at finder du dem, bliver
de uden tøven støbt i guld og anbragt på
Nationalmuseet i Danmark.I 1802 stjal en guldsmed to
guldhorn som dateres til o. år 400 e.Kr. fra kongens
kunstkammer. Var de ikke berømte i forvejen, blev de det
efter tyveriet, fordi en dansk digter åbnede romantikken
i Danmark med et digt om tyveriet som gudernes hævn for
at vi ikke værdsatte deres gave!
Der var, viste det sig, blevet udført to
afstøbninger af dem. Et sæt var gået til Antiksamlingen i Dresden og
et til Rom til en kardinal Borgia. Det tyske sæt blev
rimeligt eftersøgt i den efterfølgende tid, men var og
blev forsvundet.
Sættet til Rom var også forsvundet, mente man, idet
det var gået ned med det skib, som i 1794 skulle bringe
det til kardinalen.
Imidlertid har arkitekt Gunnar Milthers på gode
grunde fremsat den teori, at de faktisk sammen med skibet
var blevet røvet af et fransk kaperskib. Fra samtidige
breve fremgår det vitterligt, at en kasse af denne art
var faldet i kapernes hænder. Sammen med det øvrige
gods fra skibet kunne afstøbningerne af guldhornene
være havnet i Bretagne, nærmere betegnet i marinehavnen
Brest.
Det var åbenbart ikke usædvanligt, at det kunne
lykkes efterfølgende at få kapere til at afstå fra
stjålet gods, hvis man enten betalte eller kunne
påvise, at det ikke skulle gå til nogen af kapernes
modstandere. Kaperne var ikke almindelige sørøvere, men
indgik som part i krigsførelsen. Og teorien er altså,
at det var et kaperskib med hjemsted i Brest.
Kassen med forskelligt arkæologisk guf fra Danmark
dukkede imidlertid aldrig op. Den var adresseret til
danskere i Italien som skulle videregive indholdet til
Borgia. Afsenderen eftersøgte den og nævner, at den var
frigivet af den franske gesandt i Danmark Hr. Grouvelle.
Måske blev kassen aldrig åbnet og står måske
stadig på det loft på kaperkaptajnens familieslot i
Bretagne, hvor den dengang havnede. Måske blev den
åbnet og indholdet spredt for alle vinde - men stadig er
det mest sandsynlige sted at lede Bretagne, skønt hele
Frankrig er en mulighed.
Derfor denne efterlysning i denne tid, hvor tanker om
skjulte skatte i kirker og borge optager sindene: Led dog
efter disse ydmyge afstøbninger, som i dine hænder, som
hos en anden kong Midas, vil forvandle sig til guld!
Jeg ledte blot efter tehætten og fandt i stedet, med
tanke på Internettets muligheder for kontakt, papir og
blyant og skrev til dig, lykkelige finder af en dansk
nationalskat!
Per-Olof Johansson
Foto af rekonstruktioner af hornene, på grundlag
af tegningerne
Kort om guldhornene:
Det længste guldhorn blev fundet i 1639 ved landsbyen
Gallehus i Sønderjylland, Danmark og vakte stor
opmærksomhed. Det korte guldhorn blev fundet 1734
omtrent på samme sted som det første.
På det korte horn findes en indskrift med runer, den
ældst kendte tekst på dansk grund: Jeg, Lægæst søn af Holt
gjorde hornet. [Betydningen er sandsynligvis: Jeg
Lægæst søn af Holt (eller fra Holt) lod hornet sætte
i stand].
Begge horn er forsynet med billedfriser, som siden har
været genstand for alskens fortolkninger. Da disse
fortolkninger udelukkende bygger på tegninger af hornene
vil det være af største interesse at få adgang til en
afstøbning af originalerne.
Mål:
Det længste horn: Længde målt langs krumningens
yderside var 71,5 cm. Fra munding til munding lige over:
52 cm.
Det korte horn: Længde ca. 51 cm. Omkreds af den
store åbning: 30 cm
Kilde:
Gunnar Milthers: De forsvundne Guldhornsafstøbninger.
Tidsskriftet Piranesi, Italienske Studier, redaktion
Jesper Carlsen et al.
Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet 1997,
p. 105-114.
Links:
Der er en uendelig mængde, her blot et skrabet
udvalg.
Hvor det første horn blev fundet Dansk
Om tyveriet af guldhornene Dansk
Adam Oehlenshlaeger: Guldhornene Dansk
I anledning af fund af guldhornsguld Dansk
Om guldhornene på engelsk
Julemærke 1920 Dansk
