 Chief
Seattle som eksempel
|
En vis Ted Perry lod sig omkring 1970
inspirere af hvad er kendt som the speech of Chief
Seattle til at skrive sin egen version. Den var han
ualmindelig heldig med kan man sige, i det den trods det
faktum, at kun 10% af dens tekst kunne siges at skrive
sig fra hvad overleveringen kunne fortælle om den
oprindelige tale, blev endnu mere berømt end denne selv.
Det har skabt adskilligt besvær, idet mange simpelthen
nægter at anerkende det som et faktum, at Ted Perrys
version er en fiktion. Denne side af sagen er dog fuldt
opklaret Tilbage står selve vanskeligheden med den oprindelige tekst: Den kendes kun fra en avisartikel fra 1887 af en dr. Henry Smith, skrevet mange år efter talen blev holdt, nemlig 1854. Han siger den bygger på hans notater fra begivenheden, men dem kender man ikke. Man kender faktisk en del til de personer som iøvrigt var til stede ved begivenheden, flere af dem meget skrivende, men ingen af dem har omtalt talen. Den kunne så være en fiktion udført af dr. Henry Smith. Men faktisk indeholder den ting som virker originale indianske, så problemet må siges at være uløst. Det kan f.eks. være en efterrationalisering når stammens mundtlige tradition vil vide, at Henry Smith igennem flere år siden besøgte høvding Seattle for at diskutere talens indhold og sikre sig, at den engelske version blev i fuld overensstemmelse med hvad høvdingen virkelig mente. Skønt problemet med Ted Perrys version for så vidt er løst, anvendes den stadig meget som reference. Den læses som et oprindeligt folks mening om den hvide mand og hans civilisations rovdrift på ressourcerne. De følgende linjer er blevet meget brugte: Man did not weave the web of life; De hører ikke til de 10 % som Teddy Perry hentede fra Henry Smiths version. Han kan så selv have digtet dem. Det tror jeg ikke han har. Hvis man søger udtrykket “web of life” på nettet, så oversvømmes man imidlertid af henvisninger til Chief Seattle - hvilket vi så ved betyder Ted Perry. Så havde jeg mere held med et genoptryk af Brewers The Dictionary of Phrase & Fable, oprindelig fra 1894, genoptrykt 1993 af Wordsworth Edition. Her står forklaringen på Web of life: The destiny of an individual from the cradle to the grave. The allusions is to the three Fates who, according to Roman mythology, spin the thread of life, the pattern being the event which are to occur. Det har ikke hidtil givet noget særligt at få referencen udbygget til græsk mytologi. Man kan få sat navne på de tre skæbnegudinder, hvoraf den sidste klipper tråden af til sidst. Det vigtige er at få fastslået denne klassiske reference. Det betyder, at det kan være et brugt motiv i hele den europæiske dannelseskulturs digtning - spørgsmålet er for mig alene hos hvem og hvor vi er tæt på Ted Perrys anvendelse af udtrykket? Selvom jeg ikke tror, at Ted Perry har digtet linjerne selv, tror jeg på den anden side ikke, at det er et citat fuldt ud. Fra vor opvækst har de fleste af os associationer til mangt og meget i hovedet, som vi spiller på og bruger, men hvor vi ikke altid er bevidste om ophavet. Derfor kan der ligger et spor i rytmen. så måske skal man have de tre foregående linjer med: All things are connected. Man kan naturligvis ræsonnere som så, at der ingen grund er til at beskæftige sig med Ted Perrys version, når vi nu ved den er fiktion. I det omfang ens interesse er indiansk kultur og Chief Seattle i særdeleshed er det naturligvis rigtigt. Men når nu Ted Perrys tekst har fået et så omfattende eget liv forekommer det mig nødvendigt at vi fokuserer på dens bestanddele. I fokus har selvfølgelig i første række været hans fejl, dvs hvor han lader Chief Seattle udtale sig om noget, der ikke hørte hjemme i hans tid eller som måtte ligge uden for hans viden: nedskydningen af buffaloes fra tog, livet i de hvides storbyer. Det kunne være interessant, hvis der var nogle på www som har et bud på svaret, måske blot et bud på, hvor det kunne være en god ide at lede. |