Allerød Homepages | Per-Olof Johansson| Per-Olof Johansson, DK

UPS! se osse Allerød Kunstforenings hjemmeside

Kom der kunst ud af Allerød?

af Per-Olof Johansson

Oplslag Allerød Nyt 31.4.1995, artikel af poj

Allerød Nyt 31.4.1995

Dette er en artikel som er skrevet i anledning af Allerød Kommunes 25 års jubilæum, men som ikke er trykt i det skrift, som i den anledning blev udgivet: Allerød Kommune i 25 år 1970 - 1995. ISBN 87-985419-0-0.
En mængde artikler fandt ikke plads i skriftet men tryktes efterfølgende i Allerød Nyt som denne, der kunne læses den 31. april 1995.
Hele samlingen kan ses på Allerød Biblioteks Lokalsamling eller på Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune på Kirkehavegård, se åbningstider mv LAFAK

 
  • Allerød Kunstforening
    Fra "kulturhus" til Kirkehavegaard
    Kommunens kunst
    Fremtiden
    Andres kunst ved vejen
    Efterårsudstillinger 1972-1994
    Efterskrift 10. februar 1998
    •      		 
    Måske er 25 år for lidt perspektiv til at vurdere kunsten under. Lad os alligevel tage emnet op- for at gøre det levende som emne til debat: Vil vi gerne have, der kommer kunst ud af Allerød?

    Ikke to kommunesammenlægninger var ens. Her var i hvert fald ikke på forhånd en fælles identitet at bygge på. Det var noget som måtte komme med årene, og det at fejre sammenlægningens jubilæum er et led i denne fortsatte proces. Kunsten var heller ikke en af de opgaver, som det officielle Allerød havde meget overskud til at tage op.

    Allerød Kunstforening

    Men en kreds af privatpersoner tog initiativ til at starte en Allerød Kunstforening og jeg oplevede i hvert fald den stiftende generalforsamling i efteråret 1970 som et i høj grad ambitiøst foretagende, hvis program skulle være at sætte KUNSTEN på dagsordenen i Allerød Kommune.

    I den henseende har foreningen nået sit mål, ved med årlige efterårsudstillinger, ved løbende mindre udstillinger at holde en kilde flydende. Idegrundlaget var, at foreningens skulle henvende sig til alle kredse af befolkningen, alle aldersgrupper og alle dele af kommunen. Man ville stimulere en usnobbet kunstinteresse, der ikke forudsætter forhåndsviden og tykke tegnebøger. Meget begynder småt og arbejder sig op til noget stort. Men Allerød Kunstforening begyndte stort.. Man besluttede i 1971 at starte rækken af efterårsudstillinger med en udstilling med nordsjællandske keramikere.

    Det blev et arrangement med store dimensioner. Ca. 60 udstillere, og ligeså mange mennesker i baggrunden. Man drømte om at få et fast udstillingssted, men blandt de interimistiske muligheder, blev det Skovvangskolens lange glasgang, som blev galleri for en uge. Bjørn Vestager, som var foreningens første formand, fortæller, at de notabiliteter fra København, som skulle have åbnet udstillingen, havde fået opgaver andre steder, ministeren var taget til Langeland og departementschefen til Holbæk, så man valgte at klare opgaven selv: formanden og borgmester Oskar Jensen åbnede udstillingen -- i røg og damp, fordi et forstærkeranlæg gik sig en tur!
    En successtart må man nok siden, en succes som ikke har gentaget sig i de dimensioner siden. Beretningen fra årets generalforsamling fortæller, at der var 11.000 gæster! [ Selv hvis det, som andre siger, kun drejede sig om det halve antal!] Mon en keramikudstilling før eller siden noget steds i landet har kunnet prale med noget lignende?

    Der blev også på et tidspunkt knyttet et bånd til Allerød Kommune, som tegnede til at blive af væsentlig betydning for fremtiden. Kommunen startede med at love en fast underskudsgaranti på kr. 5000.-. Desuden afsatte kommunen fra 1972 årligt et beløb på budgettet til kunstindkøb og satte foreningen til at foretage indkøbene. Siden blev det vist forbudt at uddelegere penge på denne måde, men det behøvede jo ikke betyde at pengene ikke blev sat på budgettet. Fra 1989 fik foreningen så repræsentanter i en kommunal indkøbskommite, som forestod indkøb indenfor en beløbsramme kr. 20.000,-. Dette er i imidlertid helt fjernet fra budgettet, hvilket vil sige, at kommunal satsning på kunst i det højeste kan blive indirekte, som når man etablere et udstillingslokale som på Kirkehavegård, eller ad hoc når der opstår et pres et eller andet sted for at erhverve et givet kunstværk. Underskudsgarantien ændredes til et årligt tilskud men fra og med 1992 bortfaldt dette helt.

    Fra første færd var det Allerød Kunstforenings mål, at der blev etableret et fast udstillingsmulighed inden for kommunens grænser. Men man kunne jo ikke vente med aktiviteterne til dette i og for sig ret primære mål var nået. I starten var det et cafeteria, der måtte lægge for, hvor Allerød Terrasse i dag har lokaler. Siden blev det Lillerød Sognegård, som har givet rum for de mange små udstillinger.
    Fremragende kunst i en snæver ramme, båret af foreningens entusiasme og tilskuernes overbærenhed.
    De store udstillinger i efterårsferien flyttedes fra Skovvangskolen til badekarret på Engholmskolen. En anvendelig men langt fra tilfredsstillende ramme, når man tænker på dens betydning for kommunen, og når man tænker på den store indsats, der hvert år skal ydes, for at få den afviklet. En årlig begivenhed, der som oftest har haft karakter af en Nordsjællandsk begivenhed, som har været med til at slå Allerød Kommunes navn fast som andet og mere end en identitsløs forstadskommune. Det er en række udstillinger, der er med til at tegne kommunens profil. Derfor er hele rækken med her, fordi den så godt som noget er med til at beskrive livet i Allerød Kommune i dens femogtyve årige historie.
    Det hører selvfølgelig også med til historien, at Rådhushallen lejlighedsvis har været anvendt til kunstudstillinger. Alice Buchhaves tre udstillinger i Rådhushallen i 1978, 1982 og 1988 med i det væsentlige skulpturer har været flotte, men rummet virker uanvendeligt til malerier.

    Fra "kulturhus" til Kirkehavegaard

    Der var mange institutioner der fra den lille kommunes forhold fik vokseværk under den nye storkommune. Allerød Biblioteksvæsen var ingen undtagelse. Nogle drømte i kommunens start om et kulturhus af dimensioner som det nye i Randers, og blev derved måske i virkeligheden en bremse på en fornuftig planlægning.

    Et nyt bibliotek på Frederiksborgvej var ret langt i planlægningsfasen. Debatten prægedes i slutningen af halvfjerdserne kraftigt af en gruppe, som kaldte sig AKTION MEDBORGERHUS.

    Det blev af den borgerlige fløj i byrådet vist nærmest opfattet som et kommunistisk projekt, og havde derfor ingen udsigter. Det projekt, man arbejdede på i kommunen, havde dimensioner, som ikke svarede til de økonomiske muligheder. Så det var et held, at nogen kom på at indrette FH-s tidligere fabriksbygning til Hovedbibliotek. Indvielsen skete september 1979.
    Men derved missede man altså muligheden for at indbygge en udstillingsfacilitet. Debatten herom løb derfor videre. I 1989 satte Allerød Kunstforening sig i bevægelse for at erhverve Allerød Mølle, som blot stod og forfaldt. Andre nærmest konkurrerende grupper arbejdede i samme retning, men det strandede på, at kommunen i den sidste ende ikke ville yde de nødvendige midler, selv når diverse grupper tilbød sig med den frivillige arbejdskraft.

    I alle 25 år har Lillerød Kommunes gamle administrationsbygning Kirkehavegård været til debat som muligt kulturcentrum. Ved deltagelse i den af kommunen nedsatte Kulturpolitisk Projektgruppe i 1984, ridsede man kravene op til et 2-300 m2 stort udstillingsareal. Endelig er der kommet en principbeslutning om at anvende ejendommen til kulturformål, og i november 1993 kunne kommunen indvie et pragtfuldt udstillingsrum til de små udstillinger i en af de gamle længer. Kunstforeningen har selvfølgelig vist sin vilje til at bruge den nye ramme, som slet ikke ville kunne udfyldes uden denne frivillige indsats. Men at det skulle tage næsten 25 år var der vist ingen der ved Allerød Kunstforenings start havde fantasi til at forestille sig. Men som man allerede pegede på i den Kulturpolitiske Projektgruppes rapport fra 1984: nye udstillingsmuligheder stiller også nye krav til økonomien!

    Kommunens kunst

    Hvis man så tager sig en tur igennem kommunen og dens bygninger, hvad blev det så til af kunst?
    Meget mere end tilløb kan det vist ikke kaldes. Indsatsen har været for halvhjertet til, at vi kan få øje på den.

    Lad os starte udendørs, så kigger vi efter noget monumentalt. Noget stort, noget flot, noget hvorom landet siger, at det skal man til Allerød for at se. I Lynge har man placeret en skulptur, som hvad størrelse angår, i den henseende kunne leve op til vore forventninger. Det er Gudrun Steenbergs 4 meter høje tårn, som vel nærmest er blev Lynges vartegn, modtaget til Lynges 900 års jubilæum i 1985. Men det er symptomatisk, at denne højder den gang slet ikke blev erhvervet men LÅNT af kunstneren på ubestemt tid.

    Vi må søge ned i det mindre, for at finde noget med linje i, og her møder vi så skulpturer af Alice Buchhave. Naturligvis vil vi ikke til daglig skelne mellem, om noget er kommet til stedet i Allerød Kommunes regi eller stammer fra en af de tidligere kommuner. Så markante værker som Lillerødpigen ved Solvænget og Børnegruppen ved Lillerød Skole stammer fra før kommunesammenlægningen og kan ikke godskrives Allerød Kommunes kunstkonto!
    Men Allerødpigen ved Rådhuset (erhvervet 1979) og Lyngepigen ved Lynge Alderdomshjem (byrådets gave til Lynges 900 års jubilæum 1985) er blandt Alice Buchhaves bedste værker, og stemmer fint med hvad borgerne i Allerød opfatter som god kunst.
    Allerød Kunstforening lagde ud med et forslag om at vælge en Allerød Kunstner for en periode, og jeg tror Hermann Stilling, som dengang boede i kommunen, blev bragt i forslag. Det blev ikke til noget, men mon ikke man kan sige, at Alice Buchhave gennem alle årene har været den ukronede Allerød kunstner? Hun har solgt større og mindre ting til kommunen, hun har holdt nogle velbesøgte separatudstillinger og det var til hende man henvendte sig, da byrådssalen skulle have en udsmykning. Relieffet af byvåbnet de tre stubbe er udført af hende. Som den eneste har hun da også fået lov til at afvige fra det heraldiske farvevalg gule stubbe på blå bund. Med i dette billede hører, at hun har udsmykket Lillerød Sognegård med en række relieffer, lavet en skulptur mor og barn til Lillerød Boligforening, for Lillerød Menighedsråd en sørgende pige på kirkegården, og på kirkegården i øvrigt et par gravsten.

    Selvom Helge Holmskovs skulptur ved Allerød Hovedbibliotek er flot placeret med egen skov falder den let i glemsel bag alle bladene, hvorfor den da også af nogle døbtes til vinterskulpturen. Men den er i hvert fald et resultat af Kunstforeningens indsats den kommunale indkøbskomite, som indkøbt i 1983. (Udført i 1971, opstillet 1985).

    Omkring Rådhuset står foruden Allerødpigen nogle småskulpturer, fra den abstrakte af Finn Nielsen til Mette Hectors pelikan og Gudrun Lauesens ugle. Man er tæt på at inddrage en granitsten fra udgravning af grund til Rådhuset og det lille vandingsanlæg i beton for dog at se noget stort på stedet. I Lillerød Bymidte finder vi på p-pladsen overfor biografen en lille skulptur af Josef Salomon Men hermed har vi også nævnt næsten rub og stub af skulpturelt i Allerød Kommunes regi i fri luft. Selvfølgelig bør vi i denne forbindelse nævne springvandet på øen overfor Allerød Posthus. Det er imidlertid Lillerød Vandværk, som har skænket dette til kommunen. Det er udført af Boye Willumsen og afsløret i 1984.

    Så er der en række privatejede skulpturer, vi møder på vor vej - se notitsen herom andetsteds på siden.

    Ulige sværere er det, at danne sig en opfattelse af Allerød Kommunes erhvervelser af malerier, diverse tryk, tekstiler af forskellig art. Charlotte Schrøders vævning: Kontrabasser , som erhvervedes i 1987 hører blandt det som som har gjort et umiddelbart indtryk på mig. Sidst jeg så den hang den på Musikskolen. Her har desuden en ung maler Morten Schøidt i 1990 udført en serie malerier til den store sal, som stadig står sig godt, med deres blanding af abstraktioner og personer, tæt på nutiden.

    Men rundt om på Rådhuset og de kommunale institutioner møder vi resultaterne af den tidligere indkøbspolitik, som skønt begrænset i sine udfoldelser, dog er med til at sætte præg på stederne.
    På Engholmskolen og Skovvangskolen store tapet-billeder af Hermann Stilling f.eks. Vi finder rundt om litografier af Mogens Balle, Arne L. Hansen, Tommy Storkholm, Adi Holzer, Edgar Funch, Ole Scwalbe, Poul Winther, Lis Hooge Hansen . Andre tryk af Pia Schutzmann, Sofus Rindel, Wilhelm Freddie, Tonning Rasmussen Richard Winther, Vibeke Alfeldt, Henry Heerup, Hermann Stilling, Poul Christensen, Palle Nielsen og mange mange andre.
    På Engholmskolen og Ravnsholtskolen keramiske relieffer af Lasse Birk. Bortset fra Charlotte Schrøder finder vi billedvægninger af Mary Ann Hansen på Solvænget, På Rådhuset et billedtæppe af Elisabeth La Cour og et af Vibeke Gregers. På Engholmskolen et tæppe af Vibeke Klint og på Skovvangskolen en vævning af Lena Bidstrup.
    Oliemalerierne er måske knapt så markante, men en kender af området mener dog, at billeder af Kay Walther, Birthe Ohsten, Bernhard Lipsøe og Jens Peter Helge Hansen fortjener at være med i min opremsning.
    Så selv om vi må mangle det store overblik, kan vi ikke sige, at der ikke i det små er blevet gjort en indsats for at få god kunst på kommunens vægge.

    Mest markant i den besøgendes bevidsthed står måske den mængde af keramiske relieffer der er drysset ud over væggene på Rådhuset. Efter en del overtalelse lykkedes det endelig at få kommunen til at erhvervede denne række keramikrelieffer, som i 1976 blev særskilt udført til den genkommende keramikudstilling for nordsjællandske keramikere i Allerød Kunstforening. Keramikerne havde på grundlag af små oplæg fra Ruth Finsrud illustreret Allerøds fortid og nutid, og det kom der 28 højst forskellige bidrag ud af. Her fortælles den fjerne forhistorie med Brudevæltelurerne (Helge Jacobsen), om den lille rydning i de store skove (Mette Henning). Den dramatiske historie med morderen Lars Rose fra 1875 får tre versioner ( Rie Jacobsen ,Else Bøgeskov Jensen og Bente Petersen). Der er relieffer med det knapt så dramatiske såsom jitterbug på Lillerød Kro (Birthe Troest) Sct. Hansbål i Geddemosen (Margot Bentkjær), arbejdssituationer: pottemagerne på Tokkekøbvej (Else Brabrand) Telefoncentralen (Annelise Frølich) spånkurvefabrikken (Eigil Hinrichsen). Der er pinsemorgen ved Storedam ( Margrethe Dybdahl) Friluftskomedie i Ravnsholt skov (Niels Mogensen) cirkus Arnea kommer til Lillerød (Ellen Willer).Der er pastor Harald Søbye, som holder vagabondgudstjeneste (Palle Dybdahl) og borgmester Oskar Jensen der blæser på horn fra Lynge Kirke (Palle Dybdahl). Blot for at nævne nogle og måske give en opfattelse af deres fortællende linje.

    Fremtiden

    Skal man konkludere noget, må det være, at jo! der kom kunst ud af kommunesammenlægningen, men det var mere modvilligt end med den store forståelse for betydningen af at satse på området. Uden den lokale kunstforening og nogle få engagerede embedsfolk og politikere havde det set endnu værre ud! Men 25 år står foran os, og hellere end at se tilbage i vrede skuer vi fremad mod de næste 25 år, hvor vi har lært af fejltagelserne og sætter os et kunstnerisk mål, der er kommunen værdigt. Ikke et enkelt billede på væggen i ny og næ, men også nogle få større værker, som det er værd at vende tilbage til og som de unge, der rejser herfra, kan have med sig som god bagage i bevidstheden.

    Andres kunst ved vejen

    Der er anden kunst end den af kommunen ejede, som er offentlige tilgængelig. Især har Kjeld Schouboe gjort sig kendt som en kunstelsker, der gerne lader andre nyde godt af sin passion. Foran hans virksomhed Crimp i Lillerød Øst lægger vi især mærke til Bent Sørensens store skulptur, men glemmer ikke tiden med Børge Jørgensens muntre indslag ved stoppestedet. Ved det gamle gadekær i Lillerød står der i haven også en skulptur af Bent Sørensen og som også er Kjeld Schouboes ansvar.
    På tre gavle i Lillerød bymidte ses malerier af en lokal kunstmaler, Morten Klein, der har udført disse arbejder på grundlag af et samarbejde mellem de lokale erhvervsdrivende, ejerne af bygningerne og kommunen.
    Ved Lokalbanken ses to legende bjørneunger i bronce, som tilhører banken. Det viser en anden og tidligere side af Helge Holmskovs kunst, end den, som er repræsenteret ved Hovedbiblioteket.
    Arne Johansson har rejst en flere meter høj træskulptur af et ansigt ud mod Banevang. Børn har lidt svært ved at fatte, at den faktisk er skåret i træ. Ved de nye tennisbaner ud mod motorvejen står en stor skulptur af Bent Sørensen, som er midlertidigt udlånt af kunstneren.
    Altsammen noget, som er med til at sætte præg på kommunen.

    Efterårsudstillinger 1972-1994.

    Efterskrift 10. februar 1998

    En efterskrift 3 år efter kommunens jubilæum byder ikke på de store tilføjelser. Men som om opfordringen i min sidste passus i afsnittet "Fremtiden" blev hørt
    -Ikke et enkelt billede på væggen i ny og næ, men også nogle få større værker, som det er værd at vende tilbage til og som de unge, der rejser herfra, kan have med sig som god bagage i bevidstheden. -
    besluttede Allerød Byråd at indkøbe en skulptur af Keld Moseholm Jørgensen. Den blev afsløret den 20. juni 1997, da M.D.Madsensvej åbnedes som gågade.

    Skulpturen hedder samarbejde og kunstneren siger selv om sit værk:
    '"Da jeg blev bedt om at lave et forslag til skulpturel udsmykning i Allerød drejede mine tanker ret hurtigt i retning af, at skulpturen motivmæssigt skulle have noget med stedet at gøre. historien om Allerøds oprindelse med blandt andet trærydning, og samrarbejde herom, har også noget at gøre med min motivverden.
    Desuden synes jeg, at skulpturen - selvom den har sin sokkel - også skulle være en ting, man kan bruge - gå ind i og røre ved - og jeg vil tro især børn vil tage skupturen i brug.
    De runde figurer udtrykker ikke noget særligt heroisk, men spiller snarere på det morsomme - det lidt komiske - og udfordrer beskuerens selvironi og forbehold."

    Altså en skulptur, der i sine hensigter slutter godt op omkring festtalerne ved jubilæet, blikket bagud og blikket fremad. Og som derfor er vigtig i efterskriften.

    Desværre er det også nødvendigt at nævne, at Kirkehavegård nedbrændte søndag den 5. oktober 1997. Den ene længe var forbilledligt blevet indrettet til udstillingslokale med bevaring og blotlægning af den gamle bærende konstruktion.
    Byrådet har besluttet at længerne skal genopføres, men end så længe er udstillingssituationen gået tre skridt baglæns. Efteråret 1997 havde da Allerød Kunstforening ej heller kræfter til at få efterårsudstillingen afviklet. Vi er vendt tilbage til små udstillinger i Lillerød Sognegård mens der samles kræfter.

    Allerød Homepages | Per-Olof Johansson| Per-Olof Johansson, DK