Debatforum WWW

Nøglehullet nr.3 / 2002 p.14-20
Udgivet af
Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune

Lillerød Kirke hjemmeside

Lillerød Sogn - sogneportal

Lillerød Kirke o. 1950

Lillerød Kirke, interiør

Lillerød Kirke, gl. altertavle af J.L.Lund

Midlertidigt alter i Lillerød Sognegård 2009/2010

Det udførtes i årene 1952- 1954, og afløste et ganske traditionelt knæfald, en guldindrammet altertavle med J. L. Lunds maleri af englen ved graven over et alter dækket af et rødt fløjlsfortæppe med hvidt kors og ved siderne af altertavlen et par fløjlsgardiner, som dækkede for 'sakristiet'. Maleriet har historisk interesse og hænger nu på korets nordvæg.

Det nye alterparti består af en dominerende bagvæg i eg, opdelt i paneler hvor paneladskillelsens kors i midten går ud over rammen og tyst fortæller hvad dette handler om. Dette er en væg - men ikke nogen almindelig væg. Når man først får øje for korset, er det dominerende, men uden al svulst og anmasselse. Forbrydernes to kors ved siderne er ikke fremhævet på samme måde, men må uundgåeligt falde i øjnene. Det første næsten usynlige kors spiller på lidt af det samme som korset i Engholmkirken, som er dannet af to i sig selv enkle profiljern. I Lillerød er det blot uden guld og farve men virker alene ved dimensionerne, ved den lille grænseoverskridelse af rammen som gør, at korset engang set ikke igen bliver blot 'panel'.

Under korset står da det for den danske folkekirke så essentielle skriftsted: 'Din tro har frelst dig. Gå bort med fred'. Heller ikke her nogen skrift med lysshow men skåret i træet, kun synligt for altergæsterne. I 15- og 1600tallets altertavler er der ofte højt oppe ganske detaljerede udskæringer, som tilskuerne ikke ser. Argumentet var her 'til ære for Gud', kun Gud så detaljen. Selve alterbordet er anbragt midt i rummet. Det er fremstillet af grå Ølandssten og bæres af to vanger, hvor forsiden som ses fra skibet er udført med Kristi monogram. Dette tolkes dels blot som monogram men også med ordet PAX skjult i sig - og hermed er forbindelsen knyttet til bagvæggens skriftsted.

Knæfaldet formerer sig langs alterbordets sider og bagved, mens der foran er åbent ud mod menigheden. Som det så fint siges i kirkens pjece om kirkebygningen: 'Ved med enkle midler at udnytte rummets og inventarets muligheder forkyndes her den sejrende, tilgivende og nærværende Kristus, som åbner sine arme mod menneskene!' Det katolske 'kistealter' som egentlig indeholdt et relikiviegemme er erstattet af et bordalter, som skal minde om Jesu indstiftelse af nadveren. Rækværket mellem menighed og præst er fjernet og symboliserer dermed, at præsten er en almindelig kristen, der på de andres vegne udfører sin præstetjeneste.

Arkitekten bag er Mogens Koch (f .1898- 1992). Han er kendt som møbelarkitekt men også som arkitekt på adskillige restaureringer af kirker. Nyindretningen af Lillerød Kirke tog sin begyndelse i 1949 hvor menighedsrådet tog kontakt med Mogens Koch. Det oprindelige forslag indbefattede også en placering af orglet i koret, men dette projekt blev for problematisk. Det nuværende alterparti stod færdig til indvielse søndag den 14. december 1954. Snedkerarbejdet var udført hos Fritz Hansen i ubehandlet egetræ. Selve indretningen var Mogens Kochs forslag. Arne Karlsen skriver i bogen "Om Mogens Kochs arbejder": "I Lillerød var altertjenesten tidligere vanskelig at følge for menigheden, idet den snævre korbue, der bærer det overliggende tårn, hindrede indblik til alteret ved korets bagvæg fra kirkeskibets yderste siddepladser. Samtidig havde præstens stemme vanskeligt ved at trænge ud til menigheden. Ved at løsrive alteret fra bagvæggen og i stedet placere det på langs midt under hvælvet - og erstatte den lukkede skranke med knæleskamler ved alterets langsider og bag det - skabte Koch mulighed for en intim kontakt mellem præst og menighed. Under gudstjenesten står præsten ved alterbordets vestgavl næsten helt fremme i korbuen, under nadvertjenesten står han ved østgavlen. Altergæsternes placering hindrer, at de danner en mur mellem handlingen i korrummet og den øvrige menighed. Koret i Lillerød har ingen altertavle. I stedet danner korrummet med det svære stenbord og de fire alterstager, der afmærker dybden, i sig selv en rumlig komposition, der i lige så høj grad som et fortællende maleri får øjet til at søge alteret og samler opmærksomheden dér. Alterbordet i Lillerød er et regulært bord som bordet, der brugtes ved den første nadver."

Allerede inden færdiggørelsen var der en del debat, biskoppen var i princippet imod, men da de øvrige bispekolleger gik ind for forslaget gik det alligevel igennem. Nationalmuseet anbefalede varmt forslaget som en smuk og meget interessant nyskabelse. Ifølge Arne Karlsen i 1964 havde ingen nyere kirkeinstandsættelse vel skabt en ihærdigere diskussion blandt lærde og læge end alterpartiet i Lillerød. Frederiksborg Amts Avis bragte ingen billeder fra indvielsen, men fortalte at det var pastor Søbye som havde valgt det skriftsted, som der var gjort plads til på bagvæggen. Valget har været logisk og næppe svært: "Din tro har frelst dig, gå bort med fred" som afslutningsord på altergangen.

Harald Søbye kom jo siden i kontrovers med visse personer i sognet og forstod sig ikke på diplomatisk manøvreren, hvilket førte til hans afsked i 1964. Mogens Kochs søn fortæller, at han derfor havde spurgt sin far ud om Søbye. Koch som i kraft af sit arbejde kendte mange præster sagde, at Søbye var en meget fornuftig præst -.

Til de mindre arbejder af Mogens Koch hører lågen ved Lillerød Kirke, som blev opsat i 1946. Den ser meget selvfølgelig ud, men er ikke desto mindre resultatet af grundigt forarbejde. "At skabe den enkle harmoni kræver ofte en større overlegenhed over for stoffet end at forme det effektfulde" siger Arne Karlsen i førnævnte bog om Mogens Koch.

Nu er alterpartiet i Lillerød Kirke altså blot et af de mange navnkundige arbejder fra Mogens Kochs hånd. I Dansk Design Leksikon henter jeg de følgende oplysninger. Han er uddannet på kunstakademiet i København, blev docent 1940, professor i bygningskunst (1950-68). Han har især beskæftiget sig med kirkerestaureringer, bl.a. arkitekt for Roskilde Domkirke (1950-71) samt indretning og udsmykning til den danske kirke i London. Han har udført et alterparti der hvad knæfaldet angår er et lignende som i Lillerød Kirke i Sct. Jørgens Kirke i Roskilde. Som møbelarkitekt er Mogens Koch bl.a. kendt for sin foldestol (1932), produceret af Rud Rasmussens Snedkerier Aps fra 1960, øreklapstol no. 50 og lænestol no. 51 i mahogni og læder (1936), produceret af Rud Rasmussens Snedkerier ApS fra 1964, Byggereol (1928), produceret af Rud Rasmussens Snedkerier ApS. Han har bl.a. modtaget af Eckersberg Medaljen 1938, C.F. Hansen Medaljen 1963, Dansk Design Centers Klassikerpris 1990, og Danmarks Nationalbanks Jubilæums Pris 1991.

fra Dansk Design Leksikon

Hvis man en detail vil i nærheden af de overvejelser, der ligger bag Mogens Kochs arbejder, giver Dansk Design Leksikons beskrivelser af tre af hans mest kendte møbler en god indgang. Om de tre nævnte møbler skriver Dansk Design Leksikon:

Byggemøbelsystemet

Genialiteten i Mogens Kochs byggemøbelsystem ligger i dets enkelhed. Det oprindelige grundelement i systemet er en kvadratisk reolkonstruktion. Den kvadratiske kasse er indvendig adskilt af tynde skilleplader på en måde, der giver tre forskellige rumhøjder målbestemt efter gængse boghøjder. Desuden afstiver skillevæggene kassen indefra, hvorved også ydervæggene kan gøres tynde. Reolelementet er pga sin kvadratiske form vendbart og dermed fleksibelt i opstilling. Med et mål på 76 x 76 x 29 cm er modulet relativt lille og kan derfor placeres næsten overalt. I sit neutrale ydre tager reolen karakter efter de bøger, der bliver sat i den. Reolen er efterfølgende blevet opfulgt af tidsskriftreoler, skabe, pladereoler, grammofonskabe, vitriner og et skuffemøbel. Han blev tildelt Dansk Design Centers ID klassiker-pris 1991 for systemet.

Øreklapstolen

Mogens Kochs øreklapstol er i sit design inspireret af Kaare Klints møbeldesign, der på sin side er inspireret af engelsk møbeltradition. Den polstrede del af stolen sidder løst oven på stellet. Det giver stolen et let udtryk. Samtidig betyder det intet for den gode stabilitet i stolen: Den siddende stabiliserer med sin vægt. En god detalje er sædehynden, der består af to dele, der er syet sammen langs den ene kant. Den kan foldes sammen og syne af en tyk hynde, og den kan foldes ud på den tilhørende fodskammel og danne én lang flade fra stol til skammel. Stolen kom først i produktion i 1964; herefter også i en række varianter som lav lænestol og som sofa.'

Foldestolen

Inspirationen til Mogens Kochs foldestol fra 1932 er den velkendte instruktørstol. Hovedelementet i Kochs stol er en traditionel foldetaburet. Herpå er der monteret for- og agterstave til at bære armlænet og ryggen. Konstruktionen er genial ved at være selvstabiliserende; stolen bliver stabil ved at man sidder i den. Materialerne er lige så enkle som stolen: bøg, ubleget hør, messingsbeslag og læder til armlænene. Stolen er nem at klappe sammen. Ikke alene er det bevægelige princip gennemført ved brug af ringe påsat taburetstellet, hvilket gør sammenklapningen nem og smidig. Tillige er den øverste del af krydsbenene affaset indvendig, så stoffet følger sammenklapningen. I sin konsekvente udførelse har stolen dannet skole for efterkommere; da den kom i 1932, var den dog for radikal til at komme i produktion, det skete først i 1960.

Som man kan forstå, er der her tale om en af fædrene til det som internationalt har fået navn af Danish Design. Han er endnu ikke så kendt i almenheden som så mange andre, men hans bidrag til Danish Design har dog sådan vægt, at han til stadighed må nævnes, når historien skal fortælles, hans møbler findes på Kunstindustrimuseet og andre museer rundt om i verden. Der er nu og da i Lillerød tale om at få ændret alterpartiet ud fra den enkeltes private smag. Den slags tanker er svære at bortargumentere kort. Måske er den private smag, uden baggrundsviden ikke altid nok til at træffe den slags afgørelser. Kritikken kan lyde, at den bræddevæg ikke hører hjemme i en middelalderkirke. Vi har et middelallderagtigt tårn på kirken, fra 1906, nogen kan finde det grimt, andre falsk, skal vi rive det ned? På SAS-hotellet havde man ikke sans for at bevare den originale Arne Jacobsen indretning, og den kan ikke genskabes. I Aarhus havde en medarbejder ikke sans for Arne Jacobsens møbeldesign og smed et værdifuldt skab på loppemarked.

I en tale til eleverne på Kunstakademiets Konservatorskole, sagde Mogens Koch i 1992 om det ord "restaurering" at det jo ikke måtte dække den opfattelse man havde ved århundredeskiftet, hvor man førte tilbage til en tænkt, oprindelig form. Det er åbenbart en sandhed som trænger til at gentages. Måske er det verdens mærkeligste alter vi har. Lad så være og lad det være anledning til eftertanke, sådan som det er tænkt, i stedet for til småligt forsøg på bessermachen. Hvem vil dog være den arkitekt, som vil bære dét i sit eftermæle, at have omgjort et alterparti af Mogens Koch? Enhver arkitekt med den mindste smule horisont, som får stillet opgaven, må forventes at sige: "Nej hør nu her!" og udlægge teksten for forslagsstillerne. Som Arne Karlsen motiverede det da Nationalbanken tildelte Mogens Koch Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfonds hæderslegat på 100.000 kr. i 1991: "Alt han har gjort er oprindeligt og originalt, undertiden dristigt. Men det er samtidig så selvfølgeligt, så ligetil, at det for mange vil kræve en viljesakt at få øje på kunstneren bag anonymiteten." Her er da så mit bidrag til den viljesakt -.

Litteratur:

Karlsen, Arne og Axel Thygesen: Om Mogens Kochs arbejder. 1964.

Karlsen, Arne: Klassiker - Romantiker i Axel Thygesen (red.): Tilegnet Mogens Koch. 1968. Genoptrykt i Arne Karlsen: Krydsklip i en arkitekts dagbog. 2002.

Obdrup, Asger: Lidt om Lillerød Kirke. I: Kirkelig Kontakt 7.12.1976.

Breve mv i Lillerød Menighedsråds arkiv.

Danmarks Nationalbank, pressemeddelelse m.v. 8.3.1991

Dansk Design Leksikon. 2002 http://www.ddc.dk/

Frederiksborg Amts Avis 9.12. og 15.12. 1954

Møller, Henrik Steen: Arkitekt professor Mogens Koch. Politiken nekrolog 20.9.1992.

Andersen, Jørgen (Udg.): Vore Kirker i tekst og billeder. Frederiksborg Amt.. 1957

Johansson, Lennart: Lillerød Kirke. 1993

Koch, Mogens: Festforelæsning, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Konservatorskolen. 1992.  

Citaterne fra 'Dansk Design Leksikon' med tilladelse fra Dansk Design Center. Ophavet til møbelfotos har dog ikke kunnet afdækkes. Fotos af Mogens Koch med tilladelse af Mogens S. Koch.