| [da
siden er oprettet 2002, er flere links her uden
virkning!] Kong Alkohols ansigter / The Faces of King Alcohol
European Agency for Safety and Health at
work Alkohol-Politik På Arbejdspladsen
|
Kong Alkohols ansigter Lad udstillingen genopstå d'herrer og -damer sponsorer. Per-Olof Johansson Hvis man gik opløftet fra udstillingen 'Kong Alkohols ansigter' på loftet over Trinitatis skyldtes det nogle indirekte effekter tror jeg. Som kunstudstilling betragtet var udstillingen opløftende. Der var langt flere gode billeder end man ville forvente af en belærende udstilling. Det var også opløftende, at udstillingen overhovedet var kommet i stand. Det skyldtes så først og fremmest initiativtageren Aage Büchert og de udstillende kunstnere og nogle få fonde. Det er ærgerligt hvis udstillingen ikke kommer rundt i landet, ja den kunne såmænd gerne rejse jorden rundt uden at skamme sig. Selvfølgelig kunne udstillingen ved sin opbygning omkring 'Minnesota-kuren' opfattes propagandistisk og derved have medvirket til at skræmme diverse sponsorer. Nu da udstillingen kunne ses overdøvede det kunstneriske udtryk det lidt skematiske, som var skelettet for ophængningen. Udstillingen var usædvanlig også derved, at der findes to kataloger. Nemlig den introduktion til udstillingen, som formentlig er blevet præsenteret for de inviterede kunstnere og fonde og så det aktuelle katalog med det faktisk resultat. Disse kataloger er i sig selv en præstation, som vil være værd at søge tilbage til. I sagens natur er vi med udstillingens billeder på vandring i forførelsen, i skærsilden, i helvede, på kanten. Her afsløres at selvindsigten godt kan være knivskarp uden at den er i stand til at trænge igennem. Selv hvor nogen 'vinder' kampen mod kong Alkohol er prisen hård. Derfor var udstillingen ikke umiddelbart opløftende. Aage Büchert har i tidens løb ikke lagt skjul på, at det er egne erfaringer som ligger bag dette kolossale initiativ. Så man tror på det, når han siger: "En tørlagt alkoholiker eller en clean junkie er derfor nærmest pisket til at søge nye og ikke-kemiske veje til den opløftelse han og hun måtte savne i ædruelighedens land." Den menneskelige elendighed skildres hudløst - hvad enten det så er trin nedad eller opad - og det er her de kunstneriske toppunkter er at finde. Billeder som Tom M. Jensens 'Kolonihavefest' til at illustrere 'Alkohol uden tårer' som den troskyldige, næsten uvidende indledning til den alkoholiske odyssé skal selvfølgelig være med. Men den barske undertone bag ryggen på beskueren punkterede næsten livsglæden i billederne. Peter Carlsen som Bachhus hører måske slet ikke hjemme i den afdeling - han ligner mere en advarsel. Han er et godt eksempel. Hvad ville jeg mene om dette billede i en anden sammenhæng? Måske ville jeg ikke få øje på alvoren i det, og jeg kan ikke påstå, at det til enhver tid er billedets fejl. Jeg tror vi er fulde af fordomme og forudindtagethed, når vi ser på kunst. Er dette illustrationskunst? Eller kunst brugt som illustration? Kunst er det. Den som savner 'mening' i den rene kunst, får her mening for alle pengene. Den tilfældige søndag, vi var der, var der masser af mennesker og det var tydeligt, at det var en udstilling som satte samtalen i gang. Både om sprut og om kunst. Det fremgår, at flere af billederne er lavet direkte til udstillingen, med udstillingen som foranledning og det synes de ikke at være blevet ringere af. De repræsenterede kunstretninger må være mange, men fælles for det overvejende flertal er naturligvis noget genkendeligt figurligt. Det være set indefra - udefra - eller begge sider på engang. Islændingen Sigurdur Ölygssons billeder har denne dobbelte karakter af reportage og sindbilleder. De emmer på een gang af oprør mod kong Alkohol og hans overmagt, de er uhyggelige. Martin Bigums: mand med slør af skygger efter sig, siger jo ikke absolut at disse skygger er forbundet med alkohol - der er andre skygger i tilværelsen - og sådan vil vi nok betragte mange af billederne når vi senere ser dem i anden sammenhæng. Engang var 'Livstrappen' et populært skillingstryk: Til 50 år gik manden op af livstrappen og derfra ned og til sidst døden. Kan det ikke kaldes kunst var det et vigtigt memento. Denne nye trappe af 18 trin fungerer som redskab i en kur og er meningsfuld, også uden billeder. Ni trin ned og ni trin op. Men os der af tilfældige årsager ikke røg på den galej ville næppe af beskrivelsen alene kunne få en så indfølt fornemmelse af trinenes virkelighed.. Det er derfor uretfærdigt ikke at nævne mange flere navne, men mængden forbyder det. Lad udstillingen genopstå d'herrer-og-damer sponsorer. Så publikum i det danske land selv kan se efter. Her er kunst og her kan man lære, at det er det første strå som vælter læsset. Med katalogets ord: "Den drikfældiges tørst er ikke kun en tørst efter den spirituøse vædske - bag den ligger ofte et spirituelt behov, og indsigt heri kan hjælpe den, der vil lære at bade sig i sfærernes musik uden flaskeåndens bistand". ************* |
