Debatforum WWW

Per-Olof Johansson

[Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969]

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 er fuld af fejl og misforståelser. Der er sket det, at man verbalt har villet lægge sig så tæt som muligt op af de tidligere grundlove, men derved er standset ved formuleringer, der er fuldstændigt misvisende.

Man kan mene, at disse bestemmelser er ubetydelige, så det ikke gør så meget, at der egentlig skulle stå det modsatte - men hvorfor skal de så stå der? Eller også er de betydningsfulde, og så er det rivgalt, at der står det modsatte af, hvad der menes, det er jo dog ikke en tilfældig pjece der skilter med at gælde for alle dele af Danmarks Rige, det er normen for alt offentligt liv i Danmark. I jyske Lov står, at loven skal være ærlig og åbenbar, så alle kan forstå hvad loven siger. Det er en borgerpligt at forlange, at dette må gælde for grundloven den dag i dag.

Så meget føler sig mig hyldet i almindelige fordomme og vanetænkning, at jeg ikke tør sige om min liste over rettelser til grundloven er fuldstændig, jeg kan endog have på fornemmelsen, at den vigtigste rettelse mangler.

Jeg udtaler mig ikke om, hvordan grundloven i og for sig efter mit hovede bør være i sit indhold. Men jeg udtaler mig om, hvordan vor grundlov egentlig lyder i praksis og hvordan den i ord burde lyde for at kunne kaldes en ærlig grundlov.

Det vil ved at sammenholde rettelserne med grundlovens tekst være indlysende, hvor de skal placeres.

Kongen har ikke den udøvende magt.

Kogen har med få undtagelser ikke den højeste myndighed over rigets anliggender.

Kongen kan ikke tiltale ministrene for deres embedsførelse.

Den af folketinget tålte statsminister afkræver kongen sin og sine ministres udnævnelse.

Kongen skal underskrive de af lovgivningen og regeringen vedtagne beslutninger.

Kongen sidder for bordenden i statsrådet.

Regeringen handler i kongens navn i mellemfolkelige anliggender.

Kongen kan ikke for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger.

Kongen skal huske at underskrive en vedtagen lov inden der er gået 30 dage fra vedtagelsen.

Kongen skal godkende præget på mønterne, men må ellers ikke blande sig i møntvæsenet.

Tjenestemænd, hvis udnævnelse underskrives af kongen, afgiver en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.

Kongen må kun udskrive nyvalg, når statsministeren giver ham besked på det.

Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages forinden det tre gange har været behandlet i folketinget, men behandlingerne må godt være rent proforma, når det drejer sig om forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation og love om indirekte skatter.

En hvilken som helst skat kan pålægges ved lov.

Finansloven skal altid vedtages.

Folketinget vælger et antal revisorer, som uden at forpligte nogen hvert år kommenterer statsregnskabet.

Folketingsmedlemmerne er ikke bundet ved deres overbevisning.

Domstolene skal ved en kendelse som hovedregel altid give øvrigheden tilladelse til husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden.

Ejendomsretten kan krænkes ved lov. Der skal ydes en rimelig erstatning.

Hvis man vil have hjælp af det offentlige, må man underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

Ingen børn må undervises på en måde, der fundamentalt afviger fra folkeskolens.

Censur kan indføres, når omstændighederne tvinger dertil.

For en og anden vil det måske se ud som om, der er visse garantier som ved rettelsen er gledet ud, i så fald er det garantier, som netop ikke eksisterer i praksis.

Den sidste rettelse er et godt og berømt eksempel. Også i grundloven af 1920 stod der at "censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres." I den situation hvor det blev aktuelt at håndhæve denne bestemmelse - nemlig under besættelsen - undlod man at gøre det.

Realiteten er - som ovenfor.