Debatforum WWW

Per-Olof Johansson [2001]
På grundlag af indlæg i
Jyllands Posten 19.9.1969, En ærlig Grundlov

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 kan kun læses, når man ved siden af har en oversættelse. Der er sket det, at man verbalt har villet lægge sig så tæt som muligt op af de tidligere grundlove, men derved er standset ved formuleringer, der er fuldstændigt misvisende. I daglig tale siger vi folk lyver, hvis de siger det modsatte af det, som gælder.

Man kan mene, at disse bestemmelser er ubetydelige, så det ikke gør så meget, at der egentlig skulle stå det modsatte - men hvorfor skal de så stå der? Eller også er de betydningsfulde, og så er det rivgalt, at der står det modsatte af, hvad der menes, det er jo dog ikke en tilfældig pjece der skilter med at gælde for alle dele af Danmarks Rige, det er normen for alt offentligt liv i Danmark.

I jyske Lov står, at loven skal være ærlig og åbenbar, så alle kan forstå hvad loven siger. Det er en borgerpligt at forlange, at dette må gælde for grundloven den dag i dag. Niels Helveg Petersen har foreslået at 'kongen' kaldes 'monarken', for også at dække hunkøn. Skønt en lille ting at ændre, så er det dog selvfølgelig en nødvendig ændring. Uforståeligt i dag, at ændringen ikke skete i 1953, når man netop åbnede for kvindelig arvefølge.

Birthe Rønn Hornbech siger, at der mangler en sag med tilstrækkelig tyngde til at bære en grundlovsændring igennem. Sært, at den ligefremme sandhed ikke har tyngde nok.

Her har jeg samlet mine modsigelser til det sludder, som gennem årene har stukket mig selv mest i øjnene - hvor virkeligheden er lige den modsatte. Det er altså ikke forslag til formuleringer i en ny grundlov, højst da i satirisk mening. Sjovt nok - Grundlovens formuleringer var lige forkerte for 50 år siden, tro ikke noget andet.

*

Kongen har ikke den udøvende magt.

Men det står der han har.

*

Kogen har med få undtagelser ikke den højeste myndighed over rigets anliggender.

Men det står der, han har.

*

Kongen kan ikke tiltale ministrene for deres embedsførelse.

Men det står der han kan.

*

Den af folketinget tålte statsminister afkræver kongen sin og sine ministres udnævnelse - men det står der ikke.

Der står: Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre.

*

Kongen skal underskrive de af lovgivningen og regeringen vedtagne beslutninger. Det skal hun.

Men der står at kongens underskrift giver love og beslutninger gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Det er nærmeste den omvendte orden.

*

Regeringen handler i kongens navn i mellemfolkelige anliggender.

Der står ellers, at det er kongen der handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender.

*

Kongen kan ikke for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger.

Hvem har glæde af denne formulering: Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger.

*

Her er en hel stribe modsigelser mere til Grundlovens ord. Og det er min påstand, at det hele vejen igennem er modsigelsen, som er gældende ret.

• Kongen skal huske at underskrive en vedtagen lov inden der er gået 30 dage fra vedtagelsen.
• Kongen skal godkende præget på mønterne, men må ellers ikke blande sig i møntvæsenet.
• Kongen må kun udskrive nyvalg, når statsministeren giver ham besked på det.
• Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages forinden det tre gange har været behandlet i folketinget, men behandlingerne må godt være rent proforma, når det drejer sig om forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation og love om indirekte skatter.
• En hvilken som helst skat kan pålægges ved lov.
• Finansloven skal altid vedtages.
• Folketingsmedlemmerne er ikke bundet ved deres overbevisning.
• Domstolene skal ved en kendelse som hovedregel altid give øvrigheden tilladelse til husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden.
• Ejendomsretten kan krænkes ved lov. Der skal ydes en rimelig erstatning.
• Hvis man vil have hjælp af det offentlige, må man underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.
• Ingen børn må undervises på en måde, der fundamentalt afviger fra folkeskolens.
• Censur kan indføres, når omstændighederne tvinger dertil.

Den sidste modsigelse er et godt og berømt eksempel. Også i grundloven af 1920 stod der at "censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres." I den situation hvor det blev aktuelt at håndhæve denne bestemmelse - nemlig under besættelsen - undlod man at gøre det.

Niels Helveg Petersens forslag (Pol. 1.6.) giver verbalt god mening. Måske skulle det snarere kaldes "Vedtægt for Danmark" set i lyset af, hvad vi bindes op på i EU. Hvad hjælper 'god mening', hvis overdommeren skal findes et helt andet sted end i DK?