Debatforum WWW

Undervisningsministeren er kommet med et tipunktsprogram for folkeskolen. Der burde helt klart være mindst elleve punkter. De to første punkter vedrører samarbejdet mellem folkeskole og børnehaver og mellem børnehaveklasser og den øvrige skole. Man bør så tænke sig et tredje, hvor ministeren nævnede eksistensen af skolefritidsordningerne og hvad meningen er med dem. Som sædvanlig er der her fuldstændig tavshed. Det er oprørende og fornærmende . For mange børn repræsenteres 50 % af deres skoletid af ophold i en skolefritidsordning. Hvis man overhovedet skal tage de punkter, som undervisningsministeren kommer med om indskolingen alvorligt, bliver hun selvfølgelig nødt til at nævne betydningen af skolefritidsordningerne. Om arbejdet i børnehaveklassen lyder det: "For eksempel skal der arbejdes med børnenes evne til at koncentrere sig, deres sproglige udvikling og hensyntagen til de øvrige elever." Nu er det for det første ikke nogle nye mål for arbejdet i børnehaveklasserne. Men for det andet, er det da opgaver som står som mål for de fleste medarbejdere i skolefritidsordningerne.

I 25 år har vi arbejdet på at blive en del af skolen - men når ikke engang vores minister i en så afgørende programerklæring kan få øje på vores eksistens, har det nok fortsat lange udsigter med integrationen.

Politiken 19. maj 2002
[dog her i sin helhed]
 

Debat og virkelighed

Det er et stort problem i tidens debatkultur at få de faktiske forhold, virkeligheden ind på rette sted. For det skal gå så stærkt og pladsen er begrænset. Altså kortes der ned og der søges de mest malende argumenter - på virkelighedens bekostning. Som læser svinger man mellem tiltro til det ene synspunkt og lige stærk tiltro til det modsatte synspunkt dagen efter - fordi man lader sig forblænde af øjebliksindtrykket.

Seminarielektor Anna K. Andreasens indlæg 'Børn skal skabe, men ikke skabe sig' (Pol. 15.5.) peger på et mål vel enhver forældre og pædagog kan gå ind for. Men spørgsmålet er, om den påstand om dagens virkelighed som er hendes udgangspunkt for at skrive indlægget, er sand.

Hun tager udgangspunkt i Børnegrandprixet i TV. Hun finder åbenbart de optrædende børn skabede, men vil ikke gå nærmere ind på hvordan. Hun beskæftiger sig i stedet med, hvordan man gør plads for og udvikler børns skabende evner med tegning og maleri.

Hun slutter: "Skulle vi ikke se at få de kommercielt skabte, skabede børn lidt i baggrunden igen og få det skabende barn i centrum?"

Hun burde måske bruge noget mere tid og plads på at fortælle os, hvem de skabede børn er. Jeg må som læser tro, at der menes de børn fra 1., 2. og 3. klasse som i min egen institution gennem måneder indøvede en lokal Melodi Grand Prix som de med stor succes fyrede af for forældre og øvrige børn. Hvis det er de børn hun sigter til, mener jeg hendes kritik er helt forfejlet.

Selvfølgelig udspringer aktiviteten af eksistensen af den kommercielle musikindustri, som i høj grad er dagens virkelighed. Derfor er der mange hurdler som vi som pædagoger må prøve at tackle i den forbindelse, så børnene ikke bliver industriens ofre. Men brugere af musikken er de under alle omstændigheder, og den måde jeg har set dem bruge musikken på for at lave et Grand Prix, peger for mig mere på, at de bruger den medskabende end for at skabe sig.

Jeg må vel også pålægge mig debattens krav om korthed. For der kan spindes en meget lang ende om dette. Men initiativet udspringer af børnenes egne ønsker om at lave et grand prix, børnene vælger selv musikken, de finder sammen i grupper som vælger den musik de vil bruge, de indøver numrene uden voksendirigering, de udvikler som oftest selv koreografien hvor man ville tro den blot var kopi af en video. De laver dagligt plakatudkast en masse med alle til rådighed stående tegne- og maleredskaber. Selv syr de eller de sætter de voksne i gang.

Der gik et par måneder, hvor megen energi var samlet om opgaven 'Melodi Grand Prix' - men der foregik altså også andre ting i institutionen, alt det vi 'plejer'. Lige nu er det den årlige 'Olympiade' der er på programmet. Skal vi droppe den på grund af diverse dopingskandaler i sportens verden?

Jeg tror ikke der er nogen som helst grund til at lade en aldrig så berettiget kritik af TV's Børnemelodigrandprix smitte af på de 'melodigrandprix-aktiviteter' som går hen over landets institutioner i disse år. Lige så lidt som skabede indslag i malerkunstens verden bør diskriminere al malerisk aktivitet hvor man end finder den.

Jo, vi skal have det skabende barn i centrum og det får man ikke ved at anbringe det i en osteklokke afsnøret fra det faktisk eksisterende samfund og dets udfoldelser.

*********

Debat hjælper

Jeg er helt sikker på, at den debat Politiken har sat i gang om SFO vil være medvirkende til at bevidstgøre borgerne om SFO's landsdækkende eksistens og hjælpe dem til at stille krav til kommunerne i den forbindelse.

Dagens vinkel på SFO er lukkedagene (Politiken 3.11.04). Efter at have læst artiklerne konkluderer læseren, at lukkedage er et SFO-problem. Tøv en kende! Det rammer i et eller andet omfang ned i en problematik i alle daginstitutionerne. Måske foreligger der endda allerede statistik, som man jo er flittigere til at opsamle på socialministeriets område.

47 lukkedage lyder helt exceptionelt - er det overhovedet en SFO. I så fald for en ældre aldersgruppe? Ja http://fritteren-aabybro.dk/ fortæller, at det er en klub for 3. til 7. klasse.

Ti lukkedage er en helt anden kategori. I Allerød med 10 årlige lukkedage i SFO er det i hvert fald sådan, at er der efter udmelding om lukkedage i SFO et behov for enkelte, bliver det løst, omend ikke i samme institution, som barnet normalt går i. I uge 29 var der vist ikke en eneste. Så forældre tvinges ikke på ferie. (Men - det gør personalet). Når der ikke er lukkedage, tilmelder mange sig for en sikkerheds skyld, men bruger når tiden er inde alligevel ikke pasningen. Det er heller ikke sikkert de melder afbud. I den SFO jeg kender til var af 196 mulige tilmeldt 41 til at komme i efterårsferien. Fordelt på ugens dage kom der 14, 14, 13, 7 og 9 børn. Det er ikke kun et ressourceproblem, det er også et problem for personalet på denne måde at "blive brændt af".

(sendt 3.11.04 til Politikens online-debat om emnet: Sådan bliver SFO bedre?)

Sæsonens billigste valgflæsk?
Helhedsskole -

forsøget er gjort, evaluering mangler.

Det vil være godt, hvis der er en kompromissøgende politiker, der kan få de nu uenige parter samlet omkring en anvendelse af 350 mill. kr. som blev afsat på finansloven til "Forsøg med helhedsskole"

Aftalen herom er i og for sig klar nok. Har forligspartierne været så klar i deres formulering, fordi de så vidste at Venstre og Kristeligt Folkeparti ikke ville gå med og pengene dermed aldrig ville komme til udbetaling. Med andre ord – sæsonens billigste valgflæsk? Forhåbentlig kan sagen nå at blive reddet på stregen. For ingen kan vel være mod aftalens helt centrale formulering: "Skole og fritid tilrettelægges i et gensidigt forpligtende samarbejde og med et gensidigt forpligtende indhold for de involverede personalegrupper."

Når bortses fra den passus i aftalen, der forudsætter at skoletiden udvides, så er de principper der opridses, principper som allerede nu må anses for retningsgivende og i anvendelse. Men det er ikke ordentligt undersøgt. Man må, som aftalen, holde sig til formuleringer som " Foreløbige meldinger fra de mange skolestartsforsøg viser".

Men hvorfor holde sig til disse spredte "skolestartsforsøg", som tit ikke adskiller sig fra andre skolers tiltag ved andet end at man har fået særlige midler?

Man burde kunne enes om, at lave en beskrivelse og evaluering af hele det samarbejdet mellem skole og fritidsdel, som har udviklet sig hen over landet gennem 20 år. Hvad enten samarbejdspartneren har heddet pasningsordninger, skolefritidsordninger eller skolefritidshjem. Det er aldrig gjort! Når en beskrivelse foreligger kan den danne udgangspunkt for en evaluering. Først derefter er der mening i at udtale sig om, hvilken forsøgsvirksomhed som der kan være behov for.

Det er naturligvis et stort projekt at lave en sammenlignelig beskrivelse af al landsens skoler og ikke kun nogle 'udvalgte'. Heldigt er det så, at pengene i dette tilfælde kan bringes til veje – og at vi har den institution som er gearet til at lave undersøgelsen, nemlig Danmarks Evalueringsinstitut. De igangsatte undersøgelser herfra tager sigte på selve undervisningsdelen af skolen – men intet forhindrer vel at det er brudfladen skole/fritid, der bringes i fokus.

***********

Frederiksborg Amts Avis 26. august 2004

SFO på lystavlen

Det er rigtig godt at undervisningsminister Ulla Tørnæs har rejst spørgsmålet om centrale regler for skolefritidsordningernes virksomhed. Vi, som gennem de mange år SFO (og dens forgænger pasningsordningerne) har eksisteret, har forsøgt at rejse debatten - er ikke blevet hørt.

Senest forsøgte jeg selv med diverse debatindlæg i forbindelse med en anvendelse af 350 mio. kr. som blev afsat på finansloven 2000 til 'Forsøg med helhedsskole'. Der kunne ikke skabes enighed om forståelsen af helhedsskole, hvorfor jeg slog til lyd for, at en del af pengene blev brugt til evaluering af det samarbejde som rent faktisk foregik og foregår mellem skole og SFO.

Ingen svarede mig og pengene blev brugt til IT i skolen. Undervisningsministeren s indlæg i Frederiksborg Amts Avis 23.8. her fire år efter, vidner om, at der fortsat er brug for en sådan evaluering. Godt nok udtaler undervisningsministeren sig pænt og diplomatisk om personalet i SFO, men bortset derfra lyder beskrivelsen af aktiviteterne i SFO'erne som dem vi i 8o'erne blev bombarderet med fra vore kolleger i Fritidshjemmene, som med god grund frygtede fritidshjemmenes forsvinden. Der er løbet meget vand i stranden siden, forholdene i SFO'erne er betydeligt forbedret, fagforeningernes forhold til SFO'erne forandret i og med at en større del af foreningernes medlemmer simpelthen er ansat i SFO. Det, der mangler, kunne godt være centrale regler, men det ville da være fornuftigt at lade disse regler tage udgangspunkt i de erfaringer, der hidtil er gjort.

Man kunne derfor godt have tænkt sig, at nogen i undervisningsministeriet havde serviceret ministeren med en surftur på nettet til alle de virksomhedsplaner og andre mål- og aktivitetsbeskrivelser for SFO, der allerede er offentliggjorte. Hvis man så også indkalder eksemplarer fra dem der blot får dem trykt på gammeldags vis, så vil man have et stort materiale til en forundersøgelse. Så ville ministeren have opdaget, at de nedladende ord om "at SFO'en fremover ikke blot skal være et sted, hvor børnene passes eller leger under opsyn" er helt forfejlede og fejlanbragte, for sådan er der næppe nogen SFO overhovedet, der er i dag. Og vist heller ikke var i 1990. Der arbejdes med både sociale og personlige kompetencer, med hverdagskompetencer, kreative kompetencer, ja sågar de fysiske og kropslige - præcis som ministeren ønsker sig. Hvad de, der arbejder dermed nok kunne ønske sig, er, at ministeren var blevet orienteret inden hun satte SFO på lystavlen.
 

Replik ved tilføjelsen af ovenstående til BUPL's onlinedebat:
BUPLs forslag fra april til mål og indhold for SFO er i og for sig ok - men som i pressemeddelelsen fra denne måned (august 2004) om samme emne hænger der altfor meget ved af den gamle modvilje mod SFO. Så for fremtidens skyld er det nødvendigt med en evaluering af, hvortil vi er nået. Argumentet med kælderlokalerne må dokumenteres for et anseeligt antal aktuelle tilfælde - eller manes i jorden med fakta om hvor hovedfeltet befinder sig

***************

Politiken 29. oktober 2004

SFO i værste fald

Har regeringen styr på, hvordan SFO'erne er, pædagogisk, normeringsmæssigt, lokalemæssigt? Overhovedet ikke, så derfor er det rigtig godt, at Politiken har forsøgt sig med en undersøgelse [Start onsdag 26.10.2004]. Mon ikke undervisningsministeren rykker ud med et forsvar for SFO'erne? Jeg tror det, og de fortjener det. Men hun fortjener også den provokation, som Politiken nu står for.

Jeg havde set frem til undersøgelsen qua undersøgelse, når nu ingen anden eksisterer. Jeg er dog skuffet, fordi undersøgelsens konklusion kunne være skrevet helt uden undersøgelse. I stedet for den nuancering, som kan aflæses af undersøgelsen, vælges som konklusion de værste tilfælde til udgangspunkt for beskrivelsen. BUPL's kronisk negative holdning får rigelig befordring.

Nu er bunden lagt, nu venter vi så på undervisningsministerens centrale regler samt en nødvendig 100% kortlægning af området.

Næste punkt kunne være en særlig faglig organisation for SFO-ansatte, så vi kunne komme væk fra BUPL's rygmarvsreaktion fra 1978, men forholdt os til virkelighedens nuancer.