ISBN
978-87-92032-91-1
Pris kr.
125,-
Bestil
hos boghandleren eller på
Underskovens
Homepage www.underskoven.dk
Forlaget Underskoven
Frederiksberggade 30, 1459 København K
Bestillingsseddel til udskrift
Fra en anmeldelse Bibliotekernes lektørbase er kun for de indviede - men da den langt bredere end avisernes anmeldelser dækker udgivelser i DK, burde den være offentlig.
Nu er det lykkedes mig at se, hvad der skrives om min lille bog "Røde Erik på langfart". Det er vel ikke kun bibliotekarer, som har nytte af at vide at :"Bogen henvender sig til et publikum, der holder af at få en lille tekst at tænke over, en kommentar eller skæv vinkel på det hele"? Oven i købet har denne læser fat i, at min digtsamling "Dagenes digte" har et parallelt anslag og siger, at den kan anvendes i forlængelse af "Røde Erik på langfart". Det synes jeg er godt set. Jeg kan jo så håbe, at nogle biblioteker mener de har læsere "af den populære rubrik i Politken [Dag til Dag]", som han mener formentlig vil blive glade for gensynet og "andre med sans for den gode korte historie kan begynde her". Godt at læse at han har fundet"alt stramt og kort, til såvel eftertanke som smil på en charmerende måde".
Læsere har ikke kun brug for forfatterens ord om egen udgivelse, vi har alle brug for lektørbasens "second opinion".
|
Røde Erik på Langfart - og
andre oplysende oplevelser
Miniessay
af Per-Olof Johansson
fra
Dag til Dag 2002 2006. 2007
107 sider
**************
Teksterne
stammer som flest fra rubrikken Dag til Dag i
Politiken, som den så ud til 2. juni 2006.
Det var ikke meningen, den skulle komme igen, men
læserne protesterede og en ganske anden rubrik opstod i
august 2006 under samme navn.
Her kan man læse de bidrag, som 2002-2006 indsendtes af
Per-Olof Johansson under signaturen
per-olof.dk, hans domænenavn på Internet.
Hvad var da Dag til Dag?
Til Juni 2006 bestod rubrikken af flere faste elementer,
og mange havde rubrikken som start på dagens
avislæsning. Her stod sol og månes op og nedgang,
dagens længde, dagens navn med en kort forklaring,
måske oplysninger om udvalgte arrangementer. Så kom en
lille anekdote eller beretning, eller hvad vi nu vælger
at kalde læsernes bidrag, illustreret af Jørgen Saabye
med en lille vignet. Til sidst kom et sproghjørne, hvor
et spørgsmål om sproget blev taget op. Rubrikken fyldte
dobbelt spaltebredde ned til toppen af kronikken. Gerd
Salmark var den som havde kontakten med indsendere og
forsøgte at holde dem inden for den angivne ramme.
|
Se efter Eksempler på min blog
|