www.per-olof.dk | email til Per-Olof Johansson | Debatforum WWW | per-olof.dk skriver blog...

Debatforum WWW

Landsbyggefond og dispositionsfonde
bliver til særskat

Replik til Hans Thor Andersen   |   Replik til Niels Groes
Af Per-Olof Johansson

 

Læs mere om spillet om beboernes penge hos
Boligselskabernes Landsforening

Læs aftalen af 4.11.05 hos Socialministeriet
Læs
pressemeddelelse fra Socialministeriet
Læs
pressemeddelelse fra BL  

Almen ekstraskat - Læserbrev forår 2010

 Ekspert? - nej politiker!

Det følgende er et svar på et indlæg i Dagbladet Information 27.10.2005. Det kunne dog ikke optages på grund af pladsmangel. Jeg mente ikke, at jeg kunne få mine argumenter frem på den begrænsede plads, som jeg fik tilbudt, og jeg har derfor valgt at anbringe det her.

Hans Thor Andersen er dr.scient og lektor i bypolitik og socialgeografi. Man må tro, han ved hvad han taler om, når han skriver: "Den almene sektor bevæger sig i en fortsat nedadgående spiral af marginaliseringer, særlige indsatser, voksende koncentrationer af etniske minoriteter, udlejningvanskeligheder og fraflytning af de ressourcestærke."

Hvis man ikke lige netop er beboer i almennyttigt boligbyggeri er det umuligt andet end at forstå ham sådan, at dette ikke blot er en prognose, nej det er tilstanden på dette område. Hvis man opfatter ham sådan, skal jeg herved meddele, at man er offer for en grov misforståelse. Han nævner reelle problemfelter, som det nok er svært at sætte procenter på, men som samlet beskrivelse af den almene boligsektors tilstand er det nonsens. Det som kunne føre til den tilstand, er lige præcis de forslag, som regeringen har gang i, og det er jo en ganske anden vinkel.

Når man kan forstå ham, som nævnt, og han intet selv gør for at forebygge denne misforståelse, må man tro, han er ude i politisk ærinde.

Det er han jo også, når han skriver: "Når der fra de almene boligorganisationers side tales om udplyndring af Landsbyggefonden, ses der bort fra, at en ganske betydelig del af midlerne bruges til at finansiere nybyggeriet af almene boliger."

Det er da udplyndring, når disse midler ikke kan bruges til de renoveringer, som de er tænkt til. Adgang til renoveringsbidrag er udsat til 2009 og i en størrelse langt mindre end nu.

En del af de opsparede midler havner pt slet ikke i Landsbyggefonden, men i lokale dispositionsfonde, som også stryger med ved samme plyndringstogt, men som det er altfor svært at tale om, for så er seere og læsere allerede zappet væk. Og debatredaktøren kommer med sine begrænsninger, fordi dette er jo ikke en analyse. Men her er det altså den lokale organisation, som vurdere behovet til de enkelte afdelingers renoveringer på baggrund af godt lokalkendskab, selvfølgelig skal det nævnes, at denne mulighed forsvinder.

Han refererer også helt ukommenteret socialminister Eva Kjær Hansens påståede garanti for, at ingen lejere i den almene sektor vil opleve huslejestigninger på grund af plyndringen. Det kunne blive sandt, hvis hun forbyder os at træffe de nødvendige beslutninger om renoveringer og de deraf følgende nødvendige huslejestigninger. Men det er da også under den eneste forudsætning. Har man tømt både Landsbyggefond og dispositionsfonde er der altså kun huslejestigninger til at betale renoveringer.

Regeringens udmelding i denne sag oser af tyk uvidenhed om, hvad der faktisk foregår på gulvplan i den almene sektor. Hvis denne sektor er en dinosaur, så er den ganske rigtig stor, men langt fra mægtig ved andet end sin vægt. Det private boligmarked, det er et område der er værd at kalde en dinosaurus, der har skræmt politikerne fra sans og samling. Den bygger de deres magt på, så den skal der fedtes for. Hvorfor skulle den dog ikke bidrage til almennyttigt byggeri, som dog er en sag for hele samfundet? Hvorfor er det kun os i det almennyttige byggeri, som skal udsættes for en særskat og dermed udsættes for stop for skattestop.

Man kan jo ikke appellere til socialdemokraterne i denne sag, de er uhjælpeligt på sidesporet. Men mon Dansk Folkeparti tror, at alle deres vælgere bor i parcelhuse?

Replik til Nils Groes

Svar på kronik i Politiken 7.11.05. Sendt til Politiken, ikke trykt.

Almennyttige boliger er kommet til verden for at bryde med markedet. For at skaffe gode og billige boliger til de mindstbemidlede. I og med at de almennyttige boliger nu er en så væsentlig del af lejeboligerne, er der ingen der ved, hvad et frit marked for lejeboliger vil sige i Danmark. Nils Groes giver i Politikens kronik 7.11.05 et bud på en konstruktion, der skulle nærme forholdene til markedsvilkår. Der er vel ingen tvivl om, at hans meninger vil indgå i det udredningsarbejde, som skal følge på det nyligt indgåede forlig mellem regeringen, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Området har jo længe haft hans opmærksomhed i hans egenskab af forskningschef for Amterne og Kommunernes Forskningsråd, så mon ikke der bliver lyttet.

Kronikken er nok en beskåret version af en længere artikel. Formentlig på grund af forkortelsen indledes et afsnit af teksten med den bombastiske sætning, at "Den fastlåste husleje er som nævnt med til at forstærke ghettodannelsen etc. etc." Den fastlåste husleje har ikke været nævnt og sætningen kan med den formulering kun misforstås, trods den efterfølgende modificering. Prioritetsydelserne er fastlåste, og det er de, fordi det på dannelsestidspunktet var anset for en væsentlig usikkerhedsfaktor at ladet dem svinge med markedet, hvis man skulle fastholde en billig husleje. For at kompensere for denne forventede fordel, ophører betalingen imidlertid aldrig! De mange milliarder i Landsbyggefonden vil opstå, fordi mange boligafdelinger er færdige med at betale prioritetsydelser og derefter i stedet betaler pengene til Landsbyggefonden.

Men det er altfor forkortet at sige, at huslejen er fastlåst. Der er jo ingen af boligerne der gennem de mange år ikke har været gennem renoveringer, og jeg vil da gerne se beviser for, at disse renoveringer totalt har været finansieret på lignende måde. Hvad jeg kender til, så har der altid været en ikke uvæsentlig selvfinansiering via huslejeforhøjelser og opsparede midler. Heri indgå så selvfølgelig de lokale dispositionsfonde, som Nils Groes ikke vil vide af. At man ikke skulle have mulighed for at have disse, som er til rådighed for det lokale initiativ og viden i lokalsamfundet, forstår jeg overhovedet ikke. Jeg er i hvert fald fuldstændig uforstående overfor, at staten skulle have rådighed over disse midler. Denne indragelse af midler kan kun anses for at være en særskat. Desuden er almennyttige boliger ikke befriet for ejendomsskatter, og når de er steget, er huslejen selvfølgelig også steget.

Mon det er i egenskab af at være beboer, at Nils Groes er medlem af bestyrelsen for Dansk Almennyttigt Boligselskab? Kan man som beboer virkelig synes, at det er formynderisk, at et initiativ til at renovere fællesområderne skal gå via en afdelings bestyrelse? Alt andet ville da være totalt anarki. I øvrigt lyder det også som en mærkelig bestyrelse, som ikke ville modtage et sådant forslag med kyshånd, når det oven i købet som antydet byggede på indsats af frivillig arbejdskraft. Der mangler simpelthen noget i den historie.

At hele den eksisterende dyne af regler og regulativer trænger til eftersyn, det er sikkert rigtigt nok. Man må tilbage til hovedformålet- billige og gode boliger til mindsbemidlede. Men at bolighaverne ikke via deres valgte repræsentanter skulle være medlemmer i Nils Groes nye idealfond er dog at slå hovedet på sømmet. Han taler i stedet om indslag af "uvildig sagkundskab". Man kommer til at tænke på den indflydelse erhvervslivet skal have på universiteterne. Man tror mere det bliver en uvidende sagkundskab, uden føling med hvad der rent faktisk foregår på gulvplan i det almennyttige boligbyggeri.

  

 

www.per-olof.dk | email til Per-Olof Johansson | Debatforum WWW| per-olof.dk skriver blog...

@