www.per-olof.dk | email til Per-Olof Johansson | Debatforum WWW
"Nøjagtig kopi af eneste eksisterende og hidtil (1954) ukendte H.C.Andersen relief, hvortil han selv har siddet model. Udført i 1862 af billedhuggeren Stramboe." "Exact copy of only existing relief, hitherto (1954) unknown, of Hans Christian Andersen to which the poet himself has been model. Sculptured 1862 by Stramboe." |
| Af Per-Olof Johansson Trykt i 'Ny Alder' april 2005 Der er talt om, at der skulle rejses en statue af H.C.Andersen i Allerød. Man plejer i den slags tilfælde at have noget fysisk at hænge sagen op på. At digteren har boet i byen, kendt nogen i byen, besøgt egnen, skrevet om den. Intet af dette synes at være tilfældet med HCA. Han har skrevet eller genskrevet et sagn fra Farum. Et sted må han have skrevet om Hillerød eller i hvert fald Frederiksborg Slot. Men Allerød? Man kunne tænke sig, at han havde taget toget til Hillerød, så må han i det mindste have passeret stationen - Lillerød. Jeg har glemt trykåret på den gamle rejsefører, jeg engang har læst, hvori der ved Lillerød stod, at: 'Her er ingen anledning til at forlade kupeen'. Måske havde han læst den og steg ikke af. Ellers ville et besøg her dog have kunnet give afsæt for historier om de store skove, om Kongedyssen, som Frederik den Syvende udgravede, om ruinen ved Bastrup, som han da havde kunnet se afbildet i Illustreret Tidende, om stedets kirker, om lergrave, som blev til mursten til byen København. Ja det sidste - det ville han bestemt have inddraget i eventyret "Gudfaders Billedbog". Fra Uggeløse ville han have genskrevet sagnet om herremanden og hans frue, hvor fruen byggede en kirke til sig selv, fordi hendes og mandens hunde ikke kunne enes i Lynge Kirke. Fra Lynge ville han have fortalt om bronzealderens lurer. Men han kom ikke, der var ingen adel her til at invitere ham. Hvis vi nu stiller ham op, bliver vi derfor nødt til at skrive på soklen: Her kom han ikke i levende live. Han havde alt for travlt med at skrive. Der foregår også i Allerød alverdens ting og sager i anledning af digterens 200 års fødselsdag. En hel lille bog er udgivet, som alle bør botanisere i. Alle bør ønske tillykke, og i sin himmel suger digteren til sig af al denne virak. Men apropos statue, så er det, som om digterens fysiske gestaltning i hans tilfælde i højere grad end normalt hører med til værket. I den grad, at en høj hat i stedet for at være synonymt med en kapitalist, som det var i tegnerens Bidstrups univers, nu er lig med H.C.Andersen. På Skovvangskolen fangede jeg en hel samling af statuetter med Hans Christian som motiv - som sad og læste, som dansede, som stod, som gik. Det var børn fra 2. klasserne, der havde lavet dem i Indskolingens emneuge, og de lignede ham jo allesammen - med høj hat og markeret næse. Fortælleren er selv blevet en del af sin fortælling, og det forstærkes nok, når vi fejrer ham så voldsomt. Han var jo blevet spået, at hans fødeby Odense skulle illumineres for hans skyld, og det skrev han i sine erindringer, og Odense var ikke sen til at opfatte et vink med en vognstang. Den 6.12.1867 skete det, da han blev udnævnt til æresborger. Illustreret Tidende skrev om det i januar og bragte omtalen på forsiden sammen med et billede af hans fødehjem. Som barn heftede jeg mig ved denne illuminering. Det er jo en begivenhed i H.C.Andersens liv, som mange har elsket at omtale. Så da jeg en dag på Vinkelvej i den lille marskandiserbutik i det, som engang kaldte sig 'Varehuset', står med beretningen fra Illustreret Tidende 5. Januar 1868, er det naturligvis af højeste interesse. Der fulgte flere sider med, og pæne så de ikke ud, men jeg købte da stakken for en tier. Jeg går derfra, glad over mit fund, dog uden helt at vide, hvad jeg har fundet. Tilbage i butikken sad et par piger og snakkede med Peter, indehaveren, og syntes jeg var godt til grin, fordi jeg havde givet hele ti kroner for en håndfuld gammelt avispapir. Nu sidder stakken i et papomslag med primitiv skindryg og bladhovedet på forsiden. Siderne ser efter udglatning og reparation slet ikke ilde ud - og hvad var det ? Jo ud over den udførlige beretning om digterens besøg i Odense og citater fra hans takketale havde jeg fået to førstetryk af hans eventyr med mig. 'Gudfaders Billedbog' over tre numre og et nummer med eventyret 'Hvem var den lykkeligste?'. HCA's produktion er jo enorm, og hvis man ikke ligefrem 'studerer' Hans Christian Andersen, så er de hjørner af hans forfatterskab, vi hver for sig kender, nok ret så varieret. Uden mit fund var disse to eventyr nok gået min næse forbi. Nu gudfars billedbog, som det ville hedde på nudansk. Kender man kun titlen "Gudfaders Billedbog", tror man, eventyret har noget med Vorherre at gøre - slet ikke. Det er børnenes gudfar, der fortæller og viser billeder og vender bogens blade. Han indleder med at fortælle om sin hang til at klippe billeder ud og klistre dem ind og skrive og tegne beretninger for børn - i dette tilfælde om Københavns historie. Og det er slet ikke rosenrødt altsammen, som f.eks. disse linjer om sulten i København: "Op til Kirkens Mur sidde i Pjalter en udmagret Kvinde, et Liig er hun; to levende Børn ligger paa hendes Skjød og suge Blod af den Dødes Bryst", om tiden for Christian III's overtagelse af magten efter Christian II. Anledningen til, at han gik i gang med historien, er overgangen fra tranlygter til gasbelysning i gaderne. Og han forudser en tekno-logisk udvikling, som vil bringe helt andre energiformer i anven-delse: "Jeg har hørt, en Student ymtede om, at de ville komme til at brænde Søvand". Vor næste energifase - brintfusionen? Så selvfølgelig ville han have haft leret og murstenene fra denne egn med i sin beretning - her kom nybyggeriet fra. Og sjovt nok – det, der blev revet ned, havnede her også og fyldte gamle lergrave ud. Han ville straks have set, at han her kunne finde et forstadie til København. Havde han levet længe nok, ville fundet af Allerødtiden have fået hans fantasi til at blomstre, ikke kun i en trang til tilbageskuen, men også over forskningens indsats. Som han i Gudfaders Billedbog beundrer H. C. Ørsted og kalder hans fund af elektro-magnetismen for større end fundet af guldhornene. Ja, det var det, der kom ud af at kigge i det H.C.Andersenske kalejdoskop. Næste gang, man drejer det - bliver billedet nyt. Han har så mange tonefald og så mange blikke til siderne, at en sammenfatning bliver umulig. Jeg tror ikke, al festivitasen vil tage livet af ham. Han genopstår, hver gang man læser ham. '''''''''''''''
Trykt i Politiken, Dag til Dag 10. juli 2005. Det hedder en medaljon, en rund, 21,5 cm i diameter, kobbertingest med et relief af H.C. Andersen. Temmelig ureflekteret tog jeg mod den som gave, fra een som gerne ville af med den af hvad grund det nu var. En scanning af medaljonen røg på forsiden af det lille skrift Ny Alder og først da gik min uvidenhed om den op for mig. En lille etiket på bagsiden fortalte: "Nøjagtig kopi af eneste eksisterende og hidtil ukendte H.C.Andersen relief, hvortil han selv har siddet model. Udført i 1862 af billedhuggeren Stramboe." Ingen dato for kopiversionen, men det måtte man vel kunne finde ud af, og det oprindelige relief måtte vel også være til at finde. Fra Odense Museer kunne museumsinspektør Ane Grum-Schwensen fortælle mig, at relieffet var kendt og at man havde flere eksemplarer som min medaljon - men dog ikke den oprindelige og heller ikke det oprindelige relief, som vel er blevet udført i ler. Heller ikke i den artikel hun kunne henvise til af Paul Bergsøe var der svar på spørgsmålet om det oprindelige reliefs eksistens, men sandelig om alt andet vedrørende medaljonen, en hel detektivhistorie. Paul Bergsøe var søn af den Vilhelm Bergsøe, som vi kender for bogen 'Fra Piazza del Popolo' og selv var han en landskendt, populærvidenskabelig forfatter, foredragsholder og erhvervsmand. Faderen havde haft en hel samling af lignende kobberrelieffer og Paul Bergsøe satte sig for at efterspore relieffet med HCA. Det lykkedes at erhverve et enkelt eksemplar og låne et andet, som han brugte som udgangspunkt for kopien, som altså nok kan dateres til ca. 1954. Spørgsmålet om eksistensen af det oprindelige relief står altså tilbage. Da det åbenbart er det eneste der blev udført mens HCA levede, kunne det måske være en værdig opgave i dette år atter at efterlyse det. Det har jo nok været ejet af det firma som lavede medaljonen og er derfor måske havnet i en helt anden kreds end andre H.C.Andersen rariteter, uden at være erkendt som noget originalt - måske. per-olof.dk Henvisninger: 1. Foto af medaljonen benyttet som forside til 'Ny Alder' et skrift udgivet af Allerød Kommune for alle over 60 år og for førtidspensionister. Heri artikel af poj om "H.C.Andersen og Allerød" 2. Paul Bergsøe: "H.C. Andersen og hans billedhugger" i "Anderseniana", 2. række bind II, 3 (Ejnar Munksgaards Forlag, København 1953). 3. Vilhelm Bergsøe: Dansk Medailler og Jetons 1789- 1891. 4. H.C.Andersens hus og barndomshjem, se : Odense bys Museer 5. H.C.Andersen medalje 6. Udstilling med H.C.Andersen medaljer Oversigt over H.C.Andersen medaljer. 7. Søg hos Dansk Mønt på H.C.Andersen og se i hvilke andre mønt- og medaljesammenhænge hans portræt eller eventyr indgår. PARAFRASE OVER KEJSERENS NYE KLÆDER Per-Olof Johansson 1995:
Den uskyldiges røst |
www.per-olof.dk | email til Per-Olof Johansson | Debatforum WWW
@
