Debatforum WWW

Per-Olof Johansson

Opsætningen af klassiske opera- og teaterstykker bliver hele tiden mindre og mindre klassisk. Der stryges og rettes og ændres i tid og rum for at fastholde interessen. I musiklivet er trenden vendt - her spiller man gerne med originale instrumenter fra tiden, hvis det er muligt. Kernen i disse bevægelser er nok, at scenen skal forvandles - si eller så.

Tag nu Shakespeare. Lad os antage, at der faktisk fandtes denne person William S. Han har en historie foran sig fra den danske oldtid om kongesønnen Amled. Der kan være diskussion om, hvorvidt Amled var fra Djursland, tæt på molboerne, eller om han var fra Mors. Disse kendsgerninger interesserede næppe vor W. En prins i Danmark kan ikke være en prins af Mors eller af Djursland, som ikke en mors sjæl har hørt om. København duer ikke engang. Men den smalle indgang til Øresund ved Helsingør er åbenbart et bedre valg, for her boede skatteopkræveren! Så det tilhørende slot var noget mange havde hørt om, selvom de forbisejlendes destination lå andetsteds ved Østersøen. W. havde godt hørt, at indbyggerne selv kaldte byen for Helsingør, mens englændere sagde og skrev Elsinore. W. er sprogmand om en hals og morer sig over det forsvundne H. hvad skal han nu bruge det løsslupne H til? Bravo! Amled skal hedde Hamlet, så kommer H tæt på Elsinore.

Til næste levendegørelse af Hamlet er min anbefaling, at man i Willies egen ånd ændre personnavnene. Alle navne udskiftes med gode gængse aktuelle navne fra landet selv: Anton, Cecilie, Jonas, Magnus Kristina, Julie, som vil være langt bedre til at få os til at forstå problematikken. Til erstatning for Hamlet himself synes det oplagt at vælge mellem Henrik, Frederik eller Joakim.

.....Kære læser, betænk nu, at dette er skrevet en formiddag med øsende regn den 29. juni 2004 i stearinlysets skær og at det har regnet en uge. Noget må gøres!