www.per-olof.dk | email til Per-Olof Johansson | Blog


Debatforum WWW

Forår

 
Et digt fra Per-Olof Johansson:
Rædsel sammen med fryd.
NetBogKlubben 1996
 

 


Tilbage til

Lillerøds grønne kile


Klik på billede for at downloade oplæsning af digt om forår på Hvidestens marker

Klik her for at downloade oplæsning af digt om forår på Hvidestens marker


Vælg at høre nu:
(intet billede)


Musvågens skrig over den gule mark,

mågernes sværme af landende, hævende-sig

               hvirvlende hvidt,

rågernes vandring mellem det lave korn,

skovduer, tyrkerduer, småfugle,

lærkernes sang forårsdagen lang,

fire dansende harer på en bakketop,

dagens roligt græssende heste

               motionerende folden rundt i den kølige aften

               i een utrolig kæmpeflok,

gøgen vækker om morgenen,

nattergalen om aftenen,

               hund til hund mellem parcellerne langt væk,

hør brægende får så herfra, så derfra,

kirketårnets ur som slår klokken tolv,

unge mennesker på pilgrimsfærd til et natligt sold,

tårnfalken der står som en forvokset kolibri i luften,

den enlige hejre til afveksling for lavtgående småfly,

fasanernes skruk eller kluk der følger små mennesker

               myreflittige i nyttehaver i horisonten,

Slangerup kirke skjult bag bakkerne

               hvorfra mørket af nattens kroge vælter frem

               som Kingo sang:

“Jeg, en udlændingsmand som mine fædre,

bor her i fremmed land, attrår et bedre.”

I et svagt øjeblik har jeg det godt, kan ikke ha´ det bedre,

og har glemt alt om, hvad jeg skylder mine fædre -.

Per-Olof Johansson


 

 


www.per-olof.dk | email til Per-Olof Johansson | Debatforum WWW

@