www.per-olof.dk | email til Per-Olof Johansson | Debatforum WWW
Fjumreår dumt udtryk
Fjumreår er et dumt udtryk. Det dækker ikke det udbytte de unge faktisk har af de år. Eller som samfundet har af medhjælpere i mange kroge af arbejdslivet, f.eks. som pædagogmedhjælpere.
| Trykt
August 2005 i InstitutionsLederen Mellemfolkeligt Samvirke havde
hjemmeside om: 2005 samledes underskrifter til Search på 'fjumreår' 29.8.2005 gav hos Search på 'fjumreår' 13.2.2011 gav hos |
Hvis såfremt ifald menneskelivet var
rent rationelt og mennesket maskiner, så er det klart,
det er mest rationelt at en uddannelse afsluttes hurtigst
muligt og straks derefter fører til den ansættelse, som
vedkommende er uddannet til. Der er penge at spare. Sådan ser virkeligheden ikke ud, og så debatteres det, hvordan forløbet kan blive optimalt, notabene optimalt maskinelt. Det er en politisk dagsorden og for at fremme denne, har man kaldt den tid en student tilbringer udenfor maskinen for fjumreår. Det må være opfundet af en eller anden skrivebordsgeneral, som ikke har forbindelsen med de unge, som er i skudlinjen. For det første er det jo slet ikke de unge selv som har hovedansvaret for, at de ikke går den direkte vej. Uddannelsespladserne står jo ikke bare åbne og parate efter eksamen. Men hvad er det så de unge vælger at gøre? Nogle arbejder, nogle rejser, nogle gør både det ene og det andet. Hvordan kan det blive hovedindtrykket af den aktivitet, som størsteparten af unge bruger tiden til, at den kan kaldes "at fjumre"? Påstår man virkelig dét? Gennem mere end 34 år har jeg i kraft af min ansættelse på en skole oplevet utallige unge på gennemtræk som vikarer eller pædagogmedhjælpere i kortere eller længere tid. For nogle har det været en tid til overvejelse, for andre har det været ventetid til at komme ind på den ønskede uddannelse. Vi mere stabile i jobbet har for det første været taknemmelige for, at de unge var der, for hvor skulle de mennesker komme fra, som ellers skulle løse opgaverne? Men for det andet har vi også for længst indset, at udover opdragelsen og uddannelsen af børnene har vi også en opgave at løse i forhold til de unge, som for første gang kommer ud på arbejdsmarkedet. De skal møde både krav og accept, inddragelse og mulighed for selvstændig udfoldelse. Nogle gange lærer de af positive oplevelser, nogle gange sikkert også af negative – hvis man nu skal være åben overfor egen store fejlbarlighed. Som regel går det rigtig godt, på 1½ til 2 år oplever vi at tandhjulet begynder at trække for nu at blive i maskinverdenen. Det kan da godt være at den unge har samlet midler til en længere rejse – men det er da de få, for hvem dette betyder driverliv på en solkyst et eller andet sted. Selv når dét har været målet har uforudsete hændelser på rejsen alligevel givet bidrag til væksten, som ikke kan erstattes af et kryds i en fremmødeprotokol! Et afbrudt studium kan betragtes som spildte penge og nederlag for personen. Livet er nu engang ikke lutter succesoplevelser, så hvad der var nederlag i øjeblikket har for de fleste sikkert vendt sig til noget positivt. Det kan da godt være at humanisterne havner nogle andre steder i samfundet, end de havde forestillet sig, men disse andre placeringer kan jo kun anskues som positive for samfundet i kraft af muligheden for nye indgangsvinkler. Man kan da ikke på engang sige, at Danmarks største potentiale er de kreative kræfter og så angribe det, som er allervigtigste for udviklingen af kreativiteten: Muligheden for frihed til at vælge. Per-Olof Johansson |
www.per-olof.dk | email til Per-Olof Johansson | Debatforum WWW
@