I udvalg

Jeg tager for givet, at mit bedste digt har jeg endnu tilgode at skrive. Med det udgangspunkt har jeg foretaget et lille udvalg blandt de digte, som jeg har skrevet til dato. "I udvalg" er en række digte, som jeg synes ikke er så ringe endda!

Per Nielsen
nov.2001

Illustration: Per Nielsen 2001

 

 

 

 

 

 

Mit livs butik
Nordisk Litteratur Forlag
1976

Mit livs butik

En lille klokke over døren
ringer når jeg træder ind.
Jeg hilses velkommen af en duft
af lykke og leverpostej.

Ser rundt på hylderne,
forskellige hæmninger i poser
og neuroser på dåse.
På disken, frit fremme,
ligger en kasse med optisk bedrag.

"Hvad skulle det være?" spørger ekspedienten.
"Kærlighed, tak."
"Desværre, men det sælges ikke mere."
"Hvorfor?"
"Kunne ikke sælges på markedet, hr.,
men vi har fine, billige depressioner."

*

 
Digt til den sidste dag i november

Den sidste dag
i november.
Udenfor råder håbløsheden.
Alt er gråt og trist.
"Pokkers til vejr", siger folk,
mens de iler gennem regnen.

Træerne er rippet for alt.
Deres blade er spredt for vinden.
Stammerne står ensomme,
grå og triste.
De har mistet alt.
Har kun sig selv tilbage.
De står og venter -
venter allerede nu på foråret.

Hunde og katte
holder sig inden døre i de varme stuer.
De har ingen forpligtelser.
De gaber
og lader tingene ske.

Det er den sidste dag
i november.
Udenfor råder håbløsheden.
Alt er gråt og trist.
Men håbløsheden er ikke håbløs.
Imorgen er det
den første dag i december.

*

 
Hvorfor jeg blev digter

Hvor tit
har jeg ikke stået
foran dine vinduer
gennemblødt af regnen
og set dig gå leende rundt
i dine varme stuer.

Hvor tit
har jeg ikke
ved nattetid
banket på din dør.
Men du lukkede aldrig op.
"Det er vinden",
sagde du.
Men det var mig.

Hvor tit
har ikke tårerne
hærget mit ansigt.
Længslen
splittet mit sind,
fordi
der er et sted
jeg trods alt aldrig kom.
Det var hos dig.

Hvor tit
er det ikke sket
at kærligheden kun var kort.
Men afskeden
uendelig lang
og tynget af ord
man aldrig fik sagt.

Hvor tit
har jeg ikke
alene, uden tilhørere,
sunget vedmodige sange
i natten.
Eller skrevet et digt
som aldrig skal læses.

Hvor tit
har jeg ikke
ømt visket dit navn
og ladet poesien
med dens vældige vingeslag
suse gennem luften.
"Det er vinden",
har du altid sagt.
Men det er mig.

*

Til min veninde
Nordisk Litteratur Forlag
1978


Var jeg blot fløjtespiller

Veninde, var jeg blot fløjtespiller,
så skulle du høre melodier.

Jeg ville komponere skønne værker
og give dem dit navn.

Jeg vil gendigte
fuglenes sang.

Men jeg har ikke magt over tonerne.
Jeg kan kun prise din skønhed i ord.

*

Vi er kun tåber

Vi er alle kun tåber.
Når vi tror, vi har vundet,
har vi tabt alt.

Vi øder vore dage.
Og livets mening
fatter vi først
når vi bæres
til graven.

*

 
Hvad er bedre

Hvad er bedre
end at være blandt venner.
Sæt vinen på bordet
og lad os drikke

Dans veninde, dans!
Lad os se din dejlige krop.

Sværddansen danser du bedre
end Sulamit.
Og din krop er mere yndefuld.

*

25 Digte
Nordisk Litteratur Forlag
1980


Krokodillen

Skjult i mudderet
ligger krokodillen
og venter.

Længere ude
glider flodens
grønne vand
lydløst forbi.

Fuldmånen
forsvinder bag en sky.
Det rasler i krattet.
Om lidt kommer hjorten
ned for at drikke.

*

Forældre

I mangel af bedre
tog de barnet
op af vuggen
og smed det
i suppegryden.

Kællingen mente,
at før eller siden
skulle ungen
alligevel lære
at klare sig selv.

*

 
Tudsen

Under skræppebladet
sidder den,
dvask og slimet

og minder mig
om en eller anden
jeg engang har mødt.

*


 

Digte uden grænser
Nordisk Litteratur Forlag
1982


Et eventyr

Kom og se rotten fra kloakken!
- Den skal til middag
hos kongen,
råbte den blinde.

Har I hørt det!
skreg den døve.
Rotten vil giftes
med prinsessen.
Har I hørt det!

De råbte
og de skreg,
men rotten var ligeglad.
Den gik til middag
hos kongen
og blev gift
med prinsessen.

*

Den største magt

Den største magt
som jeg føler,
at jeg ejer,
er min grænseløse
afmagt.

*

 
Jeg brænder aldrig mine broer

Jeg brænder aldrig mine broer.
De styrter sammen
af sig selv.

Og jeg svigter aldrig mine venner,
de kan sagtens
svigte selv.

*


 

Samuraisværdet
- og andre digte
Forlaget Brage
1991

Samuraisværdet

Jeg har købt
et samuraisværd
for at begå harakiri,
den dag
du fortæller,
du har fundet
en anden.

Sværdet
hænger
stadig
på væggen.

*

Sten

Mester, er du en sten?
spurgte munken.

Mesteren svarede
med en stens tavshed.

*

 
Kustode

Den kvinde
jeg elsker
forsvandt,
gik ind i sig selv,
blev borte i et billede
forvandlede sig
til det fuldkomne maleri:
Madonna med barnet.
Et mesterværk,
som fik sin egen afdeling
på Museet for Moderne
Kærlighed.

I min ensomhed
lod jeg mig ansætte
som kustode.

Nu tørrer jeg støv af,
sælger billetter
og postkort,
mens jeg vogter
min elskedes billede.

*


 

 

Efterår
- og andre digte
Forlaget Østby Mejeri
1992/93

Efterår

Ud over de pløjede marker
skriger kragerne.

Ordene kommer ind udefra
tunge af regn.

*

 

 
Fodbold

Frem for alt
finder jeg det
betænkeligt,
at jorden er
så rund
som
den
er.

Jeg har aldrig
brudt mig
om
fodbold
og finder
det uheldigt,
at netop jeg skal bo
på en planet
hvis form
minder mig
om denne sport

Skulle jeg
vælge
en form
til denne klode,
ville jeg foretrække
den ovale,
som minder mig
om dine kyssende læber.

*

 
Afrikansk drøm

I mørket
dukker et
næsehorn op.
Du stiller dig ved siden af
for at lade dig fotografere.

Jeg hvisker dit navn,
og pludselig forvandles
fuglene
til forførende danserinder.

De danser i månelyset,
mens næsehornet
spiser af din hånd.

Du er så smuk,
som du står dér
i måneskin.

Mit hjerte
banker så heftigt,
at pygmæerne
svarer igen
på deres
jungletrommer.

*


 

 

Poesitur 2001
- en antologi.
Digtergruppen Positur
Net-Bog-Klubben
2001

Frygten for at blive engel

Frygten for
at blive engel
holder mig levende.

At skulle bevæge sig
med vinger
finder jeg faretruende.
Harpen
har aldrig været
mit instrument,
og salmesang
er ikke min
stærke side.

Da jeg ikke
er et dårligt menneske,
tør jeg ikke
gøre mig
noget håb om
at havne andre steder
end i himlen.

For ikke
at komme blandt engle
holder jeg mig
simpelthen
i live -
indtil videre.

*

 
Måske skulle vi mødes

Måske skulle vi mødes
en anden gang,
men knap så sent på året.

Lad os mødes i maj
når syrenerne blomstrer,
så vi sammen
kan nyde
den friske duft
fra buketten
i stuen.

Lad os mødes en sommeraften,
hvor vi kan gå ud og
lytte til nattens mange lyde,
sådan som vi gjorde det
engang for længe siden.

Eller lad os mødes en efterårsdag,
hvor vinden hvisker i løvet
om ting,
som ingen af os
tør tale om.
Lad os
samle kastanier i alleen
og nødder langs hegnet,
mens vi mindes
lykkelige dage
i barndommen.

Lad os mødes igen,
bare ikke en kold vinterdag,
hvor frosten bider
ubarmhjertigt.

*

 
Når jeg kommer hjem fra Paris

Når jeg kommer hjem
fra Paris,
vil det regne -
ikke voldsomt og tungt,
men stille og vedmodigt,
som den følelse
jeg har i min krop,
når jeg tænker
på dig.

Når jeg kommer hjem
fra Paris,
vil asfalten
på vejen
være våd
og lyse
sort glinsende,
når solen
bryder gennem skyerne.

Når jeg kommer hjem
fra Paris,
vil jeg sætte mig,
tung om hjertet,
i mit køkken.

Alene
langt fra byen,
vil jeg lytte
til en solsorts sang
om Eifeltårnet.

*


 

Nye digte
2001

Vinterbillede
 
Et
frostrødt bær
i en solsorts
næb.
 
 
Et øjeblik efter
et flammende
punktum
i sneen.
 
Høgens skygge
skræmte solsorten.
 
*
 
Jeg venter
 
Der er noget
særligt ved at vente.
Jeg venter sorgløst og tillidsfuldt

Jeg venter tålmodigt.
Jeg er god til at vente
Jeg kan vente i timevis.

Jeg kan vente hele mit liv.
 
*


Ord til rejsende i Europa

Jeg har altid ordet citron med mig,
når jeg rejser.
Det er et godt ord at have ved hånden
når det hele bliver lidt for surt.

Men ordet orangutang skal bruges med forsigtighed.
Der er noget dyrisk over dette ord!
Orangutang, orangutang,
orangutang, orangutang.
Ordet egner sig ikke til metroen.

Tandpasta - det ord er lige så nødvendigt
som næstekærlighed, når man rejser i fremmede lande.
Det er simpelthen et spørgsmål om mundhygiejne.
Tandpasta, tandpasta.
Ordet skal bruges med omhu,
især hvis man rejser længere sydpå.

Personlige ord som bror og søster
vejer tungt i bagagen.
Som rejsende må man hele tiden tænke på,
hvor meget man selv kan bære.

Skriver man postkort er det vigtigt
at sætte et tydeligt punktum.
Det er ikke nok blot at sætte et kryds
på et grimt billede af hotellet,
tiende etage, fjerde vindue fra højre.
Her bor vi - og solen skinner.
Et tydeligt punktum viser viljestyrke.
Det virker.


PUNKTUM!