Brev til Bibliopatens blog

Debatforum WWW

For mange år siden udtænkte jeg følgende ’Debatforum www’: Enhver skrev fra sit eget domæne og sendte links til de andre debattanter. Enhver havde derved hals- og håndsret over egne bidrag og redaktionel frihed over, hvem man ville medtage i sin debat.

Sådan blev verden ikke. Nyhedsgruppernes måde sprang ud på www og der er den dag i dag i en uendelig mængde. Knopskydningen ’blog’, hvor én er hovedbidragyder og andre så kan blande sig er blevet hvermandseje.

Men hvis jeg har en længere kommentar til en blog, er jeg måske slet ikke tilfreds med de muligheder, som en kommentarboks giver mig? Så vender jeg mig til mit eget ”Debatforum WWW” og nøjes med at sende link dertil til Bibliopaten – dét fylder jo ikke meget!

En opfordring til synsvenlig printerversion.

Så man kan sige, det er et svar på Bibliopatens opfordring til at deltage. For pludselig er han sprunget ud med en klumme om sin blog! Hedder det synergi? Jeg synes vi må blive lidt ved starten: Hvorfor er Bibliopatens sande jeg blevet forvist fra trykpressen? Jeg kan ikke huske nogen god begrundelse. Nogen har ønsket forandring, nogen som ikke har forstået rubrikken har ønsket forandring, og i et forsøg på at holde på sin position fremstår bibliopaten samarbejdsvillig og lader rubrikken genopstå som blog.

Men jeg, som læser, vil læse den slags på mærkelige steder, og er ved at føle mig kastet af og må gribe fat i en bog – jeg ligger jo typisk i sengen og har fået nok af avisens ”avis” – jeg forlanger et andet perspektiv. Her har vi måske humlen ved det hele – det er dette andet perspektiv, som har forarget generalstaben, der var noget uregerligt i dens mave, som den ikke havde styr på? Altså er vi retireret til blog-positionen og må prøve det med. Så skulle jeg nu ville læse i sengen, må jeg printe hele redeligheden ud og have den liggende parat.

”Printervenlig” betyder i dag ”kedelig opsætning”. Al den energi der i tidens løb er blevet kastet ind i at udvikle ”god lay-out” er nu som den spildte mælk – ikke værd at græde over. Man tror man ligger med et memo fra sidste personalemøde, oplæg til et kursus, orientering fra forsikringen. Vi ka’ ikke ha’ det!

Altså må opfordringen lyde, at Bibliopaten finder på en ny måde at lave ”printervenlig” på. Det kan jo bare var en PDF-fil, som kan bevare illusionen om, at opsætningen har betydningen for modtagelsen.

Reklame for 1001 romaner.

Bibliopatens tema 'Det Dannede Menneskes Bibliotek' har allerede givet mange reaktioner og forslag. Opgaven er sjov men umulig skønt - nødvendig. Lad os få billeder på -

Nærmest apropos foreslog en læser forleden i Politiken Bøger, at man skulle bringe mere stof om klassikere og ikke absolut når nyudgivelser var på vej. Jeg bilder mig, at sådan noget har vi i tidens løb netop kunne finde hos Bibliopaten og sikkert vil få igen.

Men opfordringen får mig til at bringe en lille reklame. Jeg købte nemlig for nylig en bog, jeg helt sikkert aldrig får læst fra a til z, nemlig ”1001 Books You Must Read Before You Die”. Den har et urimeligt omfang, som gør den umulig i sengen, bevares, men bortset fra dette handicap ligner den svaret på nævnte læsers bønner. Her er inspiration at hente, når læseren bliver træt af dagsaktuelle anmeldelser.

1001 romaner starter med Æsop, undgår behændigt Shakespeare fordi undertitlen jo er :”A comprehensive reference source, chronicling the history of the novel”, og når efter 230 sider frem til Joseph Conrads ’Lord Jim’ og når efter yderligere 655 sider frem til årtusindeskiftet, som allerede kan kaste 63 sider af sig i denne tour de force.

En frodig billedredaktion gør det til en øjenlyst at kaste sig fra opslag til opslag gennem al denne mangfoldighed – (hvor der naturligvis er en overvægt af engelske bøger, men ikke kun).

Observer review of "1001 Books You Must Read Before You Die”

An amusing enough conceit, says Alex Clark, but why the glaring omissions?

Sunday February 26, 2006